Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 32. Lørdag 6. August 1898 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
", Ja, ikke sandt, det er en Glce-
V desdag? — For Harald — og for
os. 7Nen synes du ikke, at det var
hyggeligere at ikke have saadan en
INamgde 3ys? Det ser mere ensomt ud her, naar det
er saa oplyst overalt.
Faderen.
Jo, du har Ret, en eneste 3ampe er hyggeligere,
(slukker) Lr det ikke bedre?
Moderen, (hurtig)
Aa kjære, sig ikke „vi to" — det hores saa trist!
Faderen.
Vi er da to, Mina, vi kan snakke sammen om ham.
Moderen.
Det kan vi, Gtto. Jeg mente heller ikke, at det var
trist. Jeg mente, at det er hyggeligt for os at snakke
sammen om, hvor lykkelig Harald er. Iscer — ja
jeg tror iscer senere, Gtto — naar vi har vcennet os
lidt mere til — til —
Ja, da vil vi nok være svcert glade over, at han
har et godt Hjem.
Faderen.
Det vil vi naturligvis. For vi har al Grund til
at være tilfreds. Han har sandelig været heldig. Var
hun ikke yndig i Brudedragten, du?
Moderen.
Jo, det kan gjerne være.
Faderen.
Ja, synes ikke du ogsaa det da? Tagde du Mærke
til Ginene — til Udtrykket?
Du maa ikke forlange, at jeg stal beundre hende,
Gtto, hende som tar ham fra os! er det ikke som
Huset skulde være plyndret?
Faderen.
Men kjære Mina, jeg har indbildt mig, at du holdt
af hende!
Jo — kanske.
Faderen.
Ja, ja, Mina.
Hvorfor siger du det?
Faderen.
Nu er vi da i vort Hjem — vi to.
Faderen.
Til at sidde her alene, ja.
Moderen
Delensomme gamle
Faderen.
3>e bare Mina, hvor oplyst her er !
Moderen.
Ja, det stjærer formelig i Ginene.
Faderen.
Aarine har ment, at det burde
være lidt festligt her ogsaa, naar
vi kom hjem — vaa saadan en
Glcrdrsdag, INina!
Moderen.
Moderen.
Moderen.
URD
Det gjorde jeg kanske ogsaa. (smiler) Fra jeg mær
kede, at Harald var forelffet i hende, var det ligesom
jeg ikke kunde se hende rigtig — hun var omgivet af
en Glorie i mine Gine.
Faderen, (smiler)
saa. — Men hun er en sod er hun.
Moderen, (heftig)
Det er vanffeligt at lade være at tænke paa, at det
er hendes s>kyld, at det nu er saa tomt her — saa tomt,
Otto!
!cu kjære, det var ikke det jeg vilde sige! For det
er ikke saa tomt, som jeg havde tænkt. Du ved ikke.
hvor jeg har gruet for den Dag, da vi skulde komme
hjem og vide, at han ikke er her. Men nu er det gjort,
Nu ved vi det. Naar det er ganffe stille her — som
nu — saa ved vi, at vi ikke vil hore, at han gaar over
Gulvet derinde, eller at han begynder at nynne en sang
— som han pleiede. Gg naar vi horer nogen gaa i
Crappen, saa ved vi, at det ikke er ham. (braadt)
Huff vaa, hvor han saa glad ud idag, Gtto!
Faderen.
Jo, han gjorde det.
Moderen.
Ja, men da burde du ikke se saa bedrovet ud, naar
du tænker paa det.
Faderen.
Jeg! Er det mig, som ser bedrovet ud? Ztakkars
Mina!
3>ig mig — ja du kan jo ikke vide det — men sig
mig alligevel, om du tror, at han tænker paa sine For
celdre nu?
Aldeles tydeligt kan jeg jo ikke huske det nu, men
jeg husker ialfald, at jeg græd, da vi reiste. Det husker
jeg bestemt, Gtto, og nu saa mange Aar efter er det
det, som glæder mig mest at tænke paa.
Faderen.
synes du det? Du vilde da vel ikke onffe, at
Harald ffulde ssrge nu?
Moderen.
Aan du tiltro mig en saa grcenselss Egenkærlig
hed? skulde ikke vi kunne unde ham at være lykkelig?
Faderen.
Jovist, jovist.
Moderen.
selv om vi — ja selv om vi blir glemt.
Faderen.
saa maa du være glad over det. Mina, at han er
saa lykkelig, at enhver anden Fslelse førsvinder for
den ene.
Du tror mig vist ikke, Gtto? saa vil jeg ikke
heller nægte det: aldrig for har jeg vidst, at mit Hjerte
var saa fuldt af Gndffab ! Jeg tilstaar det — det havde
smertet mig mindre dette, hvis Harald ikke havde værct
saa glad over det, som bedrsver os, som gjor os for
ladte og ensomme. Men det ved vi da, at om vi kunde
Faderen.
Er det det. Mina?
Moderen.
Faderen.
Aan du huske, om vi gjorde det?
Moderen.
Ja, det er jeg. Er ikke du ogsaa?
Faderen.
Jo — ligesaa meget som dig.
Moderen.
Moderen.
Moderen.
Moderen.
325
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
