Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 34. Lørdag 20. August 1898 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Foreldre syntes imidlertid siet ikke om Frieren — „den
gale Bismarck", som han kaldtes, fordi han oversaa sine
standsfeller, gjorde kort proces nåar de krydsede hans
flaner og gik lige los paa Maalet uden at underhandle.
Hvor inderligt Fyrst Bismarck har elstet sin Gemal
inde, er en bekjendt 5ag. Hele Avet igjennem har hun
veret hans gode Engel, der altid har hjulpet ham og
staat ham bi. „Min Hustru er i Besiddelse af en frem»
ragende politisk Forstand", sagde han engang til Moriz
Busch, den hoit betroede Ven der er blevet overdraget
det Hverv at skrive Fyrstens Biografi, og at Johanna
von Vismark aldrig misbrugte denne sin Evne eller sin
Mands Tillid, det var hendes store 5ide.
Aun nogen faa Breve fra Fyrst Bismarck til hans
Gemalinde er kommet Udenverdenen for Gie, men disse
faa strsmmer over af godt Humor, kvikke Indfald og
den inderligste Hengivenhed (der siges, at Fyrst Bismarck
under Gmgangen med sin Hustru lerte at styre sin skarpe
Tunge, og at den bidendr sarkasme hvormed ban staf«
fede sig saa mange Fiender, lidt efter lidt veg for det
Humor der ikke mindst har bidraget til hans popularitet).
5om ligeoverfor sin koster overhober han sin Hustru med
en Mengde morsomme Ajelenavne, og i Breve til sine
dlegtninge og fortrolige Venner taler han stadig i den
kjerligste Tone om hende.
Midt under den tyst-osterrigste Arig, da de tungeste
Bekymringer af alle dlags stormede ind paa ham, tenkte
han paa hende med den mest rorende Ajerlighed, pluk
kede Alperoser og sendte hende osv.
„Gm I ikke horer noget om nogen, strev han i
denne Tid til sit Hjem, kan I være forvisset om at han
lever og er frist, thi nåar en bekjendt Person bliver saaret,
faar man vide det senest inden 2H Timer."
En sjelden Gang kunde ogsaa Gtlo von Bismarck
i Breve til Hustruen eller Mosteren udtale sin Dom over
Dameverdenen i Almindelighed eller en og anden af dens
Repræsentanter, med hvilke han var kommet i Berorelse,
i 5erdeleshed. Ggsaa her var det paa den sedvanlige humo
ristiske Maade han greb dagen an.
Blandt stjerner inden Teaterverdenen har Pauline
lucca været en af Bismarcks Favoriter. Fåma, som
gjerne sætter sammen en Historie om bersmte dtcitsmend,
saavelsom om bersmte sangerinder, kunde ikke berette
noget om den store Aanslers Forhold til fremmede Damer,
og gjorde derfor en Myg til en Elefant. Aar
havde det osterrigste Badested Ischl to interessante Gjester
i den preussiste Ministerpresident Gtto von Bismarck og
den beromte osterrigste sangerinde Pauline Cucca. En
Formiddag opholdt sangerinden sig udenfor Hotel Elisa
beth, hvor Fyrst Bismarck og daverende Aong Wilhelm
pleiede at tage ind. Pludselig kom den forstnevnte ud
fra Hotellet. Han lagde straks Merke til sangerinden,
gik hen til hende og rystede hjertelig hendes Haand.
— Følg med. Deres Excellence, bad 3ucca, jeg stal
til Fotografen.
— Aa Deres Excellence, De kan gjennemgaa De
pescherne siden, sagde 3ucca, og saa lod Bismarck sig
overtale og slog Følge med.
Hos Fotografen lod først 3ucca derpaa Bismarck sig
fotografere. Da sprang den lille Forforerste pludselig op
med Udraabet: Deres Excellence, en udenerket Ide! end
om vi lod os fotografere sammen!
Bismarck gik leende ind herpaa, og Fotografen gjorde
hvad der tilkom ham. Gm nogen Dage var portrettet
i Hundreder af Hender. Hele Ischl talte ikke om noget
andet. Begge parter fandt imidlertid at det var bedst,
— Jeg kan ikke; jeg venter mine dekreterer.
URD
at dette Fotografi førsvandt, og Fotografen maatte for»
pligte sig til ikke at selge flere.
At en virkelig edel Avindes Ajerlighed har ind
virket foredlende paa den store statsmand, og at han
uden den vilde have fslt sig meget ene og ulykkelig, det
udtaler han selv ofte i Breve til sin Hustru. — Jeg ved
ikke, skriver han saaledes, hvordan jeg for kunde holde
det ud. skulde jeg nu leve uden Gud, uden dig,
uden Born, ved jeg ikke, hvorfor jeg ikke stulde kunne
kaste fra mig dette Tiv, som man kaster fra sig en stidden
skjorte
Aldrig blev han tret af ved enhver Anledning at
vise sin Hustru en liden Vpmerksomhed. daaledes strev
han til sin Hoster: Du ved, at Grundvolden til min
huslige 3ykke fødtes den April. Mindre bekjendt
er det dig kanste, at jeg ifjor udtrykte min Glede over
denne Dags Gjenkomst ved en present af to Brillant
ringe, kjøbt hos Wagner, Unter den Tinden, og at den
elstverdige modtagerinde for kort Tid siden tabte dem,
rimeligvis ved Tyveri. For nu i nogen Grad at for
milde dorgen over dette Tab, stulde jeg gjerne til den
ville have et par lignende prydelser til min hsist«
erede Gemalinde. Wagner ved nok omtrent hvordan de
var, og hvad de kostede. Jeg vilde helst de stulde vere
saa lig de gamle som muligt, enkelt indfattet som dine
og faar i vere lidt dyrere end de forrige.
Mit Budget taber vel ikke Ballancen paa Grund af en
Ndgift paa Thaier mere eller mindre.
2lt F?rst Bismarck, der i alle Ting var et saa serlig
begunstiget lykkens dkjødebarn, ogsaa ved Valg af 2Eg
tefelle saa ganste stulde treffe det rette, regner han for
en af de Naadegaver hun stylder at takke mest for, og hvad
hans Hustru har veret for sin Mand, det udtrykkes maaste
ganste betegnende i de faa Grd denne engang udtalte til
sin Ven Busch:
— De ved ikke hvad denne Avinde har veret for
mig; hun har bragt dolstin i mit 3iv".
er gik flere Dage, uden at Karl stjarne gjensaa sin
Vror. sonjas allerede for medtagne Rrcrfter var efter
det rystende Msde med Kathe Ventson rent nedbrudte,
og hun maatte holde sengen.
Faren veg næsten ikke fra hendes side.
led ikke af nogen bestemt Sygdom, havde tcegen
sagt, hun trcrngte kun til Ro og og han havde
paa det strengeste forbudt Grev stjarne at tale om noget der kunde
crngste eller plage hende.
skjsnt Karl Ttjarne brcrndte af Iver efter at høre oin alt hvad
der var foregaat mellem den fremmede Dame og sonja, bekjæmpede
han sit Gnste, ja bøiede endog af, da sonja et par Gange begyndte
at tale derom.
Imidlertid havde 3onja godt af denne absolute Ro, og den femte
Vag erklærte tcegen, at hvis veiret var godt næste vag, kunde hun
faa staa op og kjsre en liden Tur.
Rampen om Rjsrlighed
Honja
Af Johan Nordling.
Autorlsert Oveisættelse.
(Fortsættelse)
Sløgeventyr.
eller
XI,
Eftertryk forbydes.
341
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
