- Project Runeberg -  Urd / 2. Aarg. 1898 /
316

(1897)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 31. Lørdag 30. Juli 1898 - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

316
parti er jo ikke nyt for Udstillingen, men lige yndigt er
det for det med sin sarte 3uft og sjs, der glider sammen
i en tindrende Dis, idet de tager i Favn en yrliden Damper,
som piler afgaarde mod den lyse Dag. „Reconvalescent"
og ~skrædder»
time" virkermor-
somt med de bry
dende Farver.
OlavUusti har
givet 05 et vakkert
Arbeide i sit „Far
og Mor". Den
prcrgtige Far
staar saa lysle
vende og elskvcer
dig under det
stcrrke Overlys, iMM^-^
vemodigt ud fra
skyggen. Jeg
holder af det Bil
lede, og mange
med mig. En
Dag jeg sogte did
opigien,fandtjeg
to INcend fordy
bede i Betragt
ning af det ; den
enevaren„Herre"
som vistnok har K. NM»», Bergen.
Mtty Fjelland presenterer sine Icrderbilleder med
saftige — lidt tunge — Farver og glimrende perspektiv,
Torvmyrerne strækker sig i det uendelige indover. . . . .
Dersom man var rigtig Aritiker, saa var der endnu
meget at tage med, men da man altsaa ikke er det, saa
tillader man sig at være lunefuld. Jeg har forssgt at
fortcrlle dem af Urds 3cesere, der ikke selv har Anledning
til at „titte paa", om lidt af det tiltalende Aunstafdelingen
byr paa, heldigvis sindes der endnu meget vakkert. Det
kjedelige har jeg ladet hcengeiRo,thidet ersaa„kjedeligt" paa
prent at se sine egne Udtalelser om det, man personlig ikke
synes om ... og glem ikke, at jeg sa’, Aunsten var individuel.
m. w.
URD
n Mamgde stoffer i Verden udenerker sig ved at
de smager surt. Dem kalder kemikerne med et
Fcellesnavn for „syrer". Alan har Brug for
at vide, om en vcedste eller Gplosning er en
x Hyre eller ikke; men det gaar ikke an at smage
paa alt, fordi mange Htoffer kan være Gift for
os. Derfor har Aemikerne ssgt andre Ajendetegn end netop
smagen, som kunde være fcelles for hyrerne. Haaledes
har man da fundet, at en Del Farvestoffer lader sig for
andre, hvis man bringer dem sammen med Hyrer. Hyrerne
virker eller ~rea«
gerer" paa Far
ven, saa at den
Deres Experimenter. Vyp Deres strimmel i Eddike
eller i Citronsaft, og De vil se, den bliver oieblikkelig rod
paa det Stykke, der er blevet gjennemvcedet. <Ln anden
Strimmel kan Ve dyppe i sur Nlelk, og den vil forandres
fra blaa til rod. Tager Ve en rod Strimmel vil den ikke
forandres det mindste. Vi drager heraf den lærescetning:
„Alle Vædsker eller Opløsninger, som reage»
rer paa blaat lakmuspapir, har sur Reaktion og
spiller i Aemien en Rolle som Tyrer".
Ved Hja:lp af lakmuspapir kan man bestemme alle
Vædsters og Opløsningers Reaktion. — Vi fortsætter med
Eksperimenterne. Vyp en blaa Strimmel i kogt Vand
eller i Sukkervand og den vil ikke forandres det mindste.
Vyp en rod Strimmel og heller ikke den vil forandres. 2)
„Saadanne Vædsker og Opløsninger, som hverken
reagerer paa blaat eller rsdt lakmus kalder vi,
for „neutrale"". Vi siger, de har neutral Reaktion.
Hvis Ve paa denne Maade fortsætter med at experimentere
i Veres Ajokken med alle de flydende Stoffer, Ve kan faa
Tag i, kan Ve bestemme en stor Mængde Reaktioner. Ve
vil sinde, at Ve altid maa oplose et fast Stof, hvis Ve stal
kunne faa det til reagere. Vampe og Gasser kan Ve der-
3idt Husholdningskemi.
Vm Fyrer, Lud og Halte.
v.
smale strimler,
og saa tager de en
Eneret. saadan blåa
pludselig — med
6t s>lag — bliver
en ganske anden.
Vette kan De selv
experimentere
med. De kan
skaffe Dem paa
Apotheket lidt
lakmuspapir.
Dette er Filtrer
papir, som er vce
det med lakmus-
opløsning og der
efter tsrret. lak’
mus er et Farve
stof, som uddra
ges af en plante.
De kan faa enten
blaat eller rsdt
lakmuspapir.
Dette klipper dei
strimmel til
udover Vidderne. Vorgens „Hsstvcete" indeholder fiere
gode Momenter med den overstore Bcrk og den af Vcrten
nedlagte Mark, men selve duftens 3ys gir mig ikke ganske
Tag i Vågen.
Fr. Aolfls kommer djerv og dristig og tvinger 05 til
at se. Hans Aunst virker saa sund og aaben, og den
følges af en forunderlig Fristhed. Han har en hel Vel
førstjelligartet fra sjs og fra 3and og ()orlrceter, et af
R. Bergslien og et af Frk. D. 5. Co snebilleder er
stemningsrige og tiltalende, jaikkemindre den gamle Zjsulken,
der formelig synes en god gammel Ven.
G. Stenersen bringer en altid i godt Humor, thi han
ledsages af noget saa lyst og livssundt, og saa er han saa
overlegen og flot „sommermorgen", det sine sjo-
seet meget fmukt
af Aunst, den anden en Arbeider; begge var mig frem-
mede, men begge sa’ henvendt til mig, idet de gik : „Aa
nei, hvor vakkert". Der hviler saadan Fred og Inderlig-
hed over det agtværdige Menneskepar, at man gribes deraf.
Ksta Usiregaard har gode 3>ager: et af
stslsbilleder virker næsten for mægtigt i det rumknappe
Tokale ... man faar ikke Afstand nok til at fange stemnin-
gen .... hvor det tindrende blanke Isvand er herligt!

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 12:27:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/urd/1898/0320.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free