Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 26. Lørdag 25. Juni 1898 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Theater; her har hun i Ro udeneislet sin Tankes „Aer Gynt" og som Grethe i „Ajærlighed uden
Billeder. Ttromper".
„Fortcrllingen om betydelige Aunstnere er næsten al» hendes personlige Hjem og hendes Aunsts Hjem har
tid Beretningen om et Martyrium", siger en bersmt Digter; dog — som sagt — egentlig i alle disse Aar van et Ari
men dette Digterord passer ikke paa Frsken Aarelius. stiania, der i hende skatter en Avinde, der i sin personlige
Denne varme, rige Aunstnersjæl har havt den Cykke at Færd altid har været agtet og afholdt paa Grund af sin
tilbringe sine Dage under rolige, hsitagtede Forhold ved Beskedenhed, sin Godhed og sit pletfrie kiv, og hvis kunst
det samme Theater og i samme By, uden at se Aritikens neriste Strceben altid har været en Ssgen efter Sandhed.
Interesse svcrkkes for hendes Arbeide, uden at se Aubli- Det vilde fore for langt her at komme med en Gp
kums velvillie svinde bort. regning af de Roller, hvori Froken Aarelius er optraadt.
Man kan ikke sige om hende, at hun kom til Scenen, Det er tilstrækkeligt at paapege, hvad hun har stjcrnket
saa og seirede; — dette kan man derimod med Sandhed os, som den norste Bondekone i forskjellige Skikkelser og
sige om hendes Aollega, Fru 3ucie lvolf. Frsken Aare- som Ibsenfremstillerinde (f. Lks. som Tanten i „Hedda
lius kom stilfærdig, og hun indtog aldrig den første Olads. Gabler," som Aase i „Aer Oynt," som Froken Skjære i
Hendes Seire har hverken været af de, som Tilfældet eller „Ajærlighedens Aomedie" og saa videre i det uendelige,
ydre Betingelser fremhjælper. De har været vundne ved Endvidere vil vi huste hende som den hyggelige, gemyt
energisk Arbeide, af en Avinde, der tog sin kunstneriske lige Borgerkone og — sidst, men ikke mindst — som
Gjerning med Alvor, men samtidig med 3yst. gammel Tante i norste og fremmede Familie-Interisrer.
For den norske scenekunst har hun været en virksom De gamle Tanter er hendes relmcrsslge (Liendom, som
Ststte, næsten fra dets første Begyndelse og indtil denne ingen falder paa at gjore hende stridig.
Dag. Da hun kom til Aristiania Men mest uvurderlig er hun
Theater, var Norges Aunst i sin lofte- maafke alligevel som Holbergs Mag–
rige Ungdom. Asbjsrnsen og Moe delene. Oaa hende kan idag anven«
havde udgivet sin forste Eventyrsam- des, hvad der — i noget forandret
ling. Velhaven digtede om norste Form — blev digtet til en af sin
Emner. Tidemand og Gude malede Tids ypperste skuespillere i Danmark,
norst Folkeliv og norst Natur. <Vle da det kongelige Theater i Ajøben«
Bull spillede og Halfdan Kjerulf havn i Begyndelsen af Sytti-Aarene
komponerede. Den nuværende Fru fra sin tidligere Bolig styltede over
Gundersen var allerede knyttet til til sin nuværende Bygning:
Aristiania Theater; det samme var
Tilfældet med Fru N)olf. „Det gamle Theater til hvile gaar,
Ogsaa Frsken Aarelius har taget og Aftensolen sin Raabe slaar
sit kraftige Tag for at hcevde og lofte med Glans om dets rige Minder.
den norste scenekunst. Faa har bedre UW Gid det nye maa se en fornyet våar I
end hun fremstillet cgte, norste Avinde- — Men en Tolk foryolberg, som hnn,
stikkelser, bedre end hun tolket vore her st aa r,
norste Digtere. Man erindre kun paa lcrnge neppe vi finder"
hendes uovertræffelige Aase i „Aer
Gynt" og nu senest hendes Utistu- Den gamle, danske Aunstner vilde
Gamla i Hulda Garborgs: „Ratio- ikke fra det gamle Hus flytte med
nelt Fjssstel". over det nye. Frsken Sophie pa-
I Aunsten er der en evig Ss- relius — det tsr man vel haabe! —
gen; man er fortabt som Aunstner, vil gaa over til National-Theateret
saasnart man hengiver sig til den — og forblive en Oryd for det.
Indbildning, at man er ved sit Maal. Parelius som Aase i „per Gynt". Maatte vi i mange Aar beholde
Det er ikke Frsken Aarelius’s mindste , hende, usvækket i sin virkelyst I Maatte
Hceder, at hun — trods sin fremrykkede Alder — endnu vi endnu lcrnge kunne glæde os over hendes Aunst! Dette
idelg er den ssgende og stræbende Skuespillerinde. Der- varme Gnste sender Undertegnede og mange med mig
for ikke mindst har baade hun personlig og publikum til den udenerkede Skuespillerinde, til den elstværdige Avinde,
den store Glcrde af hendes Aunst, derfor har man heller til den fine, noble Frsken Aarelius.
ikke endnu Indtryk af, at Aarene har lagt Mathed over
hendes spil. INen enhver Aunstnei bliver kun virkelig be»
tydende ved sin egen Liendommelighed: Hos Frsken Pa
relius er det det isandhed kostelige 3une, hendes sunde og
kraftige Aomik, der aldrig er tilbøielig til Vverdrivelser,
og den usvigelige sikkerhed i Fremstillingen, der i pub
likums Bevidsthed har givet hende en Hædersplads som
en af vore dygtigste skuespillerinder, til hvem man er
knyttet med Taknemmelighedens og Mindernes Baand.
Fru Gundersen, Frsken parelius. Fru Wolf danner et
værdigt Alsverblad; de celdste, dog endnu virkedygtige,
ved vor Froken parelius er den celdste af de tre,
men maaffe ikke den, som man lettest vil kunne undvære.
Hun har i Tidens 3sb gjort fiere Aunstreiser til
Udlandet. Hun har saaledes i sine yngre Dage opholdt
sig et Aar i paris; og for ca. tolv Aar siden optraadte
hun som Gjest ved Dagmartheatret i Ajøbenhavn som
260 URD
, .i,M
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
