- Project Runeberg -  Urd / 2. Aarg. 1898 /
357

(1897)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 35. Lørdag 27. August 1898 - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

leveregler.
Man kan derfor gjerne sige, at den almindelige
Hygiene er skjsnhedens AV<L; i alt Fald danner den Vasis
for alt hvad der heder Hudpleie.
Enhver ved sikkert af Erfaring, hvilken intim For
bindelse der er mellem Huden og de indre Grganer, og
hvor ofte lidt Uorden i det „indvendige Maskineri" giver
sig Udslag paa Huden. Ikke alene at visse spiser, f. Eks.
Arebs eller Muslinger og lordbcrr hos enkelte Individer
fremkalder et übehageligt Udsledt, den saakaldte Nældefeber,
men ogsaa ganske almindelige Forstyrrelser i de indre
Maveorganer kan bevirke, at Huden mister sin Fristhed og
Skjcrrhed. En siet Fordoielse fremkalder ofte Aongestioner
til Hodet, Rsdene i Ansigtet navnlig vaa Næsen, eller en
graa Teint, mat Farve, Filipenser o. l. — vi kan jo
ikke paastaa noget bestemt om Aarsagen til disse Übeha
geligheder, men vi tror dog at i 9 af 1,0 Tilfcrlde er
Obstruktion s>kyld deri. Hvad enten nu Fordoielsen er i
Uorden vaa Grund af manglende Motion eller af for
sterk og irriterende Aost, eller det er Aorsettets skyld,
eller en medfødt Feil i Mavens Grganer, saa er det dog
nødvendigt at sorge for at bringe denne i Vrden, vamne
den til lydighed og Regelmæssighed, noget som mange
unge Avinder ikke tager det saa nsie med. Maaste vilde
de dog sorge bedre for en „indvendig Renselsesproces",
hvis de tænkte over, at den ydre Renhed ikke er tilstrækkelig
til at fremtalde en smuk og sund Hud, — altsaa Skjonhed.
Følg den franske Kvindes Eksempel; hun foretager
hver eller hveranden Uge en saakaldet „purgation", idet
hun da tager et sterkt afforende Middel, eller ogsaa drikker
hun hver Morgen et Glas varmt Vand. hvori der er
oploft et mildere Afføringsmiddel, saasom Aarlsbadersalt.
Vichyvand eller Hunyadi-lanos drikkes ogsaa jevnlig paa
fastende Hjerte, ved Forstoppelse tages ofte 2 Glas vand
med en Times Mellemrum, heri oploft indtil 50 eller 60
Gram Sulf. Magnesia.
Skønhedens AV(Q
kjsnhed er ikke i saa hsi en Grad, som man
siger, en „Himmelens Gave", men den er
sundhedens Harmoni, den übevidste, indta
gende ynde som enhver Avinde kan komme
i Vesiddelse af ved at folge sundhedens
URD
I det hele taget lcrgges der i Frankrige langt mere
vægt paa at holde de indre Vrganers Funktioner i normal
Vrden end hos os, hvor Begrebet: Fordsielsens Sam
menhang med Hudens Udseende ikke er trcengt ret igjennem.
Vgsaa i Henseende til ydre Renlighed staar den franske
Dame langt over vore Damer herhjemme, hvor vi desvcerre
i det store hele endnu er langt tilbage i den Retning.
Hæderlige Undtagelser beviser jo som bekjendt ikke Reglens
Uholdbarhed.
lige saa nødvendigt som vi norste Damer finder det
at rede vort Haar hver M’rgen, lige saa nødvendigt holder
den franske Dame det at bade hele sit legeme naar hun
staar op. Dette Vad er for hende ligefrem en livsbe
tingelse, og vist er det, at en saadan Tvcetning med efter»
følgende Frottering er et godt Middel til at holde hele
Vrganismen og gjennem den atter Huden frist og sund.
Med Hensyn til Ansigtets Hudpleie, da bor der natur
ligvis foretages en mere omhyggelig Renselsesproces.
prov f. Eks. at vaske Deres Ansigt, Hals og Nakke
meget omhyggelig hver Aften med virmt vand, helst ved
Hjælp af et sint Haandklcrde i Stedet for Svamp, tsr
Huden meget godt i et fint Alæde, og naar den saaledes
er befriet for alt 3tov, da tag noget uskadeligt Rispudder
— og Dersom De lider af brændende, stram eller rod
Hud, da gaa først let hen over den med lidt af Deres
uskadelige Toldcream, gnid den af med et tort, fint Haand
klcrde og lcrg saa pudderet paa. Gjentag den samme
proces hver Morgen og hust, at den gjcrlder baade
Ansigt, Hals og Nakke! Inden De gaar ud i luften,
maa de gnide pudderet tort af. Vrug saa lidet som
muligt Scrbe til Ansigtet og Halsen, vast Dem altid i
varmt vand, hvori De kan have nogle Draaber cis
eller lidt Vorvand, som er et fortræffeligt Middel.
En enkelt Gang, hsist en Gang om Ugen, kan De bruge
lidt Eitronsaft til Indgnidning; den har den Egenstab
at rense horerne og gjore Teinten klar.
Naar De foretager lange Ture i fri luft eller Reiser
pr. Vane eller Skib, da gnid altid snarest mulig efter
Turen Deres Ansigt tort af med vat eller med blsdt,
hvidt silkepapir. De maa ikke vaske Dem for nogen Tid
er gaaet. Det er fornuftigt for reisende Damer altid at
fore et sint vat eller papir med sig til omtalte Vrug.
Naturligvis er det ogsaa godt at anvende noget af oven
omtalte Rispudder efter Afgnidningen. — En meget reisende
og meget smuk Froken gav mig en Gang disse Raad;
hun havde fulgt dem med Held. — At soignere sit Ansigt,
357

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 12:27:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/urd/1898/0361.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free