Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 25. Lørdag 18. Juni 1898 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
er samlet mellem H og 500 Mennester, herster samhold
og som Følge deraf en Trang til Adspredelser, er selvsagt.
Man drikker sit Vrondvand i den aarle Morgen til Musik
af et tyst Aorps, som ogsaa musicerer i parken under
Middagen — Aaffetiden i parken horer til alle Gjesters
behageligste Minder — og ligeledes efter Aftensmad.
Hver Tsndag Aften spiller Musikken til Vans i Aur
salen. Gg da gjælder det for de rigtig daarlige, mere
eller mindre forkroblede Gigtpatienter at vise, hvilke Frem»
stridt de har gjort, — hvilke Virkninger Gytjebad, Tvovl»
vand, Vjorkeris og Massage har havt. Der arrangeres
ogsaa Tableauer, og Udflugter til Vyens smukke Vmegn,
pr. Vaad, Dampstib eller vogn. ligesom der ogsaa
kommer Aunstnere fra Aristiania og gir Aonserter, Gp°
lcesninger og Teaterforestillinger. Ved saadanne Arrange»
ments gir Badets Inspektor, Hr. Aandidat Varfod, som
er en dygtig Tanger, god Assistance.
’ Jeg kan ikke negte mig den Fornoielse her at ncevne
et af de utallige Eksempler paa Tandefjord Vads hel»
bredende Magt. En Forretningsmand her fra Vyen kom
til Tandefjords Vad den Juni, efter en lang og yderst
smertefuld Tygdom. Han var saa forkroblet, saa reduceret,
at han i de første Dage ikke kunde gaa, ikke kunde bruge
sine Hænder, han maatte mades. Efter seks Ugers Gp»
hold ved Vadet kunde han danse Halling og gaar nu om»
kring her i Vyen som en sprcek Triløber.
Tandefjord Vad har alle de Betingelser, som Naturen
kan yde, for at være et første Rangs, europcrist Vad.
Det gjælder bare at udnytte disse Vetingelser paa tids»
mcessig Maade og at gjore Vadet bekjendt — ligesom
?6ai-8 80KP — overalt, hvor Mennesker fcerdes. Ide
senere Aar har det ydre ved Vadet og dets forskjellige
Indretninger ladet adskillig tilbage at snste, saa at Gjce»
sterne, uagtet at de har været vel fornoiet med selve den
balneologiste Vehcmdling, har havt Grund til at klage
over et og andet. Med Fornsielse horer jeg, at disse
Grunde nu i Våar vil bli fjernet.
Det lille, prunklsse Ord, som gaar
fra Hjertet varmende ud
og til et hungrende Hjerte naar
med Trostens Gave og Haabets Bud,
det Vrd vist aldrig forgjoeves lsd;
det er en smule af livsens Vrod,
som kommer til os fra Gud.
Alverdens glimrende Vrd, som ei
er født af Hjerternes Trang,
vist aldrig finder til Hjertet vei
i Dagens virke, i Vaad og sang, —
og har de end baade Glans og Oragt, —
de faar alligevel intet sagt,
som gir til Strengene Klang.
Ordets Magt.
Andr. Thorsen.
URD
endes varme Rys hindrede ham fra at svare. Hun tog
ham under Armen og drog ham med sig ind i denkjs
, lige vestibule.
— Men du har virkelig skrcrmt mig, 3onja, sagde
han, da han endelig kom tilorde. Vet kan nok være at
min lille Tommerfugl idag har forladt vupen; men
unge vinger er svage, og ganske alene at begive fig ud paa tangtur
med den kapricisse Vaphne — ja ved du hvad — .
— 5e saa, min egen rare vapa, det gik jo bra, og du maa
ikke være morsk og sindt Icengre, allermindst idag, min Vag, 5om>
merens første Vag — —.
Jeg skulde snske at jeg havde lært den Kunst lidt bedre,
du lille vildkat, lo Greven beseicet, idet han med et stolt Vlik maalte
den slanke skikkelse som ilte forbi ham opad den brede Egetrces
Trappe.
— Men frygtelig suiten er jeg, og jeg haaber Jakob har Fro
kosten fcerdig — om et Minut har jeg byttet Vragt.
Fra den elegante Spisesal i anden Etage havde man en glim«
rende Udsigt over Egnen. Uhindret kunde Blikket streife henover
Toppene paa de stolte lindetrcer i den lavt liggende Terasse, og
drage paa tcmgfcerd henover den vide Fjord. 5elve Talen var iLg
med høie vanelinger og blanke Rustninger, der truende lod Gksernes
og Hellebardernes Egge glimte frem bag ciselerte 5kjold og Bryst
pansere. Gjennem de fem høie vinduer strsmmede den gyldne
Maisol ind mellem de tunge persiske Gardiner, som delte det bonede
Gulv i brede Beiter as Skygge og tys.
Midt i 5.len stod det lange, massive Bord. De to stakkars
enlige Kuverter sverst oppe saa ganske fortabte ud som et undseligt
Appendiks til den lange sslvglitrende Rad af imposante Bordopsatse.
Foran 5onjas Kuvert stod en rigt blomstrende msrkersd vrovence«
rose, hvis Vuft som den fineste parfume fyldte hele Rummet. Og
bag hendes 5tol stod Jakob alvorlig og hsitidelig i sit hvide Hals»
skjærf og velbørstede livre.
Greven lceste straks den Forbauselse som lyste ud af den. unge
viges Gine, idet han traadte ind. Han kom hendes 5psrsmaal
iforveien, idet han sagde:
— Ja du forundrer dig, kjære Barn, over dette besynderlige
Arrangement. Jeg havde ogsaa tænkt, at vi skulde frokostere paa
Tomandshaand i al Gemytlighed i Vrangeriet; men Jakob før
sikrede mig, at ikke alt var som det skulde være, om du paa en saa
betydningsfuld Vag ikke satte dine ustyrlige smaa Fsdder til stort
Taffel under din Bedstefars og Oldefars Bord, og da den gamle
Vreng havde havt saa meget Vesvcer med Forberedelserne, maatte
han saa sin vilje frem.
3onja Io og rakte den gamle Hovmester venlig Haanden. Han
bøiede sig dybt og kyssede deu.
— En ringe Tjener bringer Frsken 5onja sine cerbødige Lyk
snfkninger paa hendes Fsdselsdag.
— Altid den samme, Io Greven. Han bringer dig en Hilsen
fra din Farfars chevalereske Tid, 5onja.
— Til Middagen jeg vi skal have det lidt livligere
omkring os, mit Barn, fortsatte Greven, efter at de havde sat sig
ned. vore Gjcester kommer med Toget Kl. 4. Ja, du ved hvem
der kommer — med Undtagelse af en. Men hvem det er, stal du
heller ikke faa vide; det er min Overraskelse, min Forcering til
dig idag —.
— En Overraskelse? Vu gjør mig nysgjerrig, vapa. Aa,
sig mig straks hvem du mener, og plag mig ikke saa frygte
lig -
Et delikat Stykke Chateaubriand, som hun netop førte op til
Munden, stansede paa Halvveien. Og de stjcrlmske brune Gine
forsøgte forgjæves at antage et strengt Udtryk.
— Nei Tak, lille Nysgjerrigmor, kan du ikke gjcrtte det — og
det gjer du ikke, — saa faar du ikke vide det af mig.
— Jasaa, ja da er det Onkel Aksel, svarte 5onja og begyndte
igjen at spise.
— Jeg siger ingenting — du faar nok se det.
Han var vel utaalelig, den stygge vapa, med sit Hemmeligheds-
Rampen om Rjærlighed.
Af Johan Nordling.
Autorisert Ooersættelse.
Honja
eller
(Fortsættelse).
Eftertryk forbydes.
249
/^-^>
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
