Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 32. Lørdag 6. August 1898 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Med hadefulde, lynende Gine stod Kathe foran hende, kjendes
Ansigt flammede af vrede, hendes tceber skjalv. Voer det milde
Ansigt laa en iskold Haarhed, saa grufuld og ond, at sonja blegnede
og veg tilbage.
— Nu vel — saa —sagde hun med en stemme der fremdeles
var rolig og kold — saa stal vi kjæmpe. Jeg hader Vem — jeg
vil hcevnes — hcrvnes hører De — Jeg har ydenyget mig for Vem,
jeg har tigget paa mine Kncr Den Vag stal komme da Ve,
elendigere end jeg nu, stal vride Vem i 3tsvet for mig, og jeg stal
scrtte min Fod vaa Veres stolte Nakke. Vg Kathe Ventson pleier
at holde sine tofter — Ve kan trygt stole vaa mine Grd . . .
Hun slog op en stjcrrende Haanlatter, da sonja, overvældet af
sindsbevægelse, greb fat i de tykke Gardiner for ikke at falde.
— Farvel, min stjønne Frsken. Jeg gaar nu, og overlader Vem
til Veres fornemme Ro. Men Ve stal faa se mig igjen; jeg kommer
anderledes end Ve tænker, og naar Ve mindst aner det
Grev stja’rne og Marie styrtede paci samme i værelset.
Greven var netop kommet tilbage til Hotellet.
Ve havde hørt stsien af Sonjas Fald og kom crngstelig ilende
til fra hver sin Kant ude i Korridoren.
En stank Vame med slsret omhyggelig trukket for Ansigtet
havde passert Grev stjarne ude i vestibulen; men han havde ikke
havt Tid til at betragte hende nærmere.
sonja laa bevidstlos paa Tcrppet foran vindusnischen. Ve
lsftede hende førsigtig op i sofaen, og mens Greven omhyggelig
badede hendes Tindinger med koldt vand, blev Marie sendt efter Tcvge.
Hun traf den svenske Voktor hos Oortieren, netop som han
skulde gaa ud, og han fulgte hende straks.
Men inden de kom op, havde sonja aabnet sine Gine, og da
hun saa sin Fars kjære Ansigt bøiet over sig, smilte hun svagt.
— Min yndling, min stakkels yndling — hvordan er det
med dig?
— Tak Far — nu har jeg det saa godt, saa godt
(Forts.)
Men hvis man er saa lykkelig selv per
sonlig at faa se denne smukke G, tror jeg
endda ikke, at man bliver stuffet ved Oplevelsen. Alt
hvad man fra sin Barndoms og Ungdoms poetiske Tid
har lcest og dromt om Tydens Deilighed, ligefra de
homeriske Digte til H. C. Andersen, bliver den fuldeste
Virkelighed.
En herlig Tsndags Morgen forlader vi „Vella
Napoli" ved ?’Tiden om Morgenen og drager paa et
stort smukt Dampskib over det dybblaa Middelhav til
Aapri. Den lille Totur er henrivende skjen forbi Tor
rent, Amalfi med sine terasseformige Frugthaver og
Vigner, sine smaa hvide Huse, som overalt titter frem
mellem det tcette 3ov og de smukke toggiaer foran.
Dampffibet ankrer først ved „Grotta Axurra" hvis det
er muligt at komme ind; thi undertiden er Ttormen for
stærk, saa man maa vente til en anden Dag, og med
Nordenvind er det aldeles umuligt. Vi fortsætter imid»
lertid Farten hen til den nærliggende Brygge og gaar
iland. Alt er her Tolstin og cedel Tkjsnhed rundt om
kring. Efter at have spist og hvilt lidt spadserer vi
omkring paa Gen, yndige Ture op til Annakapri med
en vid, storartet Udsigt over Middelhavet paa den anden
Tide, op til Monte Talaro, det høieste Aunkt paa hele
Gn Aften paa Rapri.
m Aapris Deilighed er strevet saa meget, at
visselig alle har en Ide om, hvordan der ser
ud, for man kommer der.
(Skitse af I- B.)
URD
Gen, en vidunderlig herlig Udsigt over Middelhavet,
Vesuv, Neapel og Ischia. Man kan ogsaa faa fat paa
et A3sel og tage sig en baade interessant og meget mor
som Ridetur opover den smukke vei gjennem den lille
By Aapri op til Villa „Tiberiana" sverst oppe. Atter
en meget storartet Udsigt og tillige de bersmte Ruiner af den
grusomme Aeiser Tibirius’ palads, hvor man ogsaa viser
det sted, hvorfra Tyrannen lod de dødsdsmte Forbrydere
styrte ned fra Alippetinden.
Men Aftenen er alligevel det vidunderligste paa
Aapri. Msrket falder temmelig tidlig paa, og sidder
man da nede ved soen, har man et übeskriveligt stor»
artet Billede foran sig; Vesuv med sine Ildssiler og
tykke Rsgskyer, Napoli ligeoverfor med den lange Aiaja,
de mange 3ygter og 3ys, som speiler sig i Vandet,
Fortet st. Elmo, msrkt og truende, som Baggrund, bag
sig har man hele den smukke G og saa fremfor alt
det smukke Hav, som man aldrig bliver trcet af at
beskue.
Hele 3uften er opfyldt af 3>ang og Romantik; alt
hvad man har lcest om Tydens Deilighed, oplever man
paany i Virkeligheden, det er, som om man er kommet
over i en anden og bedre Verden, saa man hsist ugjerne
forlader sit scede ved stranden for at begive sig op til
Hotellet. Derfra lyder scmg og Musik og Tarantellaen,
denne Aapris Vndlingsdans, er i fuld Gang. Vens
bedste Dansere er buden ned for at more de fremmede
Gjcester.
En ung Aige slaar paa Tamburinen, efter Takten
danser en Gut og Aige om hinanden i de forunderligste
Vendinger, snart hver for sig og snart med hinanden i
Haanden, sommetider langsomt og alvorligt og saa igjen
vildt og bakkantisk.
Tarantellaen er nemlig et helt Billede af Ajærlig
hedslivet; to unge sinder hinanden, liker hinanden og
soger at komme sammen, trcetter, driller hinanden og
har allestags Toier fore, alt udfores med den storste
Mimik og Musiken folger enhver Bevægelse i de for»
skelligste Tempo, tilsidst griber de dansende selv Aastag
netterne, og Dansen ender i en varm Gmfavnelse.
Er de dansende unge, smukke og stinke, kan Taran
tellaen være aldeles nydelig at se paa; man gennem
lever et Ungdommens hele Ajærlighedsliv; men er det
gamle Dansere, som kun udforer Tarantellaen for at
tjene de reisendes Aenge, kan den ogsaa være alt andet
end smuk og stemningsfuld.
Det er imidlertid blevet langt over Midnat, saa vi
stal egentlig begive os til Ro, men maa dog endnu en
Gang ud i Naturen for at kaste et Blik paa det smukke
Billede og den herlige stjernehimmel over os. Aldrig
har man hjemme seet noget saa glimrende og pragtfuldt
som en saadan hesperisk sommernat paa Aapris strand.
Hele Gen er et lidet paradis paa Jorden!
maa have den rette Temperatur, om de stal være
rigtig velsmagende. Alle hede Vine samt Rhinskvin
og Moselvine maa være kolde, ligesaa alle mous»
se rende Drikke; de sidste bor enddog have ligget en Tid
paa Is, for de serveres. Rodvin og Gl maa derimod
altid være tempereret. Naar Flaskerne er behagelige
at holde i, pleier Temperaturen være den rette.
Aoldt Gl er staut og „dsdt", kold Rodvin smager
som Blcek. M. Fl.
Drikkevarer
323
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
