Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 38. Lørdag 17. September 1898 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Halvor kom ud blandt Fiskere og da han
blev celdre. Han Horte mangt der ogsaa. Vg disse sjo
folkene fortalte om Ting, Fyrvogteren havde fortiet. De
talte om Avinder, morke Avinder med Ild i Giet, og
lyse, blide Avinder. Der vaktes mange Tanker hos Gutten,
og han tænkte paa, at engang stulde vel han ogsaa faa
med Avinder og Ajærlighed at gjore. Tanken vokste.
Aan hcende stulde han gifte sig med. Gg da vidste han,
hvem han vilde ha. Han vidste en, som var stærk og
sund som Havet, dyb og fager som det, en der bandt og
drog. Han tænkte sig hed, og han længtede efter Fyret
og Gunvor.
Men Gunvor hun levede sit 3iv stille og alene ude
hos Faren. Hun stelte for ham og sig. Men naar hun
ikke var optaget, laa hun ude paa Havet i Baad, eller
naar det var Uveir, sad hun inde og saa paa sjoen. Gg
hun blev anderledes end andre unge j)iger.
Gunvors Mor havde været af „bedre" Familie; sin
og vakker havde hun nok ogsaa været. Hun havde giftet
sig under sin Ttand med en Mand, hun elskede, fordi
han var mandig og havde Hjertets Adel, slig han gik der
veirbidt med store Arbeidsncever.
384
Torstein havde
en 5on Halvor.
Han kom som Gut ofte til Glad var han i at
ro, og helst roede han ud, hvor det brod og var aabent
og vildt. Da lagde han gjerne til ved Fyret, for Fyr
vogteren havde været Ismand og kunde fortælle de smaa
om fremmede tande, kunde fortælle om blåa 5jo med
Haier og Flyvefiff, om varme 3cmde med store og frodige
Trcer, om morkhaarede Mennester, om alt det rige og
overdaadige, som kan sætte Fantasien i Bevcrgelse. Halvor
og Gunvor, saa hed Fyrvogterens Datter, Horte til og
sik aldrig nok. Der groede op i deres 5jæl de underligste
Billeder, baade rige og vakre og grufulde imellem.
<Vg de voksede op sammen der ude ved Havet.
Fyrvogterens Datter.
sterplads, og det
5
Af -g-.
5
HderstudeiSkjær-
gaarden ligger et
Fyr.
lige paa, og i
Uveir kan skum-
sproiten siaa mod
Ruderne.
For Aar til
bage boede her
en Fyrvogter med
sin Datter. Nær-
mest beboede
var ikke saa kort
did heller. Der
boede fiereFiskere,
og de rigeste af
dem havde Fister
ffjsite alene eller
sammen med an«
dre. Den største
Mand paa stedet
var Torstein Hal’
vorsen.
5
URD
Gunvor var stærk og sund som Faren, men hun
havde fra Moren faat noget fint og vakkert over sig.
Af Mænd havde hun bare kjendt Faren og Halvor.
Nogen af sit eget Ajon havde hun blot truffet, da hun
gik for Kresten. Ikke havde hun hort tale om Ajærlig
hed og Giftermaal, og ikke tænkte hun paa det.
S 4-
Vet hcendte en Arceld, Gunvor laa ude i Baad, at
der kom 3ystreisende udover paa de Aanter. Der var en
i Baaden, en Rigmands son fra Vyen, som lagde Merke
til Gunvor. Gg det saa sterkt, at han sik overtalt de
andre til at lægge til ved Fyret. Den slags Gjester var
sjeldne paa Fyret, men de som andre blev vel modtagne.
Gm Aftnen, da de var reist, havde Gunvor en Fo
lelse, hun ikke førstod og nærmest var ræd. Gg ikke
kunde hun faa s>sofsiceren, for det var han, ud af sine
Tanker. Han var bred og mandig som Halvor, men
desuden var der noget over ham, noget fra en anden
Verden end hendes, noget fint og belevent. Han talte
anderledes, gik anderledes end de, hun kjendte.
senere kom han igjen oftere. Gg med ham kom
Ajærligheden til Gunvor. Gg han selv kom til at holde
af Gunvor, mere end han havde onffet. Han vidste snart,
at han elffede hende, men hun varen Fyrvogters Datter,
og han Horte til en af Byens bedste Familier. Han
havde neppe ladet det komme videre, om det ikke havde
hcendt sig, at han traf Halvor paa Fyret en Avceld. Han
ffjonte straks, han havde en Rival her. Gunvor havde
ikke skjsnt det, saalænge hun selv ikke vidste, hvad Ajær
lighed var. Men nu i det sidste havde hun ikke lamgere
kunnet være Aamerat med Halvor som for.
Men den Aftnen vaagnede hos soofficeren en Frygt
for at tabe Gunvor. Han friede og sik ja.
Gg Gunvor var lykkelig. 3ivet var saa rigt og
vakkert. Gg inde i hende var det rigt og vakkert. Al
drig havde hun vidst, hun eiede slige Dybder. Tykken og
Ajærligheden lagde Glands ogsaa over hendes Vore.
Noget var der, som pinte hende, og det var Halvors
Bessg, for hun fslte, at synet af hendes Rigdom maatte
bringe ham til at fole sig fattig. Hun prsvede at lægge
Baand paa sig og ikke vise ham noget. Men ogsaa det
pinte. Gg han merkede det og blev borte.
En Ting til kunde hun onffet anderledes. Han,
Henrik, som hun maatte kalde ham nu, vilde, at hun ikke
ffulde tale om det til nogen, ikke engang til Faren. Han
forklarede sine Grunde, og hun førstod det jo nok, men
det var hendes Natur imod at give sig ud for en anden
end den, hun var. Gg det gjorde hun nu, naar hun
lod, som om hun var den gamle Gunvor, og saa var
hun dog en ny, saa aldeles forandret syntes hun selv.
Men det, Henrik studerede paa og ikke vidste at
bringe frem, var, hvordan han ffulde faa hende ind til
Byen, saa hun kunde lære at te sig i selffabslivet.
vor havde en Tante i Byen, det vidste han. Hun var
koster af hendes Mor og Horte til en af Byens bedre
Familier. Gm Gunvor kunde komme did, var han
hjulpen. Gg saa slog han paa dette til Gunvor. „Han
kunde saa nodig undvære hende. Gg nu kom Vinteren,
saa han sjeldnere kunde komme ud". Det blev til, at
Gunvor ffulde tale til sin Far om at faa 3ov at reise til
Byen. Hun var jo voksen nu, og Faren kunde ikke finde
noget rart i, at hun gjerne vilde se lidt af Verden. Det
faldt hende ind, at Faren vilde bli ensom ude paa Fyret,
men den Tanken turde hun ikke lade faa Magt over sig.
Da Gunvor talte til Faren, sagde han ja og ncevnte ikke
Hensynet til ham. — Gg Gunvor reiste til Byen.
Hun var ikke netop glad, da hun forlod Faren og
Fyret derude ved s>joen, det gamle stolte Fyret, som sjoen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
