Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 30. Lørdag 23. Juli 1898 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kretcrr, og alle hans Underskrifter vare ogsaa virkelig
hans, hvad enten de — som i Brevene til fremmede
souverener — viste sig som et „Napoleon" eller paa
Restripter og Embedsstrivelser som et „Napol" eller
„Nap" eller paa mindre vigtige papirer som et blot og
bart „N" varieret i utallige Former og næsten altid af
den sprudende Aen omgivet med en Rrans af Blcek
klatter.
Hans Haandskrift var frygtelig og blev ulåseligere,
jo længer han strev — kun Tal strev han altid tydeligt.
Hans Grthograsi var vilkaarlig; iscer havde han for
vane at skrive alle Navne saaledes, som han udtalte
dem.
Hvor det dreiede sig om Tal, foretog han selv alle
Additioner og subtraktioner, ligcmeget enten det angik
statsbudgettet eller Udgifterne til den keiserlige Hushold
ning. Ved dette nsiagtige Regnearbejde lykkedes det ham
at reducere det ham forelagte Hofholdsbudget med
Million Francs.
Enhver Besparelse, han kunde gjore, var ham en
Tilfredsstillelse, og han protesterede altid mod at betale
mere end andre for de samme 3agcr. En Morgen ved
Frokosten regnede han ud, at der i den keiserlige Hus
holdning forbrugtes 1,55 Aopper Aaffe for hvilke der
betaltes 56,575 Francs om Aaret. Ingen Aaffe in
natura mere, men Aaffepcnge istedct, hvorved der sparedes
35000 Francs. En anden Dag gik det udover Alædes
vasten, som slugte umaadelige dummer- Han lod opstille
en Tarif med bestemte friser pr. stk., og herefter vare
de hidtil beregnede umulige.
Trods denne Indgaaen i alle Detaljer strak dog
altid Tiden til for ham. Han modtog selv sine Aurerer,
afhandlede statssagerne personlig med hver enkelt af sine
Ministre, gav Arivataudiencer og holdt sig underrettet
om alt, hvad der foregik i Aaris. Der siges, at han
havde en Fortegnelse over unge rige Alger, som han lod
indbyde til Hoffet for at faa dem gifte med sine Officerer.
I den udenlandske Aresse fulgte han med, og naar de
engelste Aviser blev ham for grove besorgede han
selv politiste Modartiklcr i „Moniteur".
Undertiden fordrede dog Naturen sin Ret, Hans
Hjerne negtede at arbeide og krcrvede Hvile. Han van
drede da omkring i sit Aabinet, slog op i en eller anden
Bog, deklamerede nogle Tinier eller nynnede nogle strofer
af en sang eller Dperamelodi. var det
dog blot Grdene som var rigtige. Melodien aldrig.
Varede hans Trcethed lamgere ved, tog han 3>padserture
i Aaris’s Gader eller drog paa Jagt — dog mere for
Molionens end Jagtens Undertiden reiste han
ogsaa om Aftenen ud til Malmaison eller 5-t. Tloud for
om Morgenen ved sin Gpvaagnen at kunne indaande
rigtig frist 3uft og arbeide i et Telt ude i det Frie. Han
paastod bestandig, at han ikke trivedes i Tuilerierne, fordi
han ikke der havde nogen Have at spadsere i under sit
Arbeide. Tuilerihaven var nemlig aaben for alle og
enhver. (Forts )
URD
nart var han fremme. Noget langsommere end al»
mindeligt gik han op Trappen. Til hsire —jo
rigtig, der stod visitkortet paa Dsren: I. Nord
strom, Bogtrykker og Forlægger.
Han drog Pusten, børstede sin Frak og Hat,
tsrrede jodderne godt af og purrede op i Haaret,
forinden han ringede paa.
Husets Herre kom selv og lukkede op. Det var en liden smilende
og bukkende Mand i en luvslidt, fedtet slobrok, som hoflig viste Lager
ind i sit Arbeidsværelse.
Aldrig saa snart havde imidlertid Henrik fremfort sit ALrende,
forend smil og velvilje førsvandt som ved et Trylleslaa.
— poesi I Poesi I Hm I Den varen gaar det ikke netop meget
af om Dagen. Markedet er rent oversrsmmet deraf.
lager rakte Forlcrggeren sit Manuskript, paa hvis første side
han med megen Omhu og Msie havde strevet med store, snirklede,
udpyntede Vogstaver: Rosen i Haven, Idyl i Sange af Henrik
lager.
Ikke for havde Forliggeren lcest Titelen, for Mundvigerne trak
sig endnu dybere ned end før; de nærmede sig nu i betænkelig Grad
de stive „Fadermordere".
Ln Idyll Herre min Gud, en Idyl! Hvem tror De vel lcrser
en Idyl i vore Dage, i vore Dage? Nei min gode Herre, det er
umuligt, j–a førsikrer Dem, aldeles umuligt I
Om Jorden havde aabnet sig for hans Fod, vilde lager visselig
ikkevære blevet mereforbauset end han blev nu over dette bestemte Afstag.
Det kom saa uventet at han ikke formaaede at fremkomme med en
eneste Indvending; han stod bare et Oieblik og stirrede ned for sig
med blussende Kinder, saa greb han sit Manuskript, gjorde helt om,
styrtede som en Gal ned over Trapperne, rendte gjennem Gaderne
uden at se til hsire eller venstre, og stansede ikke forinden han sad
i sofahjornet hos Moren.
Fru lager kom snart under veir med, hvordan sagen hang
sammen. Hun blev ikke mindre stad end ssnnen, men besindede sig
snart og begyndte at trøste ham saa godt hun formaaede: Den For»
Icrggeren, han var jo gal, det var klart. Gud maa vide hvad der
gik af ham, at ban kunde være saa blind for sin egen Fordel. Vg
behandle et Geni, en Digter saaledes! Det var jo afskyeligt, ufatteligt!
Men Mage til ham fandtes nu ikke i hele Stockholm, om man saa
ledte med lys og lygt.
Mg lidt efter lidt begyndte Henrik at tro Morens Grd. Han
blev rolig. Det skulde nok blive bedre i Morgen. Derom var der
ingen Tvil,
Og saa spiste de sin Aftensmad sammen i Fred og Ro, vuggende
sig i smilende Fremtidsdromme om Rigdom, ALre og lykke. Lndnn
en Gang gjcnlsd vceggene i det lille Arbeidsværelse af de klingende
vers om Havens Rose og endnu en Gang fceldte Fru lager stride
Taarer af moderlig stolthed.
I Morgen, lykkelige Varn! Ia, i Morgeni
Ven næste Vag stod for første Gang Henriks plads paa Kon
toret tom. Va han var bekjendt for sin punktlighed, undrede man
sig i lange Vaner over hans Fraværelse og at han var førsvundet
saa tidlig foregaaende Aften. Enkelte mente han var syg og laa
for Døden — noget som dog hørtes hsist utrolig naar man tænkte
paa hans udenerkede Helbred og eksemplariske liv. — Andre mente
at han var forelsket og gik paa Frierben, og da kunde man forklare
sig lidt af hvert; men af alle Gisninger kom ikke en eneste 3and>
heden nær, for den gamle scene, da’Hr. Hippman havde lcest op
hans Vigt, havde man glemt for lcrnge siden.
Imidlertid vandrede Gjenstanden for disse Vetragtninger Gade
op og Gade ned med sit Manuskript under Armen. Til hans store
Forbauselse havde den anden Forlcrgger givet omtrent det samme
svar som den første, den tredie ligeledes o. s. v. For hvert nyt
Afslag blev hans skridt langsommere og tyngre, hans Holdning
usikrere og hans Tanker altid msrkere. Med bankende Hjerte havde han
Rampen om Rjarlighed.
Af Johan Nordling.
Autorisert Ouerscrttelse.
Sonja
eller
(Fortsættelse).
Eftertryk forbydes.
301
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
