Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 28. Lørdag 9. Juli 1898 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Almindelighed forbinder vi med Vrdet „Forbrcen
ding" den Forestilling, at det ster under tysud
vikling — vi ser i Fantasien Ilden — Flammen
— for os. Imidlertid Horte De sidst aten
Forbrænding bestod i at surstof forbandt sig med
andre Grundstoffer til sammensatte Forbindelser under
samtidig Udvikling af Varme, samt 2), at det beroede
paa Affiniteten mellem de stoffer, der stulde indgaa i For
bindelsen, om Varmen blev saa stærk, at vi saa Ild —
Flamme. Der sindes derfor en hel Række surstofforbin
delser, der dannes uden voldsom Varmeudvikling, pro
cessen gaar saa jævnt rolig og langsomt, at den udviklede
Varme ikke kan tilgodegjores vraktist, men produkterne
derimod kan vi bruge. Vmvendt var det ved vort Bram«
demateriale, hvor Forbrændingsprodukterne ikke blev vraktist
udnyttede; hvor Varmen var det, vi havde Brug for.
Imidlertid er det ikke alene Zurstofforbindelserne, der
kommer istand under Udvikling af Varme. For at ncevne
et par Lxemvler, saa kan Grundstofferne s>vovl og Alor
forbinde sig med andre Grundstoffer og danne nye sam
mensatte stoffer, og Affiniteten kan ogsaa mellem disse
være saa stor, at vi ser Ild. Aort sagt en hel Række
af vore kjendte Grundstoffer har i Vuggegave fra Skaberens
Haand faaet en sum af Varme, som i Tilfælde kan
komme Universet tilgode igjen. I Grunden skulde vi da
kalde alle slige processer Forbrændinger med lige saa
stor Ret.
For nu at stille Surstofforbindelser ud fra de ovrige
har man givet disse et eget Navn, hentet fra det latinste
Navn for Turstoffet. Tatin er nemlig endnu det viden
stabelige Verdenssprog, som muliggjør Nationernes Sam
arbeide i Videnstabens Tjeneste. s>urstoffets latinste Navn
er Vxygenium. Enhver Surstofforbindelse kaldes et
Gxyd. Selve processen kaldes en Gxy dation, og at
udfore denne proces kaldes at oxydere.
Nu kan De forståa mig, naar jeg siger: en hel Del
Varme, som kommer Tivet her paa Jorden tilgode, ja
som holder det vedlige — betinger dets Fortsættelse —
beror paa Vxydationer. Det er ikke blot den Varme, vi
frembringer omkring os i vort Hjem, i vore Rum, der er
Resultatet af Vxydationer; men selve vor Tegemsvarme
dannes hvert Meblik inden i os ved lignende Vxydationer.
Naar man betamker, at vor Jord en Gang har været
en glodende, brændende Masse, saaFvil De forståa, at selve
Jordstorpen bestaar af Forbrændingsprodukter. I størst
Mængde sindes Vxyder, men ogsaa en Del svovlforbin
delser (sulfider). sand, Ler, Rust, en Del Ertser er saa
ledes surstofforbindelser. Andre Ertser er sulfider. Der
er kun ganske faa Grundstoffer, der ikke kan danne Oxyder.
For saa vidt som vi i Husholdningen benytter Grundstoffer,
og førsaavidt som de ved at oxyderes ikke lamger kan
bruges til det oprindelige Giemed, har dette Betydning
for os.
De Grundstoffer vi benytter til vort Husgeraad er da
Metallerne — enten rene hver for sig, eller smeltet sam«
men til de saakaldte legeringer f. Ex. Messing, vi giver
disse Vxydationer forskjellige Navne. Vi siger: Jern ruster.
Robber irrer, sslv lober an o. s. v. — hvilket altsammen
3idt Husholdningskemi
Mere om Forbrændinger eller Orydationer.
1111.
URD
bryder det samme, nemlig at Metallet oxyderes. 3aa
fjender De ogsaa Botemidlet derfor. Gnid Deres Jern
gryde ind med Fedt, for De scrtter den hen. Oak Deres
Tslvtsi ind i silkepapir o. s. v. Hvorfor kan dette hjælpe?
Ja nu kan De selv svare herpaa. „Vi stal holde Tuften
borte — hindre Gxydationen." Men saa ved De ogsaa,
at Guld anløber ikke. Det er netop et af de Grundstoffer,
som næsten ingen Affinitet har til surstoffet.
Denne Metallernes forskjellige Affinitet kan De selv
cxperimentere med. De behsver kun en sslvste. Tader De
den henligge i Tuften i lamgere Tid, iscer hvor der er
megen Damp og Varme, altsaa i Rjskkenet, vil den blive
mat og graa hvid — den oxyderes, og De faar først blankt
s»slv igjen, naar De har pudset det oxyderede Vvertrcek af.
Dernæst kan De spise et A3g med den, helst et rigtig
haardkogt; Deres ske vil faa et brunt Belceg med det
samme.
Der er nemlig 3vovl i A3ggehviden, og der er strax
dannet s>vovlsslv (et s>ulsid). s>olv har dog storre Affi«
nitet til svovl end til surstof. <Ln Tinste derimod vil
holde sig uforandret i samme A3g. Det samme Resultat
vil De faa, hvis De spiser Tudesist med en s>slvgaffel,
ogsaa her er det svovlet, der gaar i Forbindelse med
solvet.
solvet er imidlertid altid blandet med Aobber, og
der vil dog ikke samtidig dannes svovlkobber. Derimod
vil De se, at Deres s>slvste, som henstaar i saltkarret,
bliver gron. Her er det Aobberet, der angribes af Aloret
i Haltet, og ikke sslvet, altsammen paa Grund af Affini»
tetsforholdene.
<Lt andet Exempel : Deres Jerngryde vilde let ruste
ved at henstaa i Tuften. Hvis De fortinner den eller for»
zinker den: giver den en tynd Hud af Tin eller af Zink,
da vil den holde sig længe uden at oxyderes; thi Jern
har storre Affinitet til s>urstof end Zink eller Tin. Dette
er meget benyttet: Bliktoi er Jern beklcrdt med en tynd
Tinhud. blides denne af, vil Bliktsiet ruste. Et Metal,
som i det sidste anbefales sterkt til Kogekar, er Aluminium.
Man har spaaet, at det stulde komme til at aflose Brugen
af Jern. Det er et smukt sslvhvidt Metal, som udenerker
sig ved sin Tethed i Forhold til Jern. Det oxyderes heller
ikke saa hurtig som Jernet, og kan nu faaes ret billig.
Messing, som er en Tegering af Aobber og Zink
med en liden Tmule Bly, holder sig endnu daarligere i
Tuften end dets enkelte Aomponenter.
Imidlertid er der meget, der er endnu mere stjcebne»
svangert for Deres Rogekar end akkurat Tuftens s>urstof.
Det ved enhver Husmoder, at ikke enhver Gryde egner sig
til at sylte i, eller til at koge saftsuppe i. Deres Tyltetoi
og Deres saft vil tage Afsmag, og hvad der er endnu
værre: De kan blive syg. Der er nemlig noget, som
Metallerne har stor Affinitet til, og det er alt, hvad der
smager surt — med andre Vrd det vi i Aemien kalder
s>yrer. — Næste Gang stal vi se paa, hvad der kommer
ud af at bringe Tyrer og Metaller sammen.
>^>
289
H?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
