Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 28. Lørdag 9. Juli 1898 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
282
den nykomne, som trykkede Direktsrens Haand, tog en Stol og slog
sig ned ved Siden af ham.
— pin mig da ikke lamger, sagde Kurt sagte til sin Kamerat.
Hvad ved du om denne Mand? Hvem er han og hvad heder han?
— Hvad jeg ved om ham — ja, det skal jeg fortcrlle dig, men
ikke her. Hvad han er? Det ser du ligesaa godt som jeg. Og
hans Navn — det var den Gang: Antonio Vosca.
Det var ingen videre poetist Veskjwftigelse Henrik tager havde.
Han sad Dag ud og Dag ind paa Hr. Hippmans Assurance-,
Speditions« og Kommissions-Kontor og skrev, bare skrev Assurance
policer og Fslgebreve paa Ting som han aldrig havde set, fra
Folk som han aldrig havde kjendt, og til Mennesker hvis Tilvce
relse han ikke engang havde anet. Heller ikke var det netop egnet
til at give Tankerne nogen svcermerisk Retning at sidde der hoit
oppe paa den opskruede Kontorstol og dingle med Venene og hore
Storstadslivet buldre og stsie paa den anden Side af Ruderne ude paa
Skeppsbroen, mens han selv var fastbundet blandt et Dusin lig
nende Mastiner derinde i Stevet og Msrket, hvor den eneste Lyd
som afbrsd Ensformigheden var Uhrets Tik—Tak og pennenes
Raslen henover papiret.
<vg alligevel var Henrik tager baade poet og Svcermer. Det
troede ialfald hans Mor og han selv, og det var godt, for ellers
fandtes der nok ikke et eneste Menneske som uleiligede sig med at
tro noget om Enkefru tager og hendes ssu Kontoristen.
Han var heldigvis klog nok til at lade poeten blive hjemme
naar han gik til Kontoret.
paa slaget otte om Morgenen, naar han traadte ind paa
Kontoret og ombyttede sin velbørstede Vonjour med den blankslidte
Kontorfrakke, som altid hang ved Siden af pulten, da lod han alle
poetiske Drsmme fare. Saa arbeidede han i et til Klokken to. Fra
to til fire havde han Middag, og da var han først altfor sulten
senere altfor mcet til at hceve sine Tanker opover Hverdagslivets
prosa. Gg saa begyndte Arbeidet paany og varede til otte, halv
ni om Aftenen
At han arbeidede med tyst vilde man neppe paastaa, naar man
saa det trcette, ligegyldige Udtryk som hans store, barnlige Ansigt
fik straks hau satte sig ned ved pulten; men der var intet at sige
paa hans Flid, og end ikke Hr. Hippman kunde fordre, at hans
underordnede skulde finde nogen Interesse ved de terre Fslgebreve
og de store, grsnne Hovedbsger.
Naar Aftenen kom, og Henrik havde slaat sammen de tunge
Vsger, stablet dem op paa sin plads i Hylden, omhyggelig tsrret
pennen, faat paa sig Vonjouren, stukket sit Hasblus og kommet
ud i den friske tuft, da stansede han et Meblik paa Stentrappen
og drog et langt tettelsens suk. Nu begyndte først hans Dag.
Hei, med hvilken Fart gik det ikke afsted over Sfeppsbroen,
Stussen, gjcnnem Gstgatan, tilvenstre ud Tjarhofsgatan. Han
vidste ikke Grdet af det, forinden han var fremme, kastede i Farten
et Vlik op til Gavlvinduet, hvor Morens tampe lyste mellem de
randede Rullegardiner, rystede Sneen af sig ude i porten og sprang
saa hurtig opover Trappen, at det knagede i Trinene sg bragte
Skomageren, som boede i første Etage og som ogsaa var Husvert,
til at bande paa at den fordsmte skulde faa betale
Reparationen til Nytaar.
(Forts.)
n anden ung pige, en barnlig liden Tingest paa
Aar, blev forleden Vinter af Insurgenterne
> valgt til at snigmyrde !Veyler ved at kaste en
Bombe for hans Fod paa Gaden i Havana.
Vet var en Handling som havde den visse Død
tilfolge, da det jo vilde være umuligt at und
fly Tovens Arm, og dog var den unge pige villig til at
udfore den. I sidste Gieblik, da alt var rede for planens
Udforelse, kom imidlertid to fremstaaende Aubanere, Venner
Kubanske Rvinder.
poeten paa Rvisten.
vi.
URD
af den unge piges 5lcegtninge, og hindrede det hele. <3n
saadan Fremgangsmaade, sagde de, vilde blot scrtte hele
den civiliserte Verden i Bevoegelse og gjore Aubanernes
5ag ubodelig 5kade. De sammensvorne blev overtalt til
at opgive sin plan, og den unge pige foeldte bitre Caarer,
fordi hun ikke sik 3ov til at do for sit Fædreland.
De kubanste Avinder er i Virkeligheden hjertet og
5jælen i Opstanden paa Auba, og lveylers Grusomhed
mod dem er derfor ogsaa over al Beskrivelse. De op«
ildner sine Mcend, forsyner dem med Mad, Alcrder og
Medicin under Aampen og staar dem ofte bi med Fare
for sit eget 3iv. Man har nylig gjort den Gpdagelse,
at en fremstaaende Dame i en af Aubas Byer forestaar
Fabrikationen af Dynamit og Arudt i sit Hus, mens to
andre Damer, forklædt som Bondekoner, bringer Ammu
nitionen til Insurgenterne.
Desvcerre tcrller de kubanske Avinder ogsaa en For
råder inden sin Midte. Denne Forræder bcerer Navnet
Nina Diay, er meget smuk og forlovet med en spanst
Gfsicer. Hendes Navn vil længe mindes af de Hundreder
hvis Venner og 5lcrgtninge hun har forraadt i Fiendens
Hcrnder.
Mismodig over de faa Underretninger hans spioner
kunde give ham, kaldte U)eyler en Dag sin 5tab sammen.
— Vi behover en siink kvindelig 5pion, sagde han, Avinder
er altid flinke, det vil sige, hvis de arbeider for den Mand
de elster.
Nina Diay blev straks udvalgt for dette Hverv, og
hun har kun været altfor siink. I Begyndelsen kunde
man altid sinde hende nede ved Bryggerne, hvor hun med
aabne Gine og Gren lagde Merke til alt og alle. Re
sultatet heraf var da ogsaa, at Weylers Vanstraale faldt
paa den ene efter den anden af Aubas fremstaaende Mcend.
senere blev hun sendt til den fiendtlige 3eir. Her fattede
man Mistanke til hende, og da man engang fandt hende
i samtale med en spanst Gfficer, blev hun arrestert. Bragt
for Marceo fortalte hun, at hun var Datter af Felix Diay
og var kommen til 3eiren for at hilse paa sin Far og
sine Brødre. Hun erklærte, at den ovenfor ncevnte spanste
Vfficer havde forsogt at overtale hende til at forraade sine
Venner, og da ingen betvilte hendes Udsagn, blev spa
nieren studt ned paa Flekken. Nina Diay var Vidne til
sin spanske Vens Dod uden at blinke, og fulgte derpaa sin
Far og sine Vrodre til Insurgenternes Teir. Her gjorde
hun sig bekjendt med deres planer, og da Natten kom
stygtede hun over til de spanske Tropper, hvor hun gav
saadanne Underretninger at Aubanerne tidlig næste Morgen
blev overrastet af spanierne og slagne efter en haard
Aamp. Under Tlaget stygtede hun, forklædt som Gut, til
Havana. Den frygteligste af alle hendes frygtelige Hand
linger var dog den, at hun forraadte sin egen Mor i
spaniernes Hænder, og var Vidne til at hun blev fort i
Fcengsel. Hun og hendes Forlovede blev siden sendt som
3pion til New-York. Aubanerne her gjenkjendte hende
imidlertid, og hun sik intet udrettet af Betydning. Hun
er fortiden i Havana, men ogsaa her er hun nu for godt
kjendt og kan ikke udrette stort.
Den værste straf Aubanerne kan udtcente, er, som
for ncevnt, Udvisning til Afrika, og tyve Aars slaveri
paa dette sted var den straf fra hvilken Evangelina
Asneros blev reddet.
x6^WM^>
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
