Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 39. Lørdag 24. September 1898 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
394
Kosten er Kommet, med btorm og med Regn og
med lange, morke Aftener. Aa ja, btorm og Regn har
vi jo havt i bommer ogsaa; men det er nu alligevel
noget rart med det Regn som falder om Hosten; det er
ligesom Regndraaberne da er tungere og større og mortere l
Men saa har nu ogjaa Hosten sine lyse Tider, med den
blaaeste Himmel og den klareste Tuft indimellem Regn«
bygerne. Gg saa er den en saadan inderlig hyggelig
Tid, Hosten, for alle Husmodre. Travl er den, det er
sandt; men den Travlheden er nu saa kjcrr alligevel; thi
den gaar jo ud paa at gjore Hjemmet lyst og lunt for
Vinteren, det Hjem som det er saa forfcerdelig meget
Vraak med, og som man er saa kjed og holder
saa uendelig meget af! Ja for man maa være kommet
langt ud paa Glatisen, hvis man ikke holder af Hjemmet,
den Olet man deler med alle dem man holder af. Gg
man har sikkerlig anbragt sin Interesse paa feil Olads,
hvis den ikke først og fremst omfatter Hjemmet og dets
Tarv. Derfor er ogsaa Hosten velkommen ; thi den samler
vor Interesse paany om Hjemmet, minder os om at op»
tage vort Arbeide der, at gjore det hyggelig og lunt inden
Vore, at gjore vore Forberedelser for de lange Aftener
med dcempet Tampelys, Haandarbeide og Hsitlcesning eller
for skumringstimerne, naar Glodernefra tiaminen indbyder
til Drommerier og Themaffinen surrer paa Vordet. —
Aa ja, vinteren er hyggelig den ogsaa!
On Aeiserinoes endeligt, vi bliver ikke spart for
Tidelser og Torger, vi Mennesker. En vis Haand uddeler
dem til os alle, til Fyrsten som til Tiggeren. Men bor
gerne kommer til os i forskjellige skikkelser, og vi mod
tager dem paa førstjellige Maader. Til nogen kommer
de i skuffelsernes eller skilsmissens morke Gevandt, til
andre i Nodens og Armodens lasede Aappe. Nogen
bliver ved dem ulykkelige Veklinger, der bukker under i
Tivets btrid, andre Helte, der lutrede og modige optager
Aampen mod det stygge og det onde. Til Aeiserinde
Elisabeth kom borgen i en tidlig Alder i Form af mange og
bitre skuffelser; det unge, vakre Barn, der saa tidlig kom ud i
Tivet, blev skuffet, bittert skuffet af Livet selv, og denne bkuffelse
gav hendes lyse bind og barnlige Tro Dødsstsdet. Hun
formaaede aldrig at reise sig igjen, borgerne fortsatte;
de modte hende paa alle hendes Veie, og som en piftet,
Kristiania den 21/g )Z.
URV
jaget Hind drog hun om fra bted til bted indtil et sin«
slebet lidet Vaaben, fort af en sikker Haand, gjorde en Ende
paa hendes 3iv. Hun bukkede under forbmerten, saaledes
ser det ialfald ud; og alligevel, maaste der under bmerten
og Msrket spirede et lidet bkud frem, et Haabets og
Troens bkud der for hende blev en Bro til et bedre og
lykkeligere Liv. —
Vi havde haabet denne Uge at kunne forestille vore
tcesere et Oar Billeder af den ftjonne, ulykkelige Aeiser
inde; men det har vist sig umuligt. Næste No. vil imid
lertid bringe to udenerkede Aortrcetter af hende samt Villedet
af hendes yndlingsopholdsted for bonnens Vod, blottet
Miramare.
Mor Modeafdeling er desvcerre blevet en Del før
ssmt denne Host. „bidste Mode", som vi havde haabet
at kunne sende vore Abonnenter i Begyndelsen af bev
tember, foreligger fcerdig først nu, og et interessant Mode
brev med fiere udenerkede Illustrationer, som „Martha"
er saa venlig gjennem Urds bpalter at sende sin veninde
„Vddny", kan først komme ind i et af de første No.
„bidste Mode" No. H vil rimeligvis foreligge fcerdig i
Begyndelsen af November.
Kraenueopgave No. 2 er vi nu fcerdig med. Orce«
miernes Fordeling vil rimeligvis blive vore Tcesere
meddelt i næste No.
Iste Oktober begynder igjen Hallings Fagkurser. saa lyder et
Avertissement, som de fieste af mine Lcrserinder fikkerligen har seet.
Naar mit Gie falder herpaa, dukker behagelige Minder frem for
mig. Jeg maa tænke paa, hvilken god vinter det var, da jeg som
begeistret Elev besøgte Hallings Fagkurser og daglig gik hjem med
et større Fond af Kundstaber og altid større og større tærelyst, og
saa en Vag faldt det mig ind, at Urd, dette Damernes specielle Vlad,
maatte og burde indeholde en liden Artikel ogsaa om denne sag,
denne ypperlige Ehanse for de unge Vamer, der er saa heldige at
opholde sig i vor kjære Tigerstad-, tad mig da straks sige, at den
Mand, der bærer Ansvaret og Resikoen for det hele, altid har været
varmt interessert for Kvindens Udvikling, og Realisationen af denne
hans Plan er Frugten af Aars spekulere« paa, hvorledes alt paa
bedste Maade skulde Icegges an. Jeg har hørt bemerke, at det er
en tuksusuddannelse, man faar paa stige Fagkurser, uden den obligate
Eksamen hcengende over ens Hoved og ikke medførende nogen Ga»
ranti for den af vor Cids Vamer saa efterstræbte „post". Men kjære,
der gaar en Masse unge Vamer omkring, hvis Forceldre ingen større
lyst har paa, at de skal tage en „post" — de kan saa godt holdes
passende sysselsat med en Musik- og Sprogtime nu og da, og stig
stænger de da vcrk den ene vinter efter den anden. For disse er det jeg
ber saa pent: Forhold dem ikke Anledningen til at lære disse mange
Cing, som detfor Damer af vor lid ikke alene er behageligt, men næsten
nødvendigt at være inde paa. Fagene her cr saa omfattende, — et saa
dant Kursus blir i virkeligheden ogsaa billigere og interessantere end
privattimer, og et eller andet af disse Fag maa da ligge enhver ung
viges Hjerte nær.
Til den svrige Fagkreds er iaar knyttet Musikhistorie, d. v. s. Mu
sikens Historie gj. biografisk Fremstilling af de storeMestere. Venvilblive
foredraget af Komponistinden Frk V.Holmsen. Det vil for vort musik
elskende publikum være af den største Interesse at faa denne Anledning
til Musikkundskab, som her bydes af kyndig Haand. saa er der ogsaa
Anledning til praktisk Undervisning i sygepleie uafhcengig af Under
visning i sundhedslære; naar jeg hertil ncevner de sterkt besøgte
Kurser i Kunstflid — saa har jeg ncvvnt hvad ncevnes børl
prospekter facies hos Haffner og Hille, desuden er Hr. Halling
fiere Vage i Ugen tilstede paa Andersens skole og giver alle snskede
Oplysninger,
Jeg kunde have Lyst til at skrive mere, men jeg er bange for,
at „Urd" denne Gang ikke har mere plads at afse til
En begeistret Elev.
Hallings Fagkurser.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
