Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 40. Lørdag 1. Oktober 1898 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
400
enddog saa dygtig heri at hun engang assisterte Tiszt ved
en privat Aonsert i lvien, holdt i et veldcedigt Giemed.
Aaa deres Fjeldture havde de altid Zitheren med, og det
er en bekjendt Tag at de fiere Gange, naar de hvilte ud
i de smaa Fjeldhytter, spillede til Dans for Ungdommen.
Vet hertugelige Aar vidste vel at bevare sit Inkognito,
og ved en Teilighed blev der enddog efter Dansens slut
ning optaget Aollekt til de spillende. Elisabeth gjemte
siden altid de indsamlede Oenge. „Det er de eneste Aenge
jeg har fortjent", sagde hun for ikke længe siden til en
Veninde, hvem hun viste sine skatte.
Hvordan det gik til at Elisabeth blev Franz Josephs
Gemalinde istedetfor den celdre Tester, skal vi her med no
gen faa Grd fortælle.
For at imodekomme Nationens Gnste besluttede Aei
seren, stjont endnu meget ung, at give den en Aeiserinde,
og reiste i den Anledning til Oosenhofen, hvor den for
ham udvalgte prinsesse havde sit Hjem. Da han imid
lertid fik se den yngre Tester, den livlige, yndige Elisabeth,
satte hun straks hans Hjerte i Brand, og en Dag for
Middag gik den keiserlige Frier ind i Tviseværelset, fjernede
det Aort der betegnede hans Olads, og som laa ved Tiden
af den celdre Tofters Auvert, og lagde det ved Tiden af
Elisabeths, ved dette lille Crack vilde han for sin ud»
kaarede tolke sit Hjertes Tprog. Det blev ogsaa førstaat,
og ikke længe efter var den unge prinsesse Aeiserinde af
Gstcrrige.
Var hun lykkelig i sit ALgtestab? Vi ved det ikke.
Man paastaar, og maaske med rette, at den første store
Tkuffelse i 3ivet msdte hende her, og at hun aldrig over»
vandt den. Aeiseren af Gsterrige skildres jo ide fleste
udenlandske Tidsskrifter som en god, omtænksom 2Egte
fcelle, men om dette var nok for den unge, ideelt anlagte
Avinde, det er vel en anden Tag.
3ivet ved det Habsburgste Hof, hvor den gamle
spanske Etikette dominerte alt og alle, var vidt førstjelligt
fra det 3iv Aeiserinde Elisabeth var vant til at fore i sit
Barndomshjem. Gang paa Gang kom hun ogsaa i Aolli
sion med de gamle stive Hofdamer, og Aeiseren maatte
mere end en Gang gribe ind til Fordel for sin Gemalinde.
URV
Aeiserinde Elisabeth var en ivrig Dyrker af al Tlags
Tport. Hele sire Timer ad Gangen kunde hun i den tid
lige Morgenstund tilbringe paa Hesteryggen, og hver Efter
middag kunde man se hende ude i parken ivrig optaget
med at dressere sine Hunde og Heste. Hun er godt kjendt
i England og Irland, hvor hun har tilbragt fiere Maa
neder ad Gangen optaget med sin kjæreste Tysselsættelse :
Rcevejagt. Hun holdt meget af Dronning Victoria og
førssmte aldrig at aficegge hende et Vessg under sine Gp«
hold i England, stjont Dronning Victoria ikke kunde for»
sone sig med den unge Amazones Forkjærlighed for Jagtens
vilde Glæder.
„Aeiserinde Elisabeth er en Ttjerne som vilde have
straalt i hvilke (Omgivelser hun end var blevet sat", har
man engang sagt om Gsterrig-Ungarns Hersterinde, men
Tkjonheden er desvcerre ingen Garanti for 3ykken, og faa
Avinder har vel havtsaa meget at gjennemgaa som den fagre
Aeiserinde Elisabeth. Hun har været Vidne til sin konge
lige Husbonds Nederlag i Arigstider. Hendes kjæreste
Tvoger blev studt paa Tletterne ved Gueretaro, mens
hans Hustru blev sindssvag af Torg. Hendes egen Helbred
led under alt dette, og hun var nodt til at reise til det
fjerne Madeira. En Tid efter dode en Tlcegtning af
hende, den romantiske Aong 3udvig den anden/af Bayern.
Et sterkt venstabsbacmd havde under de sidste seksten Aar
bundet den idealististe Aeiserinde og den eksalterte Aonge
til hinanden. Naar hun var paa Bessg hos sine For
celdre traf de næsten daglig sammen, da han ofte opholdt
sig paa Tlottet Berg ved Ttarnbergersjoen. Aong
3udvig, der elstede Ensomheden, havdeLladet opfore en
Villa ude paa en liden G i Ttarnberger, og naar Aeiser»
inden og Aongen ikke kunde træffe hverandre personlig,
nedlagde de Breve til hinanden i et Tkrivebord i Villaen,
til hvis Tkuffe de begge havde Noglen. Da Villaen efter
Aong Tudvigs Død blev gjennemssgt, fandt man i den
interessante Tkuffe et Brev der endnu ikke var afhentet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
