- Project Runeberg -  Urd / 2. Aarg. 1898 /
294

(1897)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 29. Lørdag 16. Juli 1898 - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

294
Kvoroan Kan vi Avinder paa bedste Maade gzore
gemmet lyst, hyggeligt og godt for vore Momo og
vore Msrtt? saaledes lyder vor anden Arcemieopgave,
en Gpgave hvis Tssning alle Urds Tcesere sikkerlig er
levende interessert i. INange er de som har udtalt sin
Glæde over at dette s>psrsmaal er blevet optaget i Urds
spalter, men — og der er altid et „men" ved enhver
Ting, ved De — der er siet ikke mange som har givet
sig ikast med Vpgaven. Ved vor første Orcemieopgave
„strommede" bogstavelig talt Besvarelserne ind; nu iagt
tages der en vis hsitidelig Caushed. Nu ja, vi kan
nok forståa denne Taushed, og respektere den ogsaa —
Emnet er saa dybt, saa helligt; det er ligesom man ikke
vover sig ikast med det — man staar helst stille og lytter
til hvad de andre har at sige. alligevel, mon
ikke nogen hver har sit Ttraa at trække til Reden?
ikke nogen hver har gjort sine Erfaringer her?
Vitre Erfaringer maaske, dyrt kjøbte Erfaringer, men
netop derfor Erfaringer som kunde være andre til Hjælp
og til Vejledning. Gg hvis saa er, da har vi ikke Ret
til at holde disse Erfaringer tilbage. Vi skylder hver
andre at hjælpe hinanden tilrette. Der er mangt et
skjær at klare i Tivets store Gcean; Verden er ond, der
er onde Magter i os og udenom os, og ofte seiler vi
vor skude paa Grund. Tad os derfor hjælpe hmanden,
hjælpe hinanden med de Erfaringer Tivet selv har lært os,
hjælpe hinanden med det store, vanstelige samfunds- og
landsgavnlige Arbeide — at gjore Hjemmet lyst ogstjønt, at
bygge en liden Helligdom for vore kjære, en Helligdom
hvor det er godt at være, naar stormen raser udenfor,
en Helligdom hvor det onde holdes ude og hvor Renhed
og sandhed trives.
MngdomsKorresponoencen. „Rygtet" fortæller, at det
gaar meget livligt til mellem Ungdommen i Norge, Sve
rige og Finland i denne Tid. Man veksler Breve,
sender hverandre presenter, bytter Fotografier og har det
holdt udenfor; ingen betænker den stakkars flittige Norne,
der dog har det saa travlt med at lægge Menneffenes
skjcebne tilrette, med noget. Gg endda det er den
som har faat istand hele Hyggen! Ja, Utaknem«
melighed er Verdens Ton, og Ungdommens ikke mindst,
Kristiania den "/? 98.
URD
det er jo noget vi alle ved. Gg alligevel — man venter
stadig lidt Ton for sin Uloie! Tad se da, om Tonnen
ikke endnu skulde komme til Urd, og denne Gang enddog
fra den „utaknemmelige Ungdom".
Uerdens lykkeligste Avinoer stal, ifølge det engelske
Blad VounZ Woman. være at sinde i Birma. Avin
derne i dette herlige Rige stal nemlig have fiere Rettig
heder end i noget andet Tand i Grienten; de er tillige
meget begavede og danner paa en Maade Tandets
„Hjerne", mens det er Mændene som udgjør Nationens
„sjæl". Mændene er forøvrigt meget dovne og efter
ladne, mens Avinderne er arbeidsomme og flittige, og
førsaavidt som Arbeidet altid bringer Tykke og Tilfreds
hed, kan det engelske Blad maaste have Ret, men ellers
kan man vel ikke kalde det den høieste Tykke vi Kvinder
kan opnaa — at herske midt iblandt en Flok af dovne
og uvidende Mænd!
Ot ZseriearVeioe. Feriearbeide ! horer jeg
Tceser udbryde — i Ferien vil vi siet ikke arbeide, vi
slider og slceber nok ellers Aaret rundt, skulde jeg tro,
om vi ikke stulde arbeide i Ferierne ogsaa.! — Ikke saa
ivrig kjære Tceser, det gjælder siet ikke saa meget. Det
var ikke noget andet vi vilde end at hore med vore elst«
værdige (!) Abonnenter, om de ikke i Ferierne kunde
skaffe os en ny Abonnent hver. En ny Abonnent
hver! Det stulde ikke hores saa svcert vanstelig, og tænk
hvor mange Bekymringer De derved, cerede Tcesere, vilde
lofte fra Urds skuldre, den stakkars vesle Urd, som
nu stal begynde at lære at gaa alene, og som har van
skeligt nok for at raade sin egen skjcebne, end sige da
de mange andres som er lagt paa hendes unge skuldre!
Det lokker fra Fjeldet med svalende vind,
fra Snevidders herlige, glitrende Tind,
fra Sceteivangen og Luren.
Vet lokker fra rsdenende Multemyr,
fra Fjeldbcekkens Vrret saa vild og yr,
fra Heifjeldsvidden og Uren.
Det lokker fra Fjordenes grsnklcrdte Strand,
fra skvulpende Bolger, der bryder mod tand,
fra Vaad paa legende Vslge,
fra strygende Vor med Seilet i Top,
fra dansende Snore ved Fiskens Hop,
fra Maagers skinnende Følge.
Vet lokker fra Skovens grsnklædte Sal,
hvor Himlen er Toft, og hvor tuften er sval,
og Blomsterkronene gynger,
hvor blsdt du kan hvile i skovens Fang
og drsmme og lytte til Vjeldeklang
og Fugl, som kvidrende synger.
Vg hvis du har valget, saa reis, hvor dit Sind
kan ynges og styrkes i Sommersols Skin,
til Fjord, til Skog eller Fjeldet.
Thi Fjeldet gir Kraft, og Skogen gir Ro,
og Fjorden gir Freidighed, kan du tro!
Kryb ud af vinterens Celle!
Mod Ferien.
A.
z

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 12:27:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/urd/1898/0298.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free