Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 35. Lørdag 27. August 1898 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tandskvindesagsmodet i Vergen.
stemmeretsforeningen. Forsaavidt var Interessen ikke netop
med der, thi det blir nu engang ikke morsomt at hore
paa to som i gjensidigt Forsvar og Angreb begrunder sine
Arav ; dog gav den næsten personlige Redegørelse Tilho
rerne en grei Forstaaelse af de to Foreningers standpunkt
og dermed Tag i det hele vigtige Tpsrgsmaal — Avin
dernes stemmeret.
I et formsmukt og intelligent Foredrag gjennemgik
Frsken Anna holsen Kvindesagens og stemmerettens Hi
storie. Man betonede bestandig, at Avindesagen var mo
derne, det var langtfra Tilfælde, tvertimod havde den
eksistert, saalænge Mand og Avinde havde fcrrdes paa
Jorden. Avindesagen var baade individuel og social —
individuel var den urgammel, en strid mellem den enkelte
Mand og Avinde om Overtaget, men social var den
moderne, baaret frem gjennem Religionen, Renaissancen
og Revolutionen med sine yderliggaaende Paafund. I Be
gyndelsen hcevdede Mcrndene slet ikke Avindensligestillethed,
men hcevede hende hsit tilveirs over Manden . . . . .
som bekjendt er det vanskeligt og tungt at gjore 6n lige
stillet med sig selv, ulige lettere falder det at skabe et smukt
Ideal, som man kan dyrke og se op til. lig Tornerose
havde den norske Avinde i Aarhundreder sovet bag sin
tykke Hæk — medens Manden vandt fremad i Udvikling
og Tamfundsfordele. skulde der være sandhed i den
Udtalelse, at Avindens sociale stilling er Maal for et
Tands Aultur — montro hvorledes vort land da havde
greiet dette Maal! Men tilsidst vaagnede Avinderne og
lærte at vurdere sig selv som Mennester, og Mændene
vaagnede ogsaa ikke længer blot til sympathi,men til Aamp.
Resultatet af denne Aamp var, at Avinderne havde
sluppet ind mange s»teder som f. Lks. i lcegestanden,
Telegrafvæsenet o. s. v., og overalt har de bevist at kunne
hcevde sin plads om end i al stilhed. Men netop dette
stille Arbeide havde hjulpet Avindesagen fremad, thi deri
havde Avinden givet Beviser for tilfredsstillende at kunne
udfylde en stilling ogsaa udenfor Hjemmet.
I 80 Aarene begyndte den sociale Aamp, som først
vilde ende, naar Avinden havde opnaaet kommunal og
statsborgelig Ret paa samme Vilkaar som Manden.
I BH. dannedes Norsk Avindesagsforening uden Arav
paa stemmeret, da det fandtes at va;re for vidtgaaende,
senere stiftedes Avindernes Ttemmeretsforening med Gina
Arog som Formand. I 88. begyndte Avinderne et kraftigt
Arbeide for stemmeretten, i 9 93 og 95 var Avindernes
stemmeret fore ved Thinget, men opnaaede ikke de nød
vendige to Trediedels stemmer. I 9? androg Avinde
stemmeretsforeningen om stemmeret og Valgbarhed i
Aommunen paa de for Mænd gjældendende Betingelser.
3om det syntes, indfandt dette Forslag sig meget übeleiligt,
og kom derfor ikke under Behandling.
UDR
Til Hosten var det Meningen paany at indgaa med
Forslag om kommunal stemmeret for Avinder. Af Alog
stabshensyn burde man se at komme med snarest muligt
og derfor nu noies med det mindre, som den kommunale
stemmeret kunde byde, men der maatte fremdeles arbeides
for almindelig stemmeret for Avinder paa samme Betin
gelser som for Mcrnd.
Frsken Knna Uogstad antog, at i vort oplyste Aar
hundrede burde Avinden selvsagt være i Besiddelse af
stemmeret, men ved sidste lov, hvorved Mændene sik
almindelig stemmeret blev Avinderne sat udenfor — i
Alasse med mandlige Forbrydere, Idioter og Vanvittige.
Ln Tid lang vedblev Foredragsholderen, blev Avinder
hertillands sat op til Dronning» og prestindeværdighed
— saant et sint, stemningsfuldt Væsen, der umulig kunde
sinde Veien til Valgurnen. Efterhvert var vi da bleven
tillagt baade den ene og den anden Lgenstab — som sidst
det bekjendte Troldsre. Men Avinderne var hverken
Dronninger, prestinder tller Troldkvinder, og Mændene
behovede siet ikke at gni’ Ginene for at se dem, thi de
stod midt i Dagen i virkefuldt Arbeide.
Hvor Avinden sik deltage i samarbeidet med Manden
— som i Fattig- og s>kolevcesenet havde der vist sig en
gjensidig supplering, dette samarbeide burde for længe
siden været udvidet ogjaa til politi» og Tcedelighedssagen.
Taaledes sad der i Juryen ogsaa blot Mænd, men det
var en stor Uretfcerdighed, at Avinderne stulde dommes
udelukkende af Mænd.
Mandfolk kunde aldrig skabe sunde og gode Hjem,
det var forbeholdt Avinderne, og her fandtes netop Tyngde
punktet i Avindernes Arav. Var kanffe ikke Hjemmet i
Forhold til Hamfundet det lille Hjem i Forhold til det
store, og var Avinden uundvcerlig i det lille Hjem, saa
var hun det ligesaa meget i det store.
Tilsidst ytrede Taleren: Jeg er ikke glad ved at
stulle tale om stemmeret for Avinder, thi der overkommer
mig den Folelse, som det fribaarne Menneske har, der
kun kan ryste sine lænker, men ikke kaste dem af ... .
Dog en Retfcerdighedssag har kun en Udgang — Teier!
Efter Foredragene begyndte saa den meget livlige
Distussion, der tog stadig Fart udover Aftenen og lod de
mange Timer, Modet varede — fra 6 til næsten —
gaa som en spruende leg. Det var rent forbausende,
hvor dygtige mange af disse Avinder, som tar Del i det
offentlige livs Ztrcev, var til at bruge Grdet
Fra først af var Diskussionen som tidligere ncevnt et ret
og slet Gpgjør mellem de to Foreninger, men efterhvert
som Udtalelserne faldt, og den ene Åring haged sig i den
anden, blev det til en alvorlig principstrid mellem de
førstjellig seende partier. Det ene parti — landskvinde
stemmeretsforeningen — med Gina Arog som leder krcevede
og hcevdede stemmeret for Avinder paa samme Vilkaar
som nu gjældende for Mænd, det andet parti — stemme
retsforeningen — med Ragna Nielsen som Forkjæmper
mente, at man maatte være glad ved at opnaa selv be
gramset stemmeret.
Gina Arog udtalte blandt andet, at dengang Mænd
enes stemmeret var indstrcenket blev der arbeidet for
Avinders stemmeret paa samme Betingelser som for
Mænd, og det vilde man ogsaa nu fortsætte med. Netop
fordi stemmeretsforeningen var begyndt at slaa af og slaa
af paa’sine Fordringer, var den nye Forening stiftet. I
det politiske liv behsvedes der sund sans og ren Villie,
og det havde Avinder ligesaagodt som Mænd, Nu sagdes
der pludselig, at Avinderne stulde gaa stridtvis fremover,
ligesom Mændene ’havde gjort helt fra men hvorfor
dog gaa tilbage til et andet princip, naar det demokratiste
var indfort.
355
redag Eftermiddag var sikkert nok Ramme om
Mandsmodets vigtigst«: sag, thi da var AviN’
dernes stemmeret paa Vane i Foredrag og
Vistussion. Modet rar omlagt fra det vanlige
samlingssted paa skole til ynglinge-
foreningens langt rummeligere sal, og ikke blot
den men ogsaa Forgangen var fyldt af en interessert Til«
horerkreds, som ved livlige Vifald gav Foredragsholderne
sin Tympathi tilkjende. Baade de to Foredrag og hele
den første Vel as Diskussionen maa nærmest betegnes som
et Vpajsr eller lidt dristigere en Gpvasi —. mellem de
to Htemmeretsforeninger . . . , Avinde- og Tands- Avinds
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
