Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 34. Lørdag 20. August 1898 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
„Uld"udl°mmelhvuL«. Nedatt«: Ann» V»e.
«»-34. Bord«, 20. August 1898. 2. A«rg.
Telefon: 4«SS. leles.n: 4««».
sveden af hans Oande.
Dette „Tak mit Varn" var
igrunden blot et sidste Ild«
tryk for en aarelang Ajcrr
lighed, en varm inderlig
Ajærlighed til de Avinder
der har staat „Jernkansle
ren" nær — Ajcrrligheden
til Mor, til ssster, til t>
stru og til Vatter. Og M v
denne Ajærligheo til og
Agtelse for Kvinden for-
taller 05 igjen, at der bag
den haarde Maste var et
Hjerte, der trods alt dog
slog varmt og — krcevede
sin Ret.
Jernkanslerens Betyd
ning som politiker og stats
mand har længe nok været
droftet i Dagsaviserne ; U r d
vil derfor blot førssge at
lofte lidt paa den ovenfor ...cd Hc...aii,>do
omtalte „Maste" og aabenbare lidt af hvad der rsrte Forstand o
sig i Jernkanslerens Hjerte — og vi tror bedst at kunne Allere
gjore dette ved at Dldre ham som han var i Hjemmet ungeßism
— som sem, Vror og ALgtemand. Det tyste „Illustrerte har sagt o
Zeitung" har her givet os de fleste Oplysninger.
Ve store 5tatsmænd stal — med faa Undtagelser
sidste Ord Bismarck udtalte paa denne Jord — efter sigende have Kvindegunst at takke for sin
var et: „Tak mit Varn", henvendt til hans Magt og Anseelse. En Undtagelse fra denne Regel
eneste Datter, Grevinde von Rantzau, da hun danner imidlertid dette Aarhundrrdes storste 5tats>
medkjærligGm«
hu tsrrede Vods»
Vismarck og Uvinderne.
Forstand og Handlekraft.
Allerede i Vårnets Ajærlighed til Moren lagde den
unge Bismarck sit varme Hindelag for Vågen. Gm Goethe
har sagt om sig selv, at han har arvet sit lyse Hind fra
sin Mor, saa kan man om Bismarck sige, at han fra sin
Mor, Touist Menken, har faat med paa kws
mand — Jernkansleren i
Tystland. Han har selv
skabt sit übodelige Navn.
Han har udelukkende sit
Geni og sin Fædrelands»
kjcrrlighed at takke for sin
Aarriere. Han behovede
ingen Avindegunst, ingen
Voudoirvei for at kunne
tjene tre Aeisere og Aonger,
for at grunde det tyste Rige
og med gyldne Bogstaver
indridse sit !cavn i Histo
riens Folianter. Ln cegte
tyst lernnatur, en Ajcempe
til tegeme og Hjæl har
denne Hamson aldrig frygtet
Valilas Tryllekunster.
Vel har Bismarck be
standig interessert sig for
den spirituelle, eggende Tan
keudveksling med begavede
Avinder; men disse Ham
taler har blot berort hans
Hind og Hjerte, aldrig hans
M— >D
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
