Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 29. Lørdag 16. Juli 1898 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
292
dog en ganste kort Visit om Formiddagen, og kom han
saa under Toilettet, morede han sig med at bringe hendes
Toilettesager i Uorden og spsge med Aammerfruerne.
Hos Marie 3ouise ansaa han sig dog forpligtet til
fiere Gange om Vågen at aflægge en Visit, stjøndt han
fslte sig langt mindre tiltrukken af hende end af Josephine.
Han kaldte hende siet og ret „min gode 3ouise" og om»
favnede hende 32,n3 paa borgerlig Marie
Touise tillod han ogsaa — hvad han aldrig havde tilladt
Josephine — at betræde sit Arbeidskabinet, men han vidste
ogsaa at betyde hende, at Besoget ikke maatte vare længe;
thi han tillod ingen at førstyrre sig i sit Arbeide. Aun
for den lille Aonge af Rom gjorde han Undtagelse. Ham
havde han gjerne paa skjødet, medens han undertegnede
Dokumenter, bar ham paa Armen, mens han dikterede,
lod ham rode i Aarter og papirer og lege med de kei
serlige Mansverfigurer. Men førsvrigt havde han ikke
megen Tid til at nyde sin Faderlykke.
Alokken 6 var den for Dinsren fastsatte Dd, og paa
s>laget 6 stod altid Josephine fcerdigklædt i sine Gemakker
ventende paa at kaldes tilbords. I Almindelighed bar
hun Blomster paa Haaret, en Robe af silke, Flsiel eller
broderet Tyll, og var sterkt decolletert og sminket. Napo
leon likte ikke morke Farver — sort kunde han ikke ud
staa — alt maatte være lyst og friskt, og Dragterne af
Flsiel eller s>ilke. Josephines Toiletter gik Aar om Aar
op i 600 stykker; 1,00 a nye var bestandig under
Arbeide.
Taalmodig sad Josephine i sine Gemakker og ven
tede, men Alokken blev meget ofte baade ? og 8, ja un
dertiden ogsaa inden der blev nogen spisning af.
Aeiseren var optagen af sit Arbeide og glemte, at han
ikke havde spist Middag, og ingen turde erindre ham
herom.
I Marie touises Tid blev det anderledes. Hun ind
lod sig ikke paa nogen Venten; selv om hun i 3obet af
Eftermiddagen havde indtaget sin rigelige Goute, saa vilde
hun gaa tilbords Alokken 6, og af Hensyn til hende un
derkastede Napoleon sig denne Tvang. Nu var det ham
som undertiden maatte vente paa hende.
Tuillerierne havde intet Rum, der bar Navn af
„Spisesalen". Aeiseren bestemte for hver Dag, i hvilket
Rum der skulde dineres, og dette var snart i hans egen,
snart i Aeiserindens teilighed. Lfter 1,806 spiste Aeiser
parret bestandig alene. Aun naar der resideredes i Elyss
eller et af de omkring paris liggende blotte, tilsagdes
undertiden nogle Faa til Dineren.
Middagen var ganske enkel, enklere end velhavende
parisere paa den Tid brugte det. Lfter en af de Menuer,
som er opbevaret, serveredes der: Aastaniepurrs og Mac«
caronisuppe, garneret Gksehale og Flyndre, Raphons,
TEnder, Hsnsefrikasss og Faarekoteletter, Aapuner og
lammesteg. Grangegels, Aaffekrem og Vafler samt Blom
kaal, selleri og Roer i Ajsdsauce. Hertil kom to Flasker
Thambertin, 1/2 Flaske Vinliksr og 1/2 Flaske ren 3iksr.
Man kan tænke sig, at Maden, naar den skulde staa
fcerdig ofte i H 3, 5 Timer ikke altid smagte saa godt.
Hvert Avarter blev der dog sat nye Hsns paa spid, for
at Majestæterne ialfald kunde faa en nylavet Ret, og det
hcendte, at der paa den Maade medgik 23 Hons til Dineren.
Napoleon beklagede sig dog aldrig over Maden;
han spiste af det, som stod ham nærmest uden at iagt
tage nogen bestemt Rcrkkefølge. 3ang servering kunde
han ikke like; 1,5 Minuter var det lcrngste, han sad til
bords, og det hcendte ofte, at han under Maaltidet lod
sin Bibliothekar kalde og lod sig underrette om, hvilke nye
Boger, der var udkommet eller forelcrse Aviser, ligesom
enhver ankommende Aurer straks blev indladt.
UR V
Efter Dineren begav han sig sammen med Aeiserin»
den til sin Talon, hvor en Aage bragte Aaffe. Aeiser»
inden kom altid bukker i hans Aop, thi ellers glemte
han det. I Begyndelsen af hans Regjering gaves d.r
ved denne Tid Audiens. Storofsicercrne og de høieste
Lmbedsmænd indfandt sig og talte med ham om sine
Forretninger samt ledsagede Aeiseren, naar han gik ud i
Dianagalleriet for at hilse paa dem, som der havde ind
fundet sig Denne Skik tabte sig dog lidt efter lidt, og
efter Austerliz begav Napoleon sig altid lige fra Aaffcn
til sit Arbeidskabinet, hvor han begyndte denne Zpadseren
op og ned ad Gulvet, som var ham saa nødvendig, naar
han arbeidede med Tankerne og altid var prceludiet til
hans Diktater. (Forts.)
Damernes „Vploftning" er ikke altid heldig, skrev
en Indsender forleden Dag i Urd. Gg det er vist og
sandt. Noget mere uskjsnt end at se en Dame belcrsset
med parasol og diverse gakker stri og strceve med denne
Ajolen, kan man vanskelig tænke sig. Nogle faa greier
det kanske nogenlunde elegant i solskin, naar de intet har
at bcere paa, men ikke sn greier det i Regnveir. Hutetu,
hvor ens cestethiste sans stodes, naar man da er saa
uheldig at maatte tage sig en Tur nedover Aarl Johan!
Med paraply og pakker i den ene Haand og et kramp»
agtigt Tag i Aaaben og Ajolen med den anden vandrer
Byens Damer moisommelig afsted.
Har de smaa Hænder, faar de ikke engang Ajolen
ordentlig med, saa den hamger som en Hale nedenfor
Aaaben og soler sig til efter Behag. Ja, jeg stal ikke
indlade mig paa en nærmere Beskrivelse; den vilde ganste
vist ikke tage sig ud paa Tryk. Men jeg vil bede enhver
med et kritisk Blik betragte sine „(idelsesfceller" og speile
sig i dem.
Forresten er vi naturligvis alle enige i, at vi under
saadanne Gmstændigheder gjor en yderst uheldig Figur.
Men vi sinder os i det uden at reflektere og uden protest.
Ja, hvad stal vi vel gjore, vil du kanske sige; vi
kan da ikke lade Ajolerne slcebe! Nei, ganste vist, det
kan vi ikke. Deri er jeg enig. Vi har stsv og Smuds
nok i vore Værelser for, om vi ikke ogsaa stal trække ind
med os Storsteparten af det, som er paa Gaden.
Men vi skal simpelthen sy vore Ajoler 2 a
5 Tm. kortere!
Det har forbauset mig meget, at den praktiske norske
Foregangskvinde saa længe har fundet sig i de Ulemper,
som en lang, sicebende Ajole forer med sig. Vi vil da
ellers fort nok frem, stulde jeg tro, hvorfor da bebyrde
os med et paahceng, der hindrer vore Bevægelser og gjor
os ugraciose og klodsede?
De norste Damer var for bekjendte for sill raste, ela
stiske Gang; men hvem kan vel nu rose sig af sine ele
gante Bevægelser? Dels trippende, dels sicebende, dels
ujævnt og hallende ser man dem alle strceve sig ned over
Gaden.
Der blev for nogle Aar siden dannet en Anti-Visit-
Forening; kunde ikke alle fornuftige Damer blive enige
om at danne en Anti°sid-Ajole«Forening, hvis Medlemmer
forpligtede sig til kun at bruge korte Arbeids- og Spadser
kjoler? selskabsdragterne kunde jo derfor godt vatre efter
sidste parisermode. Saa slap vi for at faa Arampe i
Hænderne og for evig og altid at maatte bytte Aante
baand, og Herrerne for at forfcerdes over os paa Gaden.
Vore lange Ajoler.
m. Fl.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
