- Project Runeberg -  Urd / 2. Aarg. 1898 /
344

(1897)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 34. Lørdag 20. August 1898 - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

344
Avindernes Mandsmode i Mergen havde alt det
liv og al den Interesse over sig som et Avindemode kan
have. Thi det er sikkert, at den Flegma for ikke at sige
Interesselsshed der saa ofte prceger Mændenes dammen»
komster, den er endnu ikke naaet til Avindernes Teir.
Friske og fulde af liv og Mod og Aamplyst staar de der
– endnu! Ja endnu, thi den Tid vil nok ogsaa komme
for os Avinder, da meget af det der saa stort ud bliver
smaat, og meget af det der lokkede mest koglende vakkert
bliver graat og fattigt paa Farve. For sterkt sagt? nu ja,
vi faar se — — — —. Men det var Avin»
dernes landsmode i Bergen I Det var Avindesagens dybeste,
vigtigste sporsmaal som denne Gang var vaa Tapetet —.
stemmeret for Avinder danner vel igrunden selve Rygraden
i Avindesagens store Bygning, den Rygrad der holder det
hele legeme , ovve og som alle Nerver og Muskler er for
bundet ved. De mindre Skridt fremad, Avindesagsfore«
ningen hidtil har gjort, har blot været Forberedelser for
det ene store — det Skridt der stal fore Avinderne lige
ind i statens store Husholdning, og henimod dette store
Maal, med de mange dybe Tanker som der kom frem,
gav sikkerlig Mandsmodet i Bergen et godt Stod fremad.
Vi henviser førsvrigt til det interessante Referat fra Modet,
som vor Aorrespondent i Bergen har sendt os.
Iranske Svinder og fransk Industri. Om de
franske Damer og den franste Industri indeholder et engelst
Tidsskrift en meget interessant Artikel, strevet af en fransk
Dame. Forfatterinden dvceler scerlig ved fire franste Damer
der har gaat i Spidsen paa Industriens og Handelens
Vmraade. Den første er Madame Boucicaut, der i Vir<
koligheden er Grundlæggeren af det kolossale Bon Marchs.
Efter sin Mands Død overtog nemlig hun den hele For«
retning, og det var under hendes ledelse at den tog et
saa uhyre Opsving. — Den anden er Caroline Reboux,
Modehandlerindernes Dronning, der sysselsætter et hundrede
og femti Avinder. For hver Sceson faar enhver af hendes
seksten hjælperster en Uges Ferie, hvilken Tid de stal
henytte til at „opfinde en ny Hat". Madame Reboux er
blevet udnawnt som Repræsentant for paris’ Handelsverden
ved Udstillingen — Den tredie er Madame Bernet,
den første i „Fjerenes verden"; den fjerde Madame
Dumas, der driver Forretning med Tapeter. Det er værd
Kristiania den 98.
URD
at lægge Merke til, at alle disse Avinder har oprettet sine
Forretninger paa den Basis, at Indtcegterne stal komme
alle Forretningens ledere tilgode. Saaledes deler Madame
Reloux Halvparten af sine Indtcegter med den sverste
Aasserer, Forstanderinden, Direktricen for Arbeidersterne
og Driftsbestyreren. Hvordan Indtægterne ved Bon Marchs
kommer Funktionærerne tilgode, har vi allerede tidligere
strevet om. Forfatterinden af ovennævnte Artikel lægger
scerlig Vret paa, at ingen af de her ncevnte Avinder slog
ind paa Forretningsveien af egenkjærlige Hensyn, men kun
for at hjælpe andre. — Hvor mange Mænd er det vel,
om hvem man kan sige det?
Fabrikation af Kunstigt Oggehvidestof er vel, hvad
vore Hjem angaar, en af de vigtigste Opfindelser i vor
Tid, og den unge polak, som har givet sig ikast med og
saa heldig lost en saa vanstelig Opgave, har sikkerlig gjort
sig fortjent til alle Husmsdres Tak — aa ja til Mændencs
ogsaa, for Mændene er sandelig glade nok de, naar de
kan slippe at punge ud med lidt mindre til Husholdningen !
— Det kunstige æggehvidestof fremstilles som et Slags
brunligt pulver og smager langt bedre end Eggehvide
af <3g. Mens et Ag. æggehvidestof fremstilt i Ajod
kommer paa omtr. tyve Aroner, vil det kunstige kunne
fabrikeres for tre til fire Aroner, og en voksen Mand vil
ikke behove mere end for treti Ore pr. Dag. Da det helt
vil kunne erstatte Ajod, Melk og <3g — det kan nemlig
ved Tilberedningen blandes med Gronsager, Fedt og Aul«
hydrater — og Næringsværdien vil staa paa fuldstændig
Hoide med den naturlige Lggehvide, siger det sig selv, at
Omsætningen af denne Vare vil blive meget stor, naar
den, rimeligvis i en ikke altfor fjern Fremtid, vil naa
herop fra Tystland.
Man siger, at de franste Damer trackker Handskerne
paa i Boudoiret, de engelske i (Lntreen, Amerikanerinderne
paa Gaden.
Taler Hjertet for hsit, tier vor Forstand.
Alderdommens Aunst er at huste, at man har
været ung, uden at glemme, at man er bleven gammel.
Menneskene kan deles i to Alasser: dem, der ud
retter noget, og dem, der sidder stille og spørger: Hvorfor
i al Verden blev det ikke gjort anderledes?
Han: Jeg kan ikke forståa, hvorledes en Dame kan
gaa hen og gifte sig med en Mand, som hun kun har
kjendt i fjorten Dage!
Hun: Og jeg førstaar ikke, hvordan hun kan gjore
det, naar hun har kjendt ham længer!
Gnister.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 12:27:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/urd/1898/0348.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free