Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 25. Lørdag 18. Juni 1898 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sin Tale ved Avindernes Fest for Ibsen udtalte
den store Mester et af disse slagord som er saa
betegnende for ham, et slagord som ganske vist
vil have sin Mission at udfore og hjælpe mangen
en der har famlet i Morke og tvilende spurt:
hvor gaar Veien, den rette Vei, der er saa
mange, saa mange?!
Thi hvor ofte gjor ikke det Tpsrsmaal sig gjældende!
Hvor ofte staar vi ikke tvilende ved Veistjellet, eller hvor
ofte har vi ikke en mere eller mindre sterk Folelse af hvad
der er ret, mens der paa den anden side er saa mange
praktiske Hensyn som taler imod denne Folelse, og vi har
saa lidet Gverblik at vi har vanskelig for at orientere os!
De mange Rsster om übunden Frihed, om personlighedens
Hævdelse til udprcrget Egoisme, om stillingen der stal
hceve Individet osv., alle disse Roster har en Resonnans
bund i „Troldet" i os, og derfor virker de forvildende ; vi
foler os usikre og famlende og vover ikke at sætte Foden
ned trygt og sikkert.
Derfor faldt ogsaa sikkerlig Dr. Ibsens Grd om
Kultur og Disciplin som Grundlaget for den enkeltes
som for samfundets Reisning som et streiflys henover
et msrkt Hav. De gav Tys, og i Tyset er vort 3iv, vor
Tykke..
Det er med os Mennesker som med Naturen rundt
om os: Jorden maa pløpies og renses fra Ukrudt forend
den kan modtage sceden, Trcerne beskeres og renses.
Vi Mennesker maa kultiveres og disciplineres.
Da først faar vi den rette Frihed; thi vi vil jo ikke Fri»
hed for de onde Magter, men for de gode. Vi vil ikke,
bor ialfald ikke ville, Telvhcevdelse for det onde i os, men
Zelvhcevdelse for det gode. Derfor leve Aultur og Dis
ciplin, leve 50l og al dommerens Deilighed, og vi havde
nær sagt — leve Aulde og Død; thi ogsaa Vinteren
har sin Mission at udfore i den store Husholdning som
kaldes Menneskelivet.
Men der er ogsaa et andet punkt ved den store Me»
sters Tale som vi maa fæste os ved. Naar han frem«
hcrver Aultur og Disciplin som Folkets store Tsftestang,
siger han: Det staar til Modrene ved langsomt og
anstrengt Arbeide at vække en bevidst Folelse af Aultur
og Disciplin. Dette maa stabes i Menneskene for man
kan hceve Folket videre. Det er A vinderne som skal
lose Mennestesporsmaalet. som Msdre stal de det; heri
ligger en stor Gpgave for Avinderne. —
Hvad stal nu vi Avinder svare ligeoverfor den 2Ere
den store Mester her viser os? Mon ikke ved at spørge
os selv: hvor langt er jeg kommet her? er jeg med blandt
dem som ved Aultur og Disciplin lofter sit Folk? Er
mine nærmeste blevet bedre, lykkeligere, fordi jeg lever
med dem ? (Lr jeg bedre, friere, mere lukket for det onde,
det stygge, mere modtagelig for det gode, det rene? Tan
delig svære svorsmaal!
Men er der sandhed i vor Tcengsel efter Hkjsnhed,
efter at blive frie Mennesker, personligheder, da maa vi
gjore os disse Tpsrsmaal, og det for Alvor, og ved
langsomt og anstrengt Arbeide mere og mere vække
Fslelsen for Aultur og Disciplin hos os selv som hos andre.
Ved langsomt og anstrengt Arbeide. Menneskene
bliver ikke gode paa en Dag. langsomt, lidt efter lidt,
en sagte Vekst som Vlomsten paa Marken, der suger 50l
og Dug til sig og vokser Telle for Telle. Derfor stal
252
Rultur og Disciplin
URD
der Udholdenhed til. Ikke blive trcet. Tro i det smaa.
saa kan maaste det store udrettes : Avinderne loser Men
nestespsrsmaalet. som Msdre ffal de det.
3>om Msdre?
stavnet „Mor" er jo ensbetydende med Ajærlighed,
Gpofrelse, Uegennyttighed.
Altsaa ved Ajærlighed, Gpofrelse, Uegennytte skal
hun lose Mennestespsrsmaalet, ved den Ajærlighed og
Uegennytte der er en Frugt af
Heilet til ! 3ad Aursen staa
imod det aabne Hav!
3ad stormens Vinge dødstung slaa
henover Rev og Holmer graa.
Jeg engang frem til 3and vil naa,
hvad heller gaa i Grav.
<3nd seiler jeg langs strand og skjær
og gjennem 3ed og sund.
Men udenfor jeg Havet ser . . .
det synger, sprsiter, truer, ler,
saa Baaden vipper som en Fjær
paa Volgen blank og rund.
Jeg er min egen Mand ombord,
min egen og tods.
saalænge indenstjærs jeg for,
jeg satte 3id til andres Grd
og overlod til dem mit Ror;
nu seiler jeg paa Trods.
Gg aldrig mer jeg vender om!
Lad Havet faa mig for! —
Men stormens frie, friste Flom,
den hoie s>js, det salte skum
jeg nyder som en sjsvant tom,
og hvad jeg maa: Jeg tor.
Min Gud! Hvor her er friskt og frit!
Aun Himmel, 50l og Hav!
Alt er saa stjønt, saa stort, saa vidt.
Gg alle 3ivsbaand lost og slidt . .
Alt, som jeg ser, er mit, ja mit,
mit 3iv, min Vod, min Grav.
Anltur og Disciplin.
Seilads.
Ivar 5 atter.
<»^s>
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
