Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 30. Lørdag 23. Juli 1898 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i dette „Fcenomen". Vi synes jo alle, at vi er saa for
færdelig snille og hensynsfulde mod vore piger, og er i
Almindelighed svcert stinke til at regne op alt det gode,
vi gjor mod dem.
Men enten vi nu førstaar det eller ikke, saa er det
et Faktum, at Tienerstillingen er meget lidet eftertragtet
— for at bruge et mildt Udtryk, og hvis vi vil have
rettet herpaa, maa vi Husmodre lægge skibet om paa
en anden Baug. Vet kan lidet nytte at oprette pige
kurser, udfore og nye Tjenerlove, saa
længe ingen vil være Tjener. Forst naar vi atter har
opnaaet, at der er Aonkurrence om posterne, kan det være
paa tide for os at sætte Betingelser. Indtil da maa vi
overlade dette til Tjenerne.
Jeg førstaar saa inderlig vel, at Herskaberne er
fortvilet over Forholdet; men deres Indignation kan
jeg ikke fatte. Vi lever dog iet frit samfund, og de übemid
lede Alassers Avinder har vel Tov til at vcelge og vrage
de som andre. Det er da ikke ved Tov befalet dem
at „tjene".
Jeg tror forresten, at ingen af os vilde blive synder
lig forbauset over Forholdet, om vi nogen Gang selv
havde provet hvad det vil sige at tjene. Tad os for en
Gangs skyld med aabent Hjerte kaste et Blik paa en
Tjenestepiges Tiv, saaledes som det i Almindelighed arter
sig fra først til sidst.
308
som Barn er hun paa Tkole den halve Vag, vaster,
skurer og passer sine mindre Søstende den anden Halvdel.
Aar gammel tager hun gjerne en „Maanedskondition"
og gjor med store Forventninger sin første Indtrædelse i
Tivet. Hvor sodt hun da faar det, kan vel de fleste tænke
sig. skydset hid og did, stjcendt paa og gjort Nar af,
fordi hun intet førstaar — intet blivende sted uden i Ajsk
kenet, hvor det gjerne er koldt og uhyggeligt, fordi der
maa spares paa Aul og Ved. Da varer det nok ikke
længe, for hun finder, at det alligevel var bedre hjemme
i „Aammeret" hos Mor. Der var det da i det mindste
godt og varmt. Gm en Tid tager hun saa fast plads
hos „tarvelige" Folk, hvor hun om Natten maa ligge
paa Gulvet i Ajokkenet eller i bedste Fald inde hos „dem
selv". Naar saa et Aar eller to er gaaet, tror hun sig
endelig moden til at komme ind i det forjættede Tand —
de sine Huse. Hun faar eget pigekammer, god Ton, bedre
Aost. Men det er nu alligevel ikke sikkert, at hun i det
hele faar det saa meget bedre. Hun kommer snart til at
fole, at Fordringerne er steget vel saa meget som Tonnen,
og desuden bliver hendes Underlegenhed her saa meget
mere understreget. C)g slide maa hun fra Morgen til
Aften, hvad enten hun nu er hos den ene eller den anden.
Er hun villig, rask og flittig og faar Arbeidet hurtig
fra sig — saa staar Fruen straks fcerdig med noget nyt.
At hvile sig er for en pige en uhort Ting, om det saa
blot er for et Minut. At sidde ned er forbudt, uden kanske
naar hun spiser eller lapper Barnas Tsi. Alokken 6
maa hun op, om hun er aldrig saa trcet, og om hun har
maattet sidde oppe til langt paa Nat. Aoldt er det i det
Værelse, hvor hun stal vaske og klæde sig, koldt i Ajok
kenet, koldt i stuerne, hvor hun skal rydde og skure. Hun
bliver forresten snart varm; thi hun har nok at bestille.
Der maa lægges i alle Vvne, Alæder maa borstes, s>ko
pudses, Værelserne vastes, Bordet dækkes, Børnene skaffes
Mad og besorget afsted til skolen. Aanste hun til og
med stal bringe Herstabet Aaffe paa sengen. Under alt
delte har hun i Regelen selv ikke engang hcwt Tid til at
tage sig en Aop varm Aaffe. Forst naar Herren og Fruen
er fcerdig med sin Frokost, kan hun med nogenlunde Ro
saa taget sig lidt Mad; det kan forresten let hcende, at hun
ogsaa da bliver afbrudt og kaldt baade hid og did.
URD
3aa kommer Gpvast og Rengjøring af Toveværelser
og Ajskken, pudsning af Tamper og Ajedler, Gpbcering
af Aul og Ved. Er pigen ikke meget rask, saa bliver
der i Almindelighed ingen stans mellem Formiddags« og
Middagsstellet, og hendes værste strcev begynder. Hun
har at at Aomfyren er gcmffr varm, at intet koger
over, og intet bliver brændt, at Tallerkener og Fade er
varme, at poteter og andre Ting, som taber sig, er fcer
dige netop i rette Gieblik osv. osv,
Imidlertid maa hun naturligvis ogsaa hore efter,
om det ringer paa Entreen og altid være fcerdig til at
løbe ind, naar der kaldes paa hende. Dcekke Bordet maa
hun selvfølgelig ogsaa og vogte sig vel for, at noget bliver
glemt, saltkar og Aaraffel maa fyldes. Brod skjæres,
Gpsatsen pudses. Endelig maa alt serveres saa fort som
muligt, at intet stal blive koldt eller tabe sin fi^ickeui-.
Naar Middagen er forbi, alt er taget ud — og al
Maden er bleven passelig kold — saa kan hun selv
faa Tov til at spise. Men hun maa samtidig ikke glemme
at passe Aaffekjedelen ; Aaffe maa males, Ajedlen ikke
koge over og ikke koge et Minut for længe. Hun faar
være glad, om hun ikke ogsaa paa samme Tid maa se
efter Børnene, mens Herstabet sover Middag.
Resten af Eftermiddagen gaar til Vpvast af Ttentoi
og Gryder, Rengjøring af Aaffekjedlen, Gprydning paa
Ajskken og spiskammer, ærinder i Byen eller kanste
lidt Tom. Tilsidst Aftenstellet, Istandgjøring paa Tovevce
relserne, den sidste Vpvast, samt Bsrstning af Barnas
Alæder og s>tsvler.
Endelig — naar Alokken gaar til — staar Fri
hedens Time ogsaa for hende, og hun kan lade sig falde
ned paa den eneste stol, hendes lille Værelse eier, og tænke
tilbage paa Dagens Gvlevelser.
Tænk, om hun nu i alle Fald havde en god stol
at sætte sig i! Men man maa endelig ikke „stjcemme
hende bort".
Ja her har vi altsaa en Tjenestepiges Tiv saadcm i
sin Almindelighed. Er det nu saa rart, om hun finder,
at Tivet for hende kun er et eneste „Traak" og Jag fra
den tidlige Morgen til den sene Aften? Jeg synes det
i alle Fald ikke.
Iscer naar vi ogsaa betænkcr alle de Übehageligheder,
som mangfoldige piger er udsat for af Husets haabeful
de Bsrn, der gjerne anser det baade for sin Ret og sin
pligt tilgavns at lade hende fsle, at hun tilhører en lavere
Race end dem, og ikke generer sig for at kalde hende
baade det ene og det andet, naar hun ikke straks staar paa
Pinde for dem. Jeg tænker mer end en af os kan mindes
sligt fra vor Barndom og med Tkamfslelse tænke paa, at
pigen gjerne fik de Tkjcend, som vi selv saa cerlig havde
fortjent.
Tad os heller ikke glemme, hvor mange ugreie, ma
sende og stjcendende Fruer, der er til, saadcmne som giver
flere førstjellige Grdres paa en Gang, og som stadig for
folger pigen med et: Har du nu hustet det, har du ogsaa
gjort det!
Ja, nu er hun som sagt vaagnet til Reaktion, og
hvis vi ikke ganste vil miste hende, maa vi af al Magt
prove at rette „det vrange og stakke".
Hvorledes dette helst burde gjores, vil jeg prsve at
udvikle senere. Imidlertid var det snsteligt, at ogsaa andre
Husmsdre, der anskuer 3>agen fra samme standpunkt som
jeg, vilde komme med sine Forstag. saa kunde vi
gjensidig kritisere hverandre og derved komme til storre
Alarhed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
