Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 32. Lørdag 6. August 1898 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
324
Aronprinsessen af Italien. Det vil maaste inter
essere vore Tcesere at hore, at den italienffe Aronprinsesse
under sit Gphold i Hammerfest HOS en af vore Abonnenter
sik se det Numer af „Urd" hvori hendes Billede engang stod
og straks bad om at faa det. „Urd" vil saaledes blive
introducert ogsaa i det italienske Aongehus, og det har den
gamle nordiske Norne naturligvis intet imod.
ShaKspeares Modre. Et engelsk Tidsskrift inde
holdt nylig en meget „vækkende" Artikel om Shakespeare,
den bersmte Forfatter der i sine verker omfattede alt og
alle, men om hvem Forfatteren af ovenncevnte Artikel
soger at paavise, at han i sit Galleri af Aortrcetter mangler
en meget vcesentlig Figur, nemlig den ideale Mor. Hun
siger: „shakspeares Fædre er en vel kjendt og rorende
Gruppe, der ligeoverfor sine Born udfolder en Gmhed og
Hengivenhed som man gjerne blot pleier at tilegne
Msdre. — Men shakspeares Modre er faa
i Tallet. Miranda er moderlos og det samme er Des
demona ——— —– — — —. Aerdita har en
Mor, det er sandt, men det er snarere i Egcnffab af Hu
stru end af Mor Hermione er fremstilt. Grevinden af
Rousillon har en ssn, men det er som Helenes Ven og
ikke som Bertrams Mor, at hun vækker vor Interesse.
Julie har en Mor, til hvis stenhjerte hun forgjæves
appellerer. Hamlet har en Mor, hvis Minde
var en Aval for hans forpinte 3jæl — —".
Ikke noget sted, siger Forfatteren, er den „fuldkomne
Moderkærlighed" at sinde. „Enhver anden stilling ien
Avindes Tiv har 3>hakspeare formaaet at stildre med en
magelos Hympathi — er et Ideal af en Datter,
Imogen og Desdemona af en Hustru, Julie og Miranda
af „elstende Avinder". — Men
hvor er den ideale Mor?"
Kristiania den 98.
URD
//
skal du vande dine planter, ligesom der er flere Men
nester, som dsr af for megen Næring end af for lidet,
saa er der ogsaa fiere Blomster, som sdelcrgges af for
meget Vand end det modsatte. Bladplanterne iscer maa
ikke vandes for ofte. Vil du have dem til at trives,
saa stik altid Fingeren i Jorden, for du vander dem.
Er den tor, saa vand den godt, er den fugtig, saa vent.
Gm Vinteren og i raat Veir bor der ofte gaa fiere
Dage mellem hver Vanding. Hvis du vander atter og
atter, uden at Jorden faar Tid til at torre, saa kan du
være temmelig vis paa, at den for eller senere vil blive
vandsyg, og i saadan Jord trives som bekjendt ingen
plante. ser du derfor Tegn til noget sligt hos nogen
af dine Blomster, saa byt Jorden straks, eller om Aars«
tiden ikke er heldig, saa byt ialfald det sverste Tag og
lad potten staa meget i solen.
Roser og andre blomstrende planter trcrnger natur
ligvis Vand baade lidt og ofte nu i sommervarmen; men
naar de ikke blomstrer, gjælder den samme Regel ogsaa
for dem. n?. FI.
Rnut Dahl : Dyr og vildencrnd. Reiser i Sydafrika og Nord
vest-Australien. Med Illustrationer efter Fotografier taget af For
fatteren, Hefte, pris 60 Gre. Alb. Lammermeyers Forlag
(tars swanstrsin), Kristiania.
3nd i Hylden med Jer, Boger!
Ned i skufferne, papirer!
Gg saa Randselen paa Ryggen
ud, hvor skoven dufter, spirer.
Aa, hvor blir man trcet af Byen:
Fiender, Venner, Restauranter,
sporvognsringel, Drosterammel,
Togn og Tarm paa alle Aanter.
Ja, hvor kan en ofte længes
hjertesaart i triste Avcelder —
efter blanke Julidages
Vandring over store Fjelder!
Hvilken Hoitid da at komme
hid i Hsifjeldsensomheden,
her, hvor Iskelslottet kneiser
hvidt foroven, blaat forneden.
slig her var i tusen 3ekler,
Gdet, storheden og Freden.
Derfor, Vandrer, bsi dit Hjerte:
her staar du i Evigheden.
Hoifjeld
Szeloen men rigelig
Meratur.
I.
11.
/^se«e^^^
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
