Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 26. Lørdag 25. Juni 1898 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
268
moder for sin Afdeling og leder enkelte Dele af den daglige
Gjerning; og alle paa denne Afdeling maa übetinget rette
sig efter hende. I Tilfælde af Vægring kan sieblikkelig
Udvisning sinde 5ted.
Bestyrerinden stal have en passende 5»um mellem sine
Hcender til Bestridelse af de daglige Udgifter, men kan
ikke foretage Anskaffelser til Huset uden efter Bemyndigelse
af Forretningsudvalget.
Ved s>iden af Bestyrerinden staar, fcelles for begge
Afdelinger, en TNedhjælperinde, der foruden at udfore
den Del af den daglige Gjerning, som er hende overdragen
af Forretningsudvalget, tillige ffal staa Bestyrerinden bi
i Tilsynet med det hele, ligesom hun under dennes sygdom
eller andet Forfald midlertidig træder i dennes sted. !Ned«
hjælperinden ansættes paa samme Maade som Bestyrer
inden og lonnes ligeledes med en Gage, hvis storrelse
fastsattes af Bestyrelsen. Hun kan fratræde eller entlediges
med 1/4 Aars Varsel. —
Fayaden, der vender ud mod Helgolandsgade, „For«
huset" kaldet, er den ene Floi af den hesteskoformede, for
uden Ajælderlcilighed, femetages Bygning, der stoder op
til den i de allersidste Aar opforte „Vorgerdydskole" paa
Vesterbro.
Navnet „Vethania" lyser en straks imode fra Gaden
over Indgangsporten. —
For at begynde aller nederst — har portneren sin
Bolig i Ajælderen. Ved at trykke paa en elektrisk Anap
aabnes forten af sig selv, og man ser umiddelbart efter
— gjennem et lidet Vindu i Vestibulen — Hjemmets
Argus, hans sporgende og aarvaagne Gie rettet mod sig
og faar allerede ved det første skridt Indtrykket af at være
under et høiere Vpsyn, selv om dette til en Begyndelse
kommer fra Ajælderen!
I første Etage er: Venteværelset, Aontoret med et
temmelig stort Vibliothek og Bestyrerinden for Afdl.,
Frk. Anna Rosensrns to Værelser; dernæst en sygestue
(for Medhjælperindens Aontor, der nu er henlagt til 2den
Afdl.), et større 3innedkammer, Vaderum, samt Elevernes
3»oveværelse.
Frk. Barner bor ovenpaa; og de ovrige Etager er
indrettede for Oenfioncererne — en bred Gang i Midten
med numererede Dore til begge sider, Værelser til en
eller to Beboere.
Tyst og venligt er der i alle Værelserne, og Bohavet
bestaar af: seng (Jernseng med Zpringmadrats), servante
med lukket skab til Rlædesstab, et temmeligt stort
Bord med Zkuf til at laase samt et stole, hvoraf en
mageligere Aurvstol, Tpeil og Varmeapparat. Det staar
enhver frit for yderligere at udstyre sin stue med Blom
ster f. Eks. og hvidt s>engetceppe eller do. Gardiner
istedenfor de morke, der horer til stiftelsen, naar man
bare ikke vestadiger noget med spiger etc. —
Gjennem TNellemhuset eller over Gaardsrummet
kommer man til Bagbygningen, der forøvrigt ved lange
Aorridorer i hver Etage er forbundet med Forhuset.
Ajskkendepartementet er i Ajælderen, samt Brygger
hus, diverse Forraadsrum, Vedskur etc. og Eentralappa
ratets Gvn. — Ajskkenet ligger lige under spisesalene i
første og anden Etage og sender Maden pr. Elevator
op til disse. (Forts.)
Bygningens Indredning.
URD
Svordan Kan vi Avinder paa bedste Maade gjore
.Hjemmet lyst, hyggeligt og godt for vore
Maend og Msrn?
For enhver Opgaves lssning maa der være en Betingelse. —
For at danne et godt, lyst, hyggeligt Hjem, er der en Grund»
betingelse — det er Kærligheden. —
Hvad er saa Rjærligheden? Det er den rige, store, stcrrke,
milde, altopofrende Fslelse, der har sit Udspring fra den livsens Ailde,
som aldrig tsrres ud, som sprudler gjennem Glcrden og kvæger i
3orgen, klar og liflig som Himlens Afglans. For dem, der eier
denne Grundbetingelse forud, er Vpgcwen naturligvis lettest at tage
op og lettest at Isse; men selv for dem, der ikke eier denne intense Rjær
lighedsfslelse for ALgtefcellen, dem der ikke er grebne af den vid»
underlige, uforklarlige Magt, hvor hver Nerve, hver scmds er med
— selv for dem kan Ujcrrligheden til Opgaven give vingen Flugt,
give Arbeidet sin Lharme. Imidlertid bør der gaaes frem efter en
Regel, en ordnet Tanke, i de Gnster man har for sin Mands og
Bsrns lykke og velvære.
Vet er ikke nok, at du fsler Trangen til at komme din Mands
Tilbøieligheder imøde, du maa forståa at bringe et harmonisk Hele
ud af dit Husvcesen, saa at Maskineriet ikke knirker i nogen Fuge,
men at det ene Hjul griber ind i det andet med en Regelmæssighed,
som frembringer et trygt, roligt velvære for dine Omgivelser.
Dertil behsves en alvorlig, redelig villie, men denne, forbunden med
den varme strsm fra Hjertets Dyb, maa opnaa et Resultat, som
kan tilfredsstille. At man førssger at holde sit 3ind og Humor i
ligevegt, er en meget vigtig sag for en Husmoder. — Dette be
fordres igjen ved et velordnet Husstel, der optager ens Tid paa en
passende Maade, saa man selv fsler Tilfredsstillelse ved Arbeidets
Resultater. Mod sit Tjenerskab maa man stræbe efter at vise den
Humanitet, der igjen indvirker paa deres Gpførsel og Arbeide. Heller
ikke paa det Vmraade maa man glemme at ose af Uilden. Vver
alting bør der hvile en Akkuratesse uden bevidst Tvang — det lader
sig gjennemføre ved den samme rsde Traad — Grundbetingelsen.
— Det er ikke en uvæsentlig Ting, at de materielle Dele tages vel
i Betragtning af den Rvinde, der snsker at gjøre sit for at kunne
danne et hyggeligt, lykkeligt Hjem. —
tad Manden aldrig vente paa sine Maaltider. Naar han kom
mer til dem, er han paa det standpunkt, at han trcenger veder
kvægelse, Fornyelse af sine Rrcrfter, Vplivelse ved synet af sine
Rjære samlet om sig til den fcelles Nydelse. Med hvilken Glcrde
kan man ikke betragte en lykkelig Husfader, gnidende sine Hænder
i Fryd, naar hans blide Hustru serverer ham og Børnene deres
Maaltid. —
Dg som det vcrsentlig bliver Moderen, der opdrager Børnene,
saa har hun der en saa overordentlig ster Indflydelse at gjøre gjal
dende for Hjemmets og det daglige livs Trivsel, at det vel trcenger
at studeres, og der krceves en saa stor Udholdenhed og en saa gjen
nemført Bestemthed, at man som oftest maa opdrage sig selv, idet
man opdrager sit Barn. Det er ikke den Rjcrrlighed, som forkjcrler
og dcegger for Barnets luner, det er ikke den Gmhed, som fjerner
alle Übehageligheder for de opvoksende smaa, nei — det er den
Kjcrrlighed, som betvinger ens egen lyst til at give efter for Be
kvemmelighedens skyld — den førstandige, betænksomme. cerlige
Ztræben efter at indprente i det unge sind alt godt og sfjsnt —
til ststte paa deres Livsvei. - Men det er ikke blot den alvorlige
side af Opdragelsen, der er vcrsentlig for Barnets lykke, legen
maa betragtes som et vigtigt f>unkt i den lilles Tilværelse. lad
det være dig magtpaaliggende at Vsrnene glcrdes ved din Interesse
for deres barnlige Paafund, Fslg dem i deres Fantasier, hjælp dem
at finde ud af Forviklinger i legen, giv dem Tanker og Ideer, hvori
de kan udvikle sin scmds for skjsnhed, i deres Dukkers Dragter,
i deres Tegninger og Byggekunster. Intet skal du overse, det er
Livet i Miniatur, for dem gjælder det at du grunder Smagen, dan
ner Forgciarden til den Bygning, hvortil der stadig lægges en liden
sten. Men lad alt dette ste i barnlig, glad Forstaaelse af Barnets
Trang til Frihed og Glcrde. —
Vg naar saa din Dag er endt, naar de smaa sover, Englene
lig i sin uskyldige Fred, og din Mand efter sin travle Gjerning ssger
dit selstab i de sidste af Dagens Timer, giv ham da, ikke en trcrt,
pirrelig Fremstilling af dine smaacergrelser og Bekymringer i løbet
af Dagen — tænk paa hvor meget ogsaa han kan have maattet
f)rcemieopgaven.
Motto: „Et Hjem er der, hvor alle dine Tanker
kan lege frit, som Barn paa Moders Fang,
hvor ei din Rsft paa Hjertedsren banker,
før svaret lyder i beslcrgtet sang". —
(Ibsen. „Kjeerligheoens Komedie".)
I.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
