Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 29. Lørdag 16. Juli 1898 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hvor tarveligt det vil — ordentligt, da kan man ogsaa
udfylde sin Olads og sin Oligt som Datter i et Hjem, som
Tjener hos andre og engang som Husmor i sit eget. 3cer
dom er god, men det praktiske bedre, thi det gir sundhed
i sind og Rsdene i Aind. Aa ja — dette var lidt langt
borte fra Aristiania Aommunes Udstilling, men naar en
synder har en Ajephest, saa stal den rides paa baade i
Tide og Utide, ved Dere ... og nu har jeg i al Hemme»
lighed betroet Urds 3crsere min ringe persons Ajephest.
Det var morsomt at se de udlagte grover paa <3le>
vernes Dygtighed i skrivning og Tegning, ja minsandt
var de smaa Fingre stinke, at de kunde frembringe saa»
danne Resultater. Af Tegninger var der specielt et
Oar, som jeg Gang paa Gang maatte titte paa, kunde
ikke rigtig fatte, at saadant noget var arbeidet af 1^3
Aars Gutter og Tegning burde jeg kunne
296
bedomme. (Forts.)
nder Arbeidet for de Vanføre her hjemme har
Forholdene medført, at jeg er kommen i For
bindelse med Udlændinge, der varmt har inter
esseret sig for Tagen og har villet optage Ar
beidet for sit Hjemlands Vanføre. For et Aars
Tid siden blev til en Berlinerlcege sendt en Aasse smaa
arbeider udforte af Vanføre ved den herværende skole.
Arbeiderne ffulde under ct Foredrag fremvises i det medi
cinske 3elffab i Berlin, ligeledes har jeg fra en Nurn
bergerlcege modtaget Anmodning om at skaffe ham de
fyldigst mulige Oplysninger om de nordiske Vanforeffoler,
som han havde faaet i Opdrag at referere i Byens Aom
mission „fur s>chulgesundheitspstege".
som almindelig bekjendt fra Artikler i Dagspressen
har vi ansect dette Arbeide for de Vanføre som et speci
fikt nord isk Foretagende, pastor Anudsen var den første,
der i i Ajøbenhavn grundede „samfundet, der an»
tager sig vanføre og lemlcestede i Vanmark". Herfra
spredte Interessen og Arbeidet sig videre til Sverige, Fin
land og Norge.
specielt for vort Tands vedkommende er der jo nu
gjennem Hans Jubileumsgåve ydet de Van
fore en mcrgtig ststte.
Gjennem Oplysninger modtagne af Dr. Rosens eld
i Icurnberg viser det sig imidlertid, at Bayern maa nyde
Æren af at være det første 3and, hvor Tanken om en
Vanforskole er bragt til Udførelse, og hvor Omsorgen for
de vanfore af s>taten var organiseret paa et Tidspunkt,
da ellers ingen havde tænkt paa noget saadant.
Den „kongelige til Opdragelse og Ud
dannelse af vanfore Born" blev oprindelig stiftet i
af en privatmand, Aonservator Johann Edler von
Aurz, som Opdragelses-, Undervisnings’ og Vcffjcefti
gelsesanstalt. Hensigten var at skaffe Arsblinge, som i
folge deres skavank ikke kunde besoge en offentlig s>kole,
en Undervisning, der svarede til deres Udviklingsmulighed,
hvorved de senere kunde have Udsigt til at blive i al fald
delvis selvhjulpne INennester. Anstalten var først anbragt
i en offentlig Bygning, det tidligere Munchener Isathor
theater. Undervisningsfagene var Broderi, Illustration
af Billedark, Forfcerdigelse
og Oapiermachsfabrikalion.
I Aar var Anstalten i Privathcender.
Et Besog af Aon g 3udvig I af Bayern havde
vanforskolen i Nlunchen.
Mrede Redaktor I
URD
imidlertid tilfolge, at j)rivatinstitutet blev omdannet til en
offentlig Anstalt med et tilsvarende statstilskud. Venne
aabnedes med Elever. Tit eget Hjem sik An»
stalten med Rum for 36 Elever.
3idt efter lidt bedredes skolens financielle Ttilling
gjenncm Tilskud fra de bayerste Kredsregjeringer, og i
sgede den bayerske Regjering Hjemmets Formue
med 20,000 Fl. I bevilgede de bayerske Ramre
Tide udvist en saa storartet Gavmildhed, at Anstalten i
kunde forfsie ovcr ?? Fripladse for Kroblinge. Et
videre Fremskridt blev gjort i idet den bayerske Re
gjering da oprettede et „Udvidelsesfond" til Indredning af
en Arbeidsanstalt for Vanføre, der var scerlig forkrsblede.
Anstalten selv er en moderne indredet, smuk Bygning
med hoie lys- og luftrige Rum, brede Korridorer, god
Ventilation. Institutet bestaar af ?arterrs og
2 Ttokverk ien dobbelt Flsibygning. Zouterrain’st inde
holder Kjokkenet, Vadste- og Vaderum; i parterre er et
Tnedkerverksted og en stor rummelig Turnsal. Forste
Ttokverk indeholder Gutteafdelingen og Bureauværelser,
andet Ttokverk tilsvarende Rum for gigerne samt Inspek
torens privatbolig. Bag Huset ligger en stor plads med
Haveanlcrg, Turnredstaber og en lang, overdækket Vandre
bane, saaat Eleverne ogsaa i daarligt Veir kan nyde For
delen af at opholde sig i fri 3uft.
Baade pige« og Gutteafdelingen har hver sin store
Tovesal paa H 2 Tenge, Garderoberum og et Tygeværelse
paa 7 Tenge. I Korridorerne foran Tovesalen er Vadske
toiletterne anbragt, en lang Række Vadskevandsfade med
strsmmende Vand. Hertil slutter sig fcrlles Tpisesal, to
Tkoleværelser for og sire Værelser
for tekniste Fag — for Gutternes vedkommende Bog
binderi- og portefeuilleafdeling, for gigernes kvindelige
Haandarbeider.
Arbeidsordningen er for Timeplanens vedkommende
den samme for Gutter og piger. Ver er lagt stor Vægt
paa Bevcrgelse i det fri, 2^2—3 Timer daglig blir an
vendt til 3eg o. I. Ver veksles ogsaa 2den hver Time
med elementer- og teknisk Undervisning. At Bornens ser
fortrinlig ud trods deres mange Tkavanker skyldes vel og
saa den rigelige Kost. Eleverne faar og Aften
Tuppe, Kjød og Tilbehor.
Anstalten byder Eleverne Undervisning paa Folke
skolens Trin, men lægger Hovedvægten paa den tekniske
Uddannelse. Naturligvis kan denne ikke være ens for alle,
og man har derfor tre Afdelinger for Gutter: en Tkrive«
afdeling, en for Bogbinderi og portefeuillearbeider og en
Tnedkerafdeling. Et Tkreddervcrksted skal senere indredes.
Valget af Afdeling og dermed fremtidige Fag blir
i det store og hele overladt til Elevernes Valg, men selv
følgelig under sagkyndig Hensyntagen til den enkelte Elevs
legemlige og aandelige Udvikling. Ve enarmede, saavel
de hsire- som venstreenarmede, optages i Regelen i Tkrive
afdelingen. Hertil bidrager ikke mindst den gunstigere
sociale position, disse Elever senere opnaar.
Ven tekniske Afdeling for Bogbinderi er inddelt i
Afdelinger for Begyndere, Viderekomne og Udlærte. Venne
Klassificering af Eleverne retter sig ikke efter Antal af
Tkoleaar, men udelukkende efter deres Arbeidsdygtighed.
Bogbinderi, Kartonnage-, portefeuille- og Trearbeider
læres i disse Klasser. Ven bedste Ulaalestok for Arbeidets
Fortrinlighed er, at en Række af kongelige og kommunale
Anstalter stadig lader sine Bogbinderarbeider udfore af
disse Kroblinge. Herpaa tjenes aarlig Mark,
som kommer Eleverne tilgode.
I Tkriveafdelingen, bestaar Uddannelsen vTkjsnstriv
ning, (tyst og engelsk Kursivskrift, Rundskrift, Antiqua og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
