Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 25. Lørdag 18. Juni 1898 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— Gg saa har jeg en Ting som jeg gjerne vil give Vem,
sagde hun, en simpel liden Forcering, men den er en Vel af mit
eget Hjerte. Aa, vil De hjælpe mig, kjære Frsken I Ver — bagom
den store Korallen paa min Chiffonier — ja der borte —der staar
mit skrin; vil Ve give mig det.
sonja reiste sig og bragte hende det. Vet var et vakkert
gammelt skrin af f»ceretrce, smukt indlagt og med Beslag. sonja
havde altid betragtet det med dyb ærefrygt, for hun havde hørt
af den gamle, at det var der hun gjemte de mystiske Vpskrifter
paa fine tcegemidler, Men aldrig havde hun faat lov til saa
meget som at kaste et Vlik ned i dets hemmelighedsfulde Indre.
Med dirrende Hænder satte hun det kostelige Klenodie fra sig
paa Fru Vergs Fang. ved et eneste lidet Tryk af den lille Nsgle
paa Fruens Nsgleknippe sprang den kunstfærdige kaas ep! Laaget
lsftede sig.
) aandelss spcending bøiede sonja sig frem; hendes store
brune Mne brændte af Nysgjerrighed.
Men ak. hun fslte sig rent skuffet! Hun havde ventet at saa
se ja, hvad, det vidste hun ikke rigtig, men noget underligt
noget, noget übeskrivelig, mystisk . . . Vg saa bare dette! Nogen
tætskrevne, tynde Hefter, gulnede af Tiden; en Vel Vreve,
ombundet med lyse silkebaand; pressede Vlomster, som faldt ud
af Ronvulutten, da Fru Verg tog dem op og lagde Oakke for Pakke
ved siden af sig paa 3ofaen.
Tilsidst var hun kommet til Vunden af skrinet, uden at der
var noget merkværdigt, syntes sonja; og nu var der intet mer.
Jo endnu noget — et sammenlagt lidet Oapir laa i det ene
Hjsrne. Vci den gamle Frue tog det op, var hun saa bevæget og
hendes Hænder skjalv saa sterkt at det gled fra hende ned paa Gul
vet. sonja tog det op. En Gjenstand faldt ud og glimtede i hendes
Haand.
Vet var et lidet, tyndslidt sslvkors, som hang ved et smalt,
sort Bacmd. Vet fortjente knapt Navn af smykke, og en Guldsmed
vilde neppe have giddet værdsætte det. Men den gamle Vame greb
ivrig efter det og trykker det mod sine Læber, mens varme Taarer
trillede ned over hendes Kinder fra de stakkars halvblinde Gine.
)a, dette, dette sonja, er en Vel af mit eget Hjerte. Idag
vil jeg binde det om Veres Hals, og Ve skal love mig, horer V e,
love mig, at Ve aldrig skiller Vem af med det.
Vg idet sonja bøiede sit unge Hode og kysse den gamle,
rynkede Haand, blev Snoren bundet om hendes Hals.
Aldrig! hører Ve, lov mig det?
Aldrig — svarte sonja. (Forts.)
Du frembrod, som en aabnet Elv,
med Glsd fra Himlens vide Hvcelv.
Du frembrod Maidag, med Ild
af stormnat vild.
Gg alt, som lever, frem af Trangen
bcer’ Takkesangen.
Vet 3iv, som Dagen har i Oagt,
er rigt paa Vekst og nystadt Aragt.
Besjælet alle Blomster er
af Straalestjær.
G, Maidag, i Sjælens Indre
du mægtig tindre!
I Regn og Storm blev Dagen skabt;
i Fodsien intet 3iv gik tabt.
G, Sjæl, en Vaarnats vind og Veir
er just din 3eir.
Thi Nat stal vige. Sol stal smile,
og du ei tvile.
Maidag.
A. 5.
URD
For en velsignet Skabning du er, tænkte jeg, da jeg
en straalende vakker Maimorgen Horte Tcerken synge saa
ledes. — Ja, for den sang det virkelig, det var siet ikke
Indbildning - nei sor en velsignet, kjær liden Skabning
du er I Altid saa jublende glad toner din Sang. ned til
os Mennestebørn, der saa ofte er tilboielige til at se alting
i denne — forresten temmelig brogede — Verden fra den
msrkeste Side. Aunde vi bare lære lidt af dig —og
forresten af alt dette vakre, som bydes os rundt omkring
i Naturen, iscer nu om Vaaren — kunde vi bare lære
at se Tivet lidt lysere — soge frem det bedste ved det,
istedenfor at give os over i alt det tunge og triste — aa,
hvor langt lettere vilde da ikke Tivet falde baade for os
selv og for dem, som er sat os nær l
Gg hvorfor skulde vi ikke glæde os? Har ikke Gud
i sin uendelige Godhed stabt Naturen saa vakker netop
for vor Skyld? — Hvor Vaaren er deilig! For en jub
lende Fristhed og !?nde — og slig Duft! Selv om jeg
Storstedelen af Dagen maa sidde inden mine sire Vægge
og kun gjennem Vinduet faar et Glimt af den blaa
Himmel — aa, hvor den er straalende blaa og hsi denne
Vaarhimmel — saa har jeg dog et Aust af Vaaren med
mig herind, og — jeg har jo Blomsterne —- de kjære
smaa, der taler saa vidunderlig til en! Ja hvad kan vel
være bedre Selstab end en slig liden uskyldig Blomst, der
med sin Duft kan fortælle mig saa utrolig meget! Vi
har det saa hyggeligt her alene, vi to — min Viol og
jeg — den dufter og dufter alt, hvad den orker, forat
Tiden ikke stal falde saa lang, og naar jeg saa er fcerdig
med mit Arbeide, gaar jeg ud til vore andre Venner,
som der er saa mange af, først Blacweisen og Hvidveisen
og saa alle de andre, som lidt efter lidt titter frem over
alt paa Marken og i Skogen for at hilse paa os. Gg
saa uhyre meget morsomt som de har at fortælle ! Vi
snakker sammen saa længe, saa længe, til de kjære smaa
blir trcette og lægger sig til at sove. Snart maa de visne
og do; men de er ikke bedrsvede, fordi deres Tir» er saa
kort; thi de har jo gjort Nytte her i Verden — de har
glædet sine Medskabninger — bragt Menneskene Vaar
og Tykke — og netop ved sin Død lægger de jo Spiren
til et nyt 3iv, som vil bringe en ny Vaar med 3ys
og Tykke.
Se alt dette har Blomsterne fortalt mig om Vaar
og Sommerkveldene.
Gg Violen dufter og dufter af alle Arcefter, og jeg
er saa glad, saa glad, som om jeg skulde være 1,7 Aar
gammel — og det er dog saa længe siden.
Bare jeg nu kunde lære at takke dig rigtig hjerteligt
for alt det gode og vakre, du har givet mig, min Gud!
„Jeg er saa bitteliden,
jeg siger bare titit;
jeg kom for no’en Vage siden,
da sang jeg kvirivilit.
Aa nei, saa vakkert vi har det heroppe!
Kvirivirilit — titit kvirivit —
se, hvor solen forgylder Treernes Toppe!
kvirivilit — kvirivit — titit — "
Vaar
Ct Maibarn.
251
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
