Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 38. Lørdag 17. September 1898 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
vanskeligt, ak saa alfor vanskeligt at besvare I Hvorledes kunne
lose en Knude, hvis fint svundne Traade er vcrvet af fiere personers
Individualitet, og hvor Omslag og Knytning er den enkeltes livs
forstaaelse.
Sandhed - dog ikke fremforalt — thi den nogne Sandhed er
übehagelig og for farlig, det gamle Sagn melder jo, at den som
saa Sandheden fik Døden, men Sandhed iklædt Kærlighedens Milde
Slsr bør være en af Grundpillerne i det Vygvcerk, Kvinden stal
reise til Fred for Mand og Vsrn. Hvor meget hyggeligere er det
ikke at fe et smilende Moderanstgt, selv om den blanke Sorgs- eller
Smertestaare glimrer i Viets Klarhed, end at møde et trist og
grcemmet og faa høre tunge Ord om Uoplagthed. Man sige hvad
man vil, tiltvungen Munterhed hjælper en selv over det onde, og
en personlighed bersver ikke Mandens Deltagelse i Sorgen, om hun
end dækker den under god Livlighed i den smukke Hensigt ikke at
førstyrre Hjemmets Harmoni — Manden vil nok vide at finde den
rette Tid til at give fin Trsst, og smaa ivrige Vsrn vil med Om
hed lette den Sorg, de ikke ser, men feler. Forsagelse — jeg
fjender en Krinde, hvis hele liv bar været Forsagelse af alt eget
for at give til Mand og Vsrn, og dog har hun faat Tid og Anled»
ning til at udvikles til en personlighed, hvis Troldomsmagt er saa
stor, at naar Fristelsen træder ind paa de voksne Vsrns veie, maa
den kjæmpe mod det Villede, hun har fæstet i deres Hjerter netop
ved sin Forsagelse — sin usvigelige Kjærlighed, der ikte virkede ved
Taler og Formaninger men ved Handling. Hyer af hendes Kjcrr
lighedsgjerninger blir til Vsrnenes velsignelse, blir et Vaand som
binder deres Sind til det gode. — Hendes Handlinger var gode,
fordi de var udførte af oprigtig Kjærlighed og crrlig villen det rette,
og alt godt bærer i sig Spiren fra Evigheden. Selv om det ofte
tar lang Tid, før Frset vokser og udvikles, maa det engang bryde
sig frem i de unges Sind. naar de har staaet Ansigt til Ansigt med
verdens Haardhed og Alvor og har fkjælvet over sin egen Svaghed
og vanmagt. Kvinden bør bestrcebe sig efter at være ikke blot en
god Hustru og Mor, men en god ven, til hvem Manden kan have
den sande Tiltro, som er bygget paa Vevidstheden om en
Sjcrls fulde Sympathi med alt, det mindste s?m det største,
der rsrer sig i ens Sind. Ide lyse Forelffelsens Vage, naar Hjertet
staar hsit i Erotikens Tale, stal alting deles. Hver liden Tanke,
som stryger Hjernen, vil man saa gierne give til den anden, thi
alt synes af saa stor vigtighed. Hvorfor da tie. naar ALgtestabet
har givet den tykke man arbeidede mod, hvorfor finde Tingene, der
interesserer den anden, saa smaa eller saa kjedelige, at de er uværdige
til Vrsftelse. Manden maa faa fole, at den Kvinde, der er hans
Vsrns Mor. ogsaa ftaar paa det aandelige Standpunkt, at hun er
hans fortrolige — ialfald tror jeg, at alle gode Mcrnd lamges der
efter og ved at vurdere det, naar de foler, at saa er Tilfcrldet.
Desvcerre er ofte Kvinderne for magelige eller for optagne af Husets
Gjsremaal til at finde Tid og Vehag i Diskussion med sin dyreste
ven, men derved bersver de sig selv en af livets store Glcrder, og
i ALgtestab som i venskab har det stor Vetydning stedse at kunne
vise nye Sider af sin personlighed. Ja saa er der en Ting, som
synes mig saare vigtig — en Hustru (ja forresten alle Kvinder) bør
altid være smukt klcrdt — hvem sr’ulde hun vel hellere pynte sig
for end for Mand og Vsrn? Vedre at bære smukke Klær i eget Hjem
end der at gaa slurvet og saa være „gruelig elegant" i Selstaber.
Det er merkelig med det, men tro om ikke alle fsler den Hygge,
son» folger med virkelig velklcrdte, smagfuldt klædte Mennesker, og
Vsrnenes Vlik vil aabnes for det der heder Harmoni — ogsaa i
Klcrdedragt. Man bør saalcmgt Evnen rcrkker aabne Hjemmets Vsre
for Vsrnenes venner, ikke blot Smaapigernes veninder og Gutternes
venner, men for Gutternes veninder og pigernes venner. Vsrnene
vil da i mange Tilfcrlde førskaanes for den Fare, som findes i, at
de har Omgang, der maa skjules for Fars og Mors Vlitke. I
Smcmting bør man lade Varnenaturerne, der jo hver enkelt sidder
inde med Spirerne til en Karakter, faa udfolde sig frit, man staar
sig paa at give efter i Vagateller men være übøielig i princip
spørgsmaal — übøielig ogsaa mod sig selv. Aldrig bør man gjøre
Nar af de Smaas Resonnement eller klodsede Forssg paa at have
en Mening, men tænke paa, at hver latterliggjørelse vil hcrvne sig
saart. Ven styver Varnet bort fra Far og Mor, som stulde dele
dets Tanker, og i sky for Spotten vil det krybe i Skjul, naar
livets Hemmeligheder kommer til det for at aabne dets livssyn fra
Vårnets til den modne voksnes, lad Solen — Glcrden og tivs-
F»voroan Kan vi Svinder paa bedste Maade gzore
Hjemmet lyst, hyggeligt og godt for vore
M«nd og vore Porn?
XXV.
URD
modet — faa stinne klart inden Hjemmets vcegge, latter og Spsg
og Sang til Islcrt over Alvors Renning gir Sundhed i Sind. lad
i alle Hjem rige som fattige Vsrnene faa deltage i de huslige Sys
ler — engang vil de takke derfor, selv om det kneb, naar Smaa«
fornoielser lokkede. Forekommer der iet Hjem vigtigere Tilfcrlde
af Übehageligheder og maaste pengensd, bør man dele det med
Vsrnene, men ikke formorke dem Tilværelsen med unsdige Bekym
ringer Femforalt „gnaal" ikke paa Mand og Vsrn, plag dem ikke
ved evige Advarsler og Paamindelser og Skjcrnd — tænk paa, at
en Handling rummer og rammer mere end tusinde af Ord, og vis
ved Handling, at din Opfattelse er den gode og rette.
Scrt til Motto over dit liv : „Saligere at give end at tage" . .
. . giv hele dit Hjerte, hele dit Sind, hele din vilje og hele din
Kraft til Hjemmets Fred, da vil du selv i Gjengave faa lykken.
Una.
Vet er ingen let Opgave, „Urd" denne Gang har givet os til
Vesvarelse. Stoffet er saa mægtigt og Behandlingen af det vilde
blive for omfangsrig, hvis man stulde tage med alt, hvad man
gjerne vilde for at kunne lsse den klart og greit.
Vet falder vanskeligt at opstille Regler for Vpnaaelse af et lyst
og lykkeligt Hjem, foidi det hele blir saa rent individuelt, selv der,
hvor baade Forstaaelse og Vannelse raader.
vi faar haabe, at de fleste crgtestabelige Forbindelser blir stiftet
af Kjærlighed; og har vi den i Ordets bedste Vetydning, vil den
lede os gjennem mangt et trangt og farefuldt Pas — frem til det
store Maal: at blive en god, førstandig Hustru og Moder.
„vi kommer sent, Hr. Konsul, men vi kommer godt", siger Skipper
Worse i Alex. Kjellands Vog.
)a, jeg kommer sent; kanske mit produkt er det allersidste, men
om jeg kommer godt, er et andet Spsrgsmaal.
Ver er i alle disse Vesvarelser før sagt saa meget godt og for°
nuftigt, om hvorledes Hjemmet bør være, om Orden, Arbeide,
Flid, Sparsommelighed, Akkuratesse, om Husmoderens
Toilette, hendes venlighed og meget mere, som jeg er fuld
stændig enig i.
Vet ser næsten ud, som om som intet kunde være glemt. Alligc»
vel stal jeg faa lov til at ncevne noget mere, som ikke er ganske
uvcrsentlige Betingelser for et lykkeligt Samliv.
Et behersket vcrsen er en stor velsignelse.
Om dit Temperament end er saaledes, at der foregaar en Kamp
i dit indre ligeoverfor Situationer, som er usmagelige for dig, for»
ssg at beherske dig. Vet vil være et sikkert Middel til, at din Mand
med Tryghed og Gloede gaar til sit Hjem, hvor han ved, at en før
standig Kvinde kommer ham venligt imøde — en, til hvem
tillidsfuld og trygt kan meddele Ting, som han i modsat Fald ikke
vilde meddele.
Hvor mangen Hustru har ikke førstjcrrtset sin egen huslige lykke,
idet hun af Mangel paa Selvbeherskelse har tabt det Terrain, hun
eiede i sin Mands Fortrolighed. Og har hun først tabt den, kan
hun ikke med den bedste vilje gjøre ham lykkelig. Er Klsften en
gang kommet mellem Mand og Hustru netop i dette Stykke, vil det
være vanskeligt at faa reparert Skaden igjen.
vi Kvinder er beskyldt for Mangel paa logik. Vestyldningen
er kanske ikke saa ugrundet, men ved ihcerdigt Strcrv tror jeg nok,
det gaar an at arbeide sig op til en suud, logisk Tænkning, som vil
gavne os i mange Henseender, ikke mindst f. Eks. der, hvor vore
Mcrnd gav os Anledning til Tvivl.
Tro paa din Mand helt og holdent, og lad ingen Mistanke liste
sig ind hos dig og forlede dig lil Insinuationer ligeoverfor ham.
Vct vilde være tidsnok, hvis du fik virkelige Veviser paa Trolsshed
og Vrist paa Kjærlighed. Va er det Tid at handle, og i dette
Fald kan kun dit eget Hjerte og din værdighed som Kvinde komme
dig tilhjælp. Jeg gjentager, insinuer aldrig; det kan blive Hjem
mets tykkegrav. En Mand kan kanske netop derved komme til at
foretage sig noget, han ellers ikke vilde tænkt paa.
lad om muligt aldrig Jalousi faa Magt over dig og paa den
Maade forringe dig i din Mands Oine. Skulde han s. Eks. ved
en eller anden leilighed konversere en Skjsnhed noget lcrngere end
tilbørligt. da tag det ganske roligt, tad os huste paa, at vi ikke
kau lægge den samme Maalestok paa vore Mcrnd som paa os selv.
Ve tænker i saadant helt anderledes end vi, og har i de steste
Tilfcrlde ikke det ringeste med deres Hjerte at gjøre. Forfængelig»
heden spiller en stor Rolle; lad os ikke forveksle, hvad der ofres
paa dens Alter med et virkeligt Sidesprang.
Om der blandt hans post s. E?s. stulde være et Vrev med en
Vamehacmds Udenpaaskrift, da overrcek ham det kun med fuldstændig
Viskretion, — eller lidt spsgefuldt.
Forssg fra første Stund at være hans gode ven og Kamerat
i tykt og tyndt. Og er saascmdt „nobleZZL dit eget valg
sprog, da slaar det neppe Feil, at han vil gjøre Gjengjcrld.
Jeg har tilladt mig at bersre disse Situationer, da de jo kan
forekomme i et og andet Hjem, og jeg tror, at det er ligesaa nsd-
XXVI.
389
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
