Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 34. Lørdag 20. August 1898 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
348
Fwordan Kan vi Kvinder paa bedste Maade gjore
Hjemmet lyst, hyggeligt og godt for vore
Ja, nu er der vel svaret alt, hvad der kan siges om den Ting
af smukt og godt; men alligevel kunde man kanske endnu finde en
liden smule at bemerke.
Jeg vil dele min Besvarelse i tre Afsnit, et for hvert af vore
tre „Kvindestadier"; og saa faar „Urds" cerede læserinder selv be
domme, hvorvidt det hele kan indføres under Rubrikken Theori
eller praksis.
Vegyndelsen gjøres selvfølgelig med den unge pige, der synger sin
2. Hf en Husmors Vrev til en Rollega.
— Aa du store verden, hvor let det maatte være at leve i
gamle Vage, du I Hvad blev der vel fordret af Kvinderne dengan
gen? ikke det bos igrunden I for lidt maatte de jo ha at gjore om
Dagen for ikke rent at ds bort. lod de bare være at svi vellingen
formeget eller lufte ud i stuen, saa var Hyggen saa omtrent gjort
med det. Vg stoppe og lappe, sy og vceve eller spinne, — var vel
det noget at takke dem for? eller at de bagte Vrod og kjærned
smsrret selv? det er da sagtens ikke andet, end hvad vi gjør den
Dag idag I Kjærner vi ikke smsr kanske, saa koger vi Marmelade;
og jeg tænker, Arbeidet kan bli ens førsaavidt; det er bare den For
stjel, at nu stal en kunne saa uendelig mange andre Ting ved siden
af Husstellet I Aa, en kan flyve i Flint, naar en bare tænker paa
det være Dame, spille piano, synge, konversere, repræsentere,
eksersere, (jeg mener Ungerne); hore paa og være inde i „sanitet"
og „scedelighed" og „Forsvar’ lighed, og hvad Guderne ikke ved!
Men handle og tænke i — „Veskedenhed"; saa mener papa ialfald.
Gid han vilde mene lidt Veskedenhed paa andre Kanter ogsaa l men
hys — det gaar ikke an at sige. Aldrig er der for mig tale om to
Minuters Ro uden lekser og skrig; — stal en hvile sig lidt efter
Middagen, saa yrer det i Hodet med Mad og Klcer. Hjælp og
ststte af papa, der skulde „dele halve"? aa pyt, san I griner han
ikke paa mig, saa er det paa Varna eller „Jenta" — ikke har jeg
hørt andet, fra jeg blev gift, end ALrgrelse over at se paa de „dovne",
hore om de „umulige" og uu at skulle »cere kvit de „velsignede"
Tjenestepiger! Den, der kuude finde op en automatisk Indretning,
der kunde koge Mad og tsrke stev, du. — — Vg saa Varna, da
stakkarl Paa dem blir der aldrig nogen greie, for en kan kjøbe
lekser i Pastiller og slsife skolen. Fuld Frihed i alt muligt maa
der være, for at vore Vackfischer og slyngler tan komme til at „elste
sit Hjem", som der staar saa meget pent om: det skjsnner jeg nok.
Ja, da først kan der bli lykke for Varna at dele med papa, naar
Mama og „Jenta" kan gaa iland paa Vlocksbergs Top; — aa gid
de snart vilde oprette et sanatorium der for udbrugte Husmsdrel
siger ikke du, kjære vennen min, det samme? de fik vist snart Hu-
set fuldt.
Jeg favner dig, du evigunge tfkke,
og drsmmer om en vaar, hvor intet visner bort!
Jeg primer dig, du lirets fagre smykke, —
du Kjærlighed, der ingensinde kom tilkort!
Hvor underskjsnt at leve livet sammen
med ham, jeg elsker, og som elsker mig!
saa sterk han er — som selve Egestammen;
jeg pryder den med Roser og Forglemmigei.
Vg aldrig stal de skjsnne Vlomster falme —
han pleier jo og hegner dem saa smt!
som Toner fulde, lig en hellig salme,
det lyder, hvad han lover — ei paa skrsmt
Ja, vi skal leve livet som de rette
af Tro og Haab besjæled lykkebørn!
Vg Kransen vil om Lgestammen flette
det sikrest’ værn mod sorg og anden Tsrn. —
Ak, kunde jeg til bele verden raabe,
hvor rig og glad og let jeg foler mig — —
Rom alle, alle Kvinder! jeg vil haabe,
at I maa trække ALgteffabets lod, som jeg!
Maend og vore Morn?
;. Forlovelseshymne.
XVIII.
URV
Frk. N. taler;
„; "3 saa, mine cerede Tilhørerinder og Modinteresserede,
er der det at tage i Betragtning med Hensyn til de unge Kvinders
Uddauuelse, at det ikke bare er Aaklædevcevning — Villedensnstre
—, monsterværdig Fremtræden i selstabslmet og do. Udtale af spro»
get, eller Vivaanelse af de udenerkede Msnsterkjskkenkurser, det kom
mer an paa; men at disse unge Kvinder maatte gradvis og sikkert
faa ind i sin Vevidsthed, hvilket Ansvar de baade som lærerinder
og i muligt Tilfælde af ALgteskab har overfor audres og sine egne
s snner i Opdragelsen af disse. Thi vær forvisset om, at med
den Generation, der nu vokser til, vil det for Alvor gaa op for
vort land, at det ikke udelukkende — som i vor Tid — afhcenger
af Kvinden alene, hvordan vor Nation fremtidig vil arte sig, —
men at Hjemmels og skolens strengere Disciplin i førsteßcekke
jkal anvendes overfor vore Gutter. Det gamleVrdsprog: ~Hvo,
som elsker sin ssn, tugter ham tidlig" — gjemmer en stor og livs
varig sandhed i sig. Herigjennem vil den rette Kjærlighed, det
virkelige Grundlag for Nationens vel, træde frem Vg den Tid
kommer vel nok, da vore ssnner Icerer at forståa, at al den ind
groede Uhygge, Illiberalisme og Hensynslsshed, der gaar isvang
inden de allersteste Hjem i de allerfleste Tilfælde hidrsrer fra dem
selv, deres Mangel paa selvbeherskelse, given efter for lidenskaber
og daarligt Humsr, og ja — for svage og overfladiske Opdragelse,
ialfald fuldt saa meget som fra uduelige eller slurvede Husmsdre.
Naar jeg nu i Tanken gjennemgaar alle de ALgteskaber og Hjem,
jeg har Anledning til personlig at se og studere, kan jeg ikke finde
andet end Vestyrkelse i min just udtal’e Mening — desvcerre, Vg
jeg kommer til det, at den store Hovedforskjel i den mandlige og
kvindelige Karakter ogsaa her som overalt gjør sig gjældende. Thi
det er nu engang saa, at Kvinden saa let lader sig lede — af en
god og kjærlig ALgtefcelle f. Eks.; vil han, saa vil hun. Men han
— Mandens, Egenskaber maa være rodfæstede fra Vegyn»
delsen af, gjennem Opdragelsen. Altsaa : Hvad bor Manden
Icere for at hjælpe sin Kone at gjøre for dem begge og for Vsrnene
Hjemmet lyst, hyggeligt og godt?
labro.
er et fortrinligt, letfordsieligt og velsmagende Næringsmiddel,
naar de behandles paa den rette Maade. Men hvilken
denne er, derom er endnu „de lærde" uenige. Ve steste
mener dog, at A3g bor koge 3 a H Minuter allermindst.
Hvis vi imidlertid forhørte os i alle odelagte Mavers
Tilflugtssted, Aarlsbad, vilde vi snart erfare, at A3g, som
havde kogt saa længe, ikke var „kurgemciss". „Nur zwei
Minuten, gnadige Frau, um leicht verdaulich zu sein".
Mellem os sagt, synes jeg forresten, at to Minuter er
svcert lidet. Hviden bliver paa saa kort Tid ikke spor
af fast og derfor meget vanstelig at faa i sig. Men A3g,
der er kogt i Minut, er deilige og vist omtrent lige
saa let fordsielige som Aarlsbaderceggene; thi Hviden er
endnu ganske blod, blot ikke rindende.
Ja, det var nu en Ting. Men der er endnu et. Naar
man ikke har Anledning til at servere 2Eggene straks —
hvilket naturligvis er det heldigste — saa maa man iet«
hvertfald ikke lægge dem ved siden af hverandre i en
2Eggevarmer uden Mellemrum. Da vil de nemlig paa
faa Minuter blive ganske haarde. Vrug derfor kun Var
mere med særskilte Rum for hvert A3g eller ogsaa de
pene, saakaldte A3ggehuer, der hcekles af sint Uldgarn eller
Acmcwagarn i forskjellige Farver. Nederst i Aanten en
aaben Vlonde til et smalt Tilkebacmd, der knyttes om
A3ggeglassets smaleste Del. Taadanne smaa Varmere
tager sig desuden ogsaa godt ud paa Vordet.
At lægge blodkogte 2Tg i koldt vand, som enkelte
bruger, er — havde jeg nær sagt — Vandalisme. For
varme bliver jo 2Eg aldrig.
2. Hf et Foredrag i Foreningen til „Mverdens Ve og Vel".
Vlsdtogte Mg
M. Fl.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
