Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 26. Lørdag 25. Juni 1898 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
vis der nogen Gang bliver Rrig mellem Ame»
rika og Spanien", sagdes der engang, „saa vil
denne Rrig for en stor Del tilskrives Evangeline
(Qsneros historie". Og hvem ved? Maaffe
denne historie, eventyrlig som den var, i vir»
keligheden gav det første stsd til den Ramp som nu
udkjæmpes mellem de to Magter. Da Jubelen over den
reddede heltinde havde lagt sig, begyndte Tankerne uvil
kaarlig at kredse om de Tusinder af andre heltinder,
ligesaa uskyldige og stjønne, men mindre heldige end Evan
geline, som endnu førsmægtede paa Antillernes perle.
her var et Rapitel af Rubas historie, et ssrgeligt Ravitel,
som endnu var übeskrevet, og de uhyggelige Tanker arbei
dede stadig videre indtil de kulminerte ved Mainekatastrofen.
Og nu er Rrigen brudt los, og i Vprsrernes Rækker
kjcvmper Rvinderne, de tapre, uforfærdede kubanske Rvinder
for sin Frihed og sin 2Ere.
Dette at Rvinderne har deltaget saa ivrig i Oproret
paa Ruba, er saa meget mere merkeligt, som de kubanske
Rvinder har levet under en næsten orientalsk Isolering.
Det er kun ti Aar siden det blev anset for aldeles
upassende for gifte Damer at gaa alene paa Gaden, og
for ugifte Rvinder vilde noget saadant være aldeles umuligt.
En ung pige kan ikke engang gaa til og fra skolen uden
en ledsagerske, og har ikke Tov til at modtage Vesog uden
i sin Mors eller en anden celdre s>lcegtnings Nærværelse.
I Rjcrrlighedsaffcerer falder dette tvungne liv.natur
ligvis meget besværligt. Ln Veiler kan ikke besoge sin
elskede; han maa noies med at gaa udenfor hendes vin
duer, og hvis hun er ham huld, kan hun saavidt vise
sig indenfor eller aller hoiest som af vanvare slippe en
liden Blomst ned til ham. Etiketten forbyder ham at
besoge hende forend de er offentlig forlovet, og selv da
kan de aldrig modes alene. I mange Aar blev det enddog
anset for i hoieste Grad upassende, om en Brud viste sig
for Offentligheden eller modtog Bessg forend ti Dage
efter Brylluppet.
som Tydens Rvinder forøvrigt bliver Rubanerinderne
tidlig voksne og gifter sig i en meget ung Alder. De er
de mest hengivne hustruer og Modre. De vil gjerne
have mange Born og lever udelukkende for dem og for
sine Mcrnd. De opdrager sine Dstre i den engang ved
tagne Tro og deres hoieste Gnske for dem er at saa dem
godt bortgiftet.
Lthvert vel indrettet hus i Ruba er førsynet med
en portner, der modtager de bessgende. landets skikke
tillader ogsaa denne Mand, der i Almindelighed er en Bonde,
at ledsage Familiens Tenorar paa deres spaserture.
De kubanske Rvinders Tkjsnhed er blevet et Ordsprog:
morke Gine, msrkt haar, hvide perletænder og en gen
nemsigtig hvid hud er deres Tcrrkjende. Efter at
Franstmændene og Irlænderne er begyndt at blande sig
med Rubanerne, sees ogsaa Blondiner blandt Rubas
Befolkning.
De kubanffe Rvinder er altid blevet behandlet som
et stykke legetsi, meget dovne er de ogsaa, og deres Del«
tagelse i Opstanden paa Gen har derfor vakt almindelig
Opsigt. De gjor ikke alene Tjeneste som Tygepleiersker
og spioner, men ogsaa som aktive soldater i hanen.
Der er fiere Regimenter bestaaende af Rvinder, og en af
Rubas mest beromte Rapteiner bcerer Navnet Maria
hernandey. „helvede har ingen storre Furie end en for
urettet Rvinde", siger et engelsk Ordsprog, og Maria
Rubanffe Kvinder.
URD
Hernandey er et levende Lksempel vaa sandheden
heraf.
For tre eller fire Aar siden havde Donna Maria
Hernandey sit eget yndige lille Hjem ude vaa tandet, et
Hjem som hun delte med en eistet Mand og to Born.
Don Hernandey var patriot vaa sin Hals og Officer i
de kubanske Revolutionisters Arme.
En Vag fik de Besog af spanierne. Don Hernandey
blev skudt for Donna Marias Gine og deres lille Gut
slagtet, mens en tlugle gjennemborede Barnepigen og den
lille Datter. Dervaa blev der sat Ild vaa Huset, mens
Donna Maria under Forvirringen og „tiltrods for sig
selv" blev reddet af sine hengivne klaver. Da hun endelig
kom sig efter den lange 3ygdom der fulgte vaa disse fryg
telige slag, var hun blot befalet af en eneste Tanke:
Hevnl Hun samlede straks en Hær af hjemlsse Kvinder
og stillede sig selv i spidsen for dem.
— spanierne har taget fra os alt hvad der gav
Tivet værd, sagde hun, lad os derfor fra nu af blot leve
for at tage Hevn.
Vg Donna Maria har foregaat sin Hær med et godt
Eksempel. Übcendig i sit Mod ved hun ikke hvad Frygt
vil sige. lveyler og bans Tropper frygter og hader hende,
og blev hun taget tilfange, vilde Døden blive anset for
en altfor mild straf. Rimeligvis vilde hun blive sendt
til Afrika — den værste straf spansk Grusomhed kan
udtænke.
Værnehjemmet „Bethania" i
Rjobenhavn.
orretningsudvalget bestaaende af tre kvindl.
Medlemmer samles to Gange om Maaneden
og bessger jævnlig værnehjemmet. Det bistaar
Bestyrerinderne for dettes tvende Afdelinger,
hvis nærmeste foresatte det er, med Raad og
Anvisning og træffer Afgjørelse i alle s>ager,
der horer til den daglige virksomhed, men som ligger
udenfor Bestyrerindernes Myndighed.
Bestyrerinden for Kontoret og ste Afdeling
anscrttes og afskediges med et halvt Aars gjensidigt varsel.
Ven nuværende Bestyrerinde snsker ikke at modtage noget
Vederlag.
Hun forer Overtilsynet med Afdel., og alle paa
denne Afdeling maa übetinget rette sig efter hendes An
ordninger. Hun forestaar desuden Aontoret og trcrffes til
bestemte Tider hver Zognedag. Hun maa være villig til
i sin Modtagelsestid, saavidt det staar i hendes Magt, at
give enligt stillede Avinder, som henvender sig til hende,
al fornoden Veiledning og Oplysning.
stsrre Anskaffelser til sin Afdeling kan Bestyrerinden
kun foretage efter Bemyndigelse af Forstanderinden og Be
styrelsens to kvindl. Medlemmer, der afgjor alle løbende
Forretninger og s>porgsmaal vedkommende Værnehjem
mets daglige Vrift.
Bestyrerinden for 2den Afdeling anscrttes paa
lignende Vilkaar. lonnes med en Gage, hvis Ztsrrelse
bestemmes af Bestyrelsen.
Hun forestaar tillige hele Gkonomien. Hun er Hus-
Af tagertha Vroch.
(Forts.)
(Forts.)
267
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
