Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 40. Lørdag 1. Oktober 1898 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
406
Du er i Tvil om, hvilket Hsstyderplag du bor vcelge.
3ad mig sige dig, at lysegraat og drap er det, man kommer
til at bruge mest. Gg Faconen? Ja, se her to Tegninger;
den ene Type paa de nyeste Hostpaletoter, lidt udfkaaret
paa siderne, saa den falder vid nedentil og temmelig
lang. TErmerne vide om Hænderne med Pynt af Flsil
og knorer. Den anden er en Cape af lysegraat Alæde
med runde Kantninger af hvid Atlaff.
Gg saa var det Hattcspørgsmaalet. Gvertrukken
Flsils Form absolut, naar det ffal være en fin Hat. Hvad
siger du om den brune med rosa silkeslsife, fiks og flot.
Den anden gaar ogsaa an. I alle Tilfælder er Mosenet
for Vinteren lave pulle.
A3sten med sniykkerne sendes imorgen. <3r ikke
Guldkjedet smukt? det skulde blot have været endnu lamger.
pariserinderne bcerer dem tre og fire Meter lange. De
slynges da flere Gange om Halsen og bruges som Kollier.
De faaes baade i Guld og cegte stene. Unge Piger,
som ikke har Raad eller som ikke tillades at bcere slige
Kostbarheder, arbeider dem selv af perler, som de trækker
ind paa en sin Guldtraad. Mellem hver perle knyttes
en Knude paa Traaden. I en Medaillon, som oftest et
gjennemsigtigt Hjerte af Krystal, bcerer de saa sin lille
Porte-Vonheur, enten et Firklover, en Edelweiss eller hvad
det nu kan være.
Du, kjære Vddny, behsver ingen Porte-Vonheur, dig
har 3ykken været huld. værre er det kanste for de stakkars
franske pigeborn. Men lad os ikke gruble over deres
skjcebne, lad os være glade over det gode, vi har, og
taknemmelige derfor.
3ev vel!
Fra en Kaffe i Nervyork, hvor nogle Venner modtes
straks efter 5laget ved Manilla:
Forste yankee: spanierne havde 300 faldne.
Anden yankee: „Vg vore?"
Forste yankee: „Tre fedte!"
Dm Martha.
URD
fter i flere Aar at have korresponderet med en
ungarst Adelsdame, besogte jeg hende nu i
bommer, og da jeg blev optaget fuldstændig
som 3em af Familien og besogte førstjellige
Vele af Tandet, kom jeg noksaa godt ind i For
holdene. Jeg vil forresten forudstikke den Be
mærkning, at jeg kun var sammen med Magnaterne, saa
den borgerlige Alasse sik jeg ikke Anledning til at iagt>
tage. Da de ungarste Damer altid interesserer sig megel
for Norge og norste Forhold, tror jeg, det vil interessere
at hore lidt om vore ssstre dernede.
Man reiser ikke meget i Ungarn, for man ser, at
Damerne i Regelen har mere skoledannelse end Herrerne.
Ungarerne er saa store patrioter, at mange ikke bryder sig om
at lære fremmede sprog ; de taler ofte kun ungarst. Ander
ledes med Damerne, der som oftest taler flydende franst
og tyst og undertiden engelst. Dette gjælder jo mest de
Magnater, som bor paa sine Godser paa Tandet. De
som er Videnskabsmand, Officerer e. l. taler naturligvis
flere Tprog.
Den unge pige er rorende uskyldig. Hun bliver af
sine Forcrldre holdt udenfor alt og faar f. Eks. ikke Tov
til at gaa paa større skoler, hvor hun maaste kunde gjore
slette Bekjendtstaber. Hun faar aldrig Tov til at tage
mod en Indbydelse, uden Forældrene nsie kjender Ved
kommendes Forcrldre, og stal man have en Guvernante,
undersoger man meget nsie alt vedrsrende hendes Tiv for
at værne den unge pige mod stadelige Indflydelser.
Jeg havde tilfældigvis med mig som Reiselekture
Aommandorens Dstre; den var paa tyst, da jeg gjerne
vilde sætte mig ind i sproget. straks efter jeg var kom
men, ser en ung Pige paa Aar Bogen, og da hun
kjender Ibsen og Bjornson, men ikke Tie, lader jeg hende
læse Bogen. Hun liker den godt, men paastaar, Marthes
skjcebne er usandsynlig; hun var ikke gift med lan og
saa staar det, hun alligevel faar et Barn. „Har aldrig
saadant hcendt i Ungarn?" fporger jeg saa. Nei det kan
jo ikke hcende, naar man „ikke er viet", svarer hun. „Gud
velsigne Dem, Barnet mit", siger jeg, „De er uskyldigere
end et tolvaarsgammelt Barn hjemme i Norge". Hun
vil vide mere Bested, men saa siger jeg, at jeg ikke er
kommet helt fra Norge for at tale om saadanne Ting.
Hun gav sig med det, og vi berorte aldrig mere dette
punkt. Derefter gik jeg lige til hendes Moder og for
talte om vor Hamtale, idet jeg sagde, at jeg vist havde
begaaet en Fadcrse ved at laane hende Bogen. Da Dat
teren om tre Aar skulde blive sternkreuzdame og fore
Titel af Prinsesse, kunde hun ikke blive sendt til Hoffet,
uden hun kjendte lidt til Tivet, trøstede Moderen mig.
De ungarske og ssterrigffe Adelsdamer kan nemlig,
naar de er Aatholiker og har 33 Aner paa alle Tider
uden en eneste Mesalliance, ved fyldte 2H Aar bo paa
slottet Hradschin i Orag, faar flere tusind Gylden om
Aaret og kaldes Tternkreuzdamer. Aeiserinden tager sine
hofdamer blandt disse. De har sire jDroveaar. Min
Veninde var nu i sit andet.
Man har ikke spor sans for Avindeemancipation
i Angarn; men det er heller ikke saa nødvendigt der, da
de ungarste Damer er meget heldig stillede. Gifte Damer
har nemlig altid scereie. Hun kan uafhcengig af Manden
disponere over sine Eiendele af Hjertens Tyst. Dor hun
Damerne og Husstellet i Ungarn.
Af Johanne Horn.
/
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
