Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 34. Lørdag 20. August 1898 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
340
veien de herlige Gaver: Forstand, Skarpsindighed og en
udprcrget ALresfslelse. Det skarpe Moderoie havde alle»
rede tidlig hos Varnet opdaget den endnu slumrende po»
Miste Begavelse. Desværre skulde hun ikke faa opleve at
se sit Gnste gaa i Opfyldelse, thi da Gtto von Bismarck
gjorde Aarriere, havde hun allerede været dod i seks Aar.
Ven store Sandhedskjcrrlighed som altid udenerkede Acms«
leren, havde Moren tidlig indpodet i Barnets Hjerte.
Fslgende lille Historie er meget illustrerende for dette frem«
trædende Trcrk i hans Aarakter. — En Aften da den lille
Gtto sagde Godnat, spurte Fru von Bismarck: Har du
allerede spist din velling? Sen lille Gut førsvandt hurtig,
men kom snart efter tilbage med et muntert „ja". Han
havde nemlig glemt den besværlige „Velling" og spurte
først nu sin Barnepige efter den. Hans inderlige Rjcrr
lighed til Forældrene ytrede sig bl. a. ogsaa i hans ær
grelse over Wilhelm Tell, som han aldrig kunde taale,
fordi han, som han sagde, stjod paa sin Son. I Som»
merferierne var Gtto von Bismarck altid og uadstillelig
sammen med sin Mor. Han beundrede hende over alt
andet og iagttog hende med dyb Agtelse nåar hun uddelte
sine Befalinger blandt Folkene paa det store Gods eller
eksaminerte ham for seiv at forvisse sig om, hvor langt
han var kommet i sine Studier. Altid ide senere Aar
stod hun for ham som hun engang overrastede ham i
hans togi i Berlin, i straalende toilette, med vaiende
Strudsfjcrr paa Hodet og en Fyrstinde Holdning — fcrrdig
til at gaa paa Hofbal.
Efter Morens Dod hengav den unge Bismark sig
med hele sin varme Ajcrrlighed til sin eneste Soster, Mal’
wine, senere gift med Fideikommissarius von Arnim
Arschlendorff. I de mange Breve han strev til hende
som senere til sin Gemalinde, lægger han hele sit rige,
varme Folelsesliv for Dagen.
Mange og begrædelige var de Breve han sendte sin
Soster efter dennes Giftermaal. — Jeg har syv Uhre,
skriver han engang, hvoraf ingen gaar; ni Kaminer,
hvoraf ingen brcrnder; faar servert fem Retter Mad, hvoraf
ingen smager mig. Du raader mig til at forlibe
mig, men desværre — længere end sire og tyve Timer
varer ingen Forlibelse. 3umma Zummarium: jeg er og
bliver vel bestandig pebersvend! Gg iet andet Brev:
Hjemmet er meget tomt, efterat du har forladt det.
Jeg har siddet ved Rammen, tcrndt min Qgar og anstilt
Vismarcks Mor i Vrudedragt.
WRD
Betragtninger over, hvor unaturlig egenkjcrrligt det er
af unge piger som har Vrodre, og det enddog ugifte
Brodre, hensynslost at gaa hen og gifte sig, som om de
blot var sat i Verden for at soge sin egen tyst — en
Egenkærlighed som jeg personlig ganste renvasker mig
for. Mange er de Ajcrlenavne, baade hjertelige
og morsomme, som han giver sin koster. Han kalder
hende „kjcrreste Areusa"! „eders petits", „kjcrre Arnimen",
„mg. 30Lul", „Madame", og meddeler hende alt hvad han
har paa Hjerte: smaa og store Glcrder, Sorger og For«
haabninger, vigtige politiske Begivenheder, Statsanliggender
saavelsom ubetydelige huslige Bekymringer. Han var
altid lykkelig nåar han, enddog efter sit Giftermaal, kunde
faa bo i Berlin hos si« „kjcrre Areusa" og udgyde sit
Hjerte for hende.
Aldrig førstyrrede den mindste Misstemning det varme
venstab mellem de to kostende; men saa var ogsaa
Malwine von Arnim den mest opmerksomme og kjcrrlige
Soster man kan tænke sig. Hun udrettede altid de 2Erinder
han overdrog hende, sendte ham alle Slags tcrkkerier osv.
Gg det var ikke altid lette Ting hun fik i Gpdrag. Saa
ledes bad han hende, da han i opholdt sig i Frank
furt a. M., som Julepresent til hans Frue at kjøbe et
Gpalhjerte, som dog ikke maatte koste mere end 200
Thaler; en Dragt til omkr. Thaler, „ikke mere"; en
vifte, dcr skulde „vifte godt", men ikke koste mere end
Thaler, og tilslut et stort tykt Uldteppe „til at lcrgge
over Anærne i vognen" med Tigermonster og Gine af
Glas — „kun Thaler".
Som allerede ncrvnt sorgede den omhyggelige Tofter
i alle mulige Dele for sin kjcrre Bror. Saaledes takker
han hende en Gang — den Gkt. — for hendes
5ending af Blodpolse og tever. Henrykt udbryder
han: Saa god polse har jeg aldrig for spist og saa god
tever kun sjelden — maa dit Slagtekvcrg altid trives —
i tre Dage har jeg nu spist Frokost af dine gode Sager!
Bismarck var allerede helt oppe i Trediveaarene inden
Amors beromte pil naaede hans Hjerte. Da traf han
i et Bryllup den unge, begavede Johanna von puttkamer,
der straks ved sin henrivende Ynde og sprudlende Vid
gjorde et dybt Indtryk paa ham. Han forsogte at stifte
nærmere Bekjendtstab med hende og reiste resolut til Harz»
burg, hvor han Horte at hans udkaarede om Sommeren
strlde opholde sig sammen med sine Slcrgtninge. Johannas
Vismarcks 5sster Malwine.
»’ , ""’n^Rl
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
