Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 40. Lørdag 1. Oktober 1898 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
408
ans og Grete bodde med sin Vedstemor i en liden Gamme
nede ved Stranden, lige ved det store Hav.
Gammen var et lidet Hus, bygget af bare Torv.
Hele Huset var grcrsklædt, og der vokste vakre Blomster
baade vaa Cag og vcrgge. Inde i Gammen var der
lunt og varmt, men ikke stor Olads. Der var bare et
vindu, og det vendte ud imod sjsen.
Vedstemor var ikke meget rig; det eneste, hun og Vedstefar
eied, foruden Gammen, var en Ko, en Vaad, og saa den lille Hol
men derudenfor.
Vet var ensomt der, hvor de bodde; derfor trivedes Fuglene
saa godt vaa Holmen. Der stod hvide INaaser, to og to, paa hver
eneste 2ten, og Efuglene svsmmede rolig omkring i hver liden vik.
De gad ikke engang reise sig fra Redet, naar der kom Folk, saa
tamme var de.
Gm vinteren, naar Stormen tuded og Sneen fsg over de ode
Myrer, var det en trist Tid sor Hans og Grete. Men naar vaaren
kom, og Maaserne begyndte at vibe nede ved Stranden, blev det
bedre Tider for dem.
En Vag i Begyndelsen af Juni, da Solen stinned baade Nat
og Dag paa den stille, blanke Sjs,, sa Bedstemor til dem. at de stulde
ro ud til Holmen og se efter Eg. Men de maatte endelig gaa vent
og stille, forat de ikke skulde str<emme Fuglene. Naar der var tre
Eg i et Rede, skulde de bare tage de to; hvis de fandt to Eg, kunde de
tage det ene; men hvis der bare var et Eg, maatte de lade det ligge,
ellers vilde Fuglen sky Redet. Gg Efuglens Eg maatte de aldrig
rsre; den skulde være fredlyst, forat Bedstemor til Sommeren kunde
samle den kostbare Duu.
Grete var en snil, liden vige, som altid gjorde, hvad Bedstemor
bad hende om, men Hansemand var rigtig en styg Gut. Vågen
for havde han været paa Holmen og skrcrmt Fuglene.
Da de to bvide Maaser, som altid stod paa vagt paa Gens
høieste Klippe, fik se, at Hansemand var med i Vaaden, skreg de
af alle Krcefter.
saa loftet» de vingerne og stsi afsted for at samle sine Rame
rater, og stere Maaser stsi op og stagred med vingerne og streg.
Da Baaden stedte mod tand, var der stigt Mylder af Fugl omkring
dem, at de maatte holde sig for Grene.
Hansemand stulde gaa rundt om Gen fra den ene Side og Grete
fra den anden, og saa skulde de modes ude mod Havet ved en liden,
stad Klippe, hvor en gammel Efugl pleiede at have sit Rede under
et Var store Stene, der var sat paakant mod hinanden, saa de dan
nede et lidet Tag.
Men Hansemand hujed og skreg, hvor han kom hen. Fandt
hau engang imellem et Maaserede, saa tog han alle Eggene og
tramped paa Redet. Men Fuglene passet» saa godt paa, at han ikke
fik mange Eg. Han fandt to Efugle, som laa paa Eggene sine;
dem jaget» han bort uden videre. De hakket» efter ham med Nebbet,
men han slængte dem tilside og kastet» Eggene lige mod Fjeldet for
at se, om det var Unger i dem. Ven fine, graabrune Dun spredte
han til alle Kanter.
Men større og storre blev det skrigende Mylder af Fugl omkring
ham; de stagred og skreg og slog ham med de hvide vinger. Han
kastede Sten efter dem, men det hjalp ikke.
Endelig naaede han Klippen, og nedenfor den laa Efuglen paa
6 Eg. Hans greb den gamle Fugl i Nakken, slængte den tilside og
knuste Eggene mod Fjeldet. I allesammen var det store Unger,
som sprcellede hjælpelsst et Gieblik; men saa blev det stille med et:
de var døde.
Efuglen streg saa hsit og klagende, at det var stygt at hore,
og saa stsi den op paa Klippen, der nu var ganste fuld af skrigende
Maaser og andre Fugle.
Om Hans og Gi ete, som gik paa Holmen.
Vornenes Spalte
Eventyr fra Nordland.
URD
Men midt paa Klippen sad Grnen rolig og stolt og hørte paa
Fuglene. Han var deres Konge, og de klaget» sin Nød for ham.
„Han har sdelagt vore Reder", skreg Maaserne.
„Han har drcebt vore Unger", klagede Efuglene.
„Straf ham, drceb ham", skreg den gamle Efugl.
Men de smaa Teister bare lo af altscnnmen; de havde gjemt
sine Eg saa godt, at ikke Hansemand havde fundet dem.
Da Isfted Grnen sine store vinger, hceved sig lidt i veiret, og
som et tyn slog den ned paa Gutten. Den greb med sine sterke
Klsr i den gode, tykke Haarluggen hans, hceved sig igjen og stsi med
den strigende og sprællende Hansemand i Klsrne over Sundet til den
høie spidse Fjeldtop inde paa tand, hvor den havde sit Rede paa en
liden Afsats ud imod Sjsen.
Der laa en sint Grneunge med skarpe Klsr og hvasse Gine
paa et teie af Kviste. Den greb fat i lille Hansemands Klæder,
rev og klored ham, saa Blodet randt. Men Grnen lsftede igjen
sine sterke vinger og stsi tilbage til Holmen.
Nu var lille Grete kommet næsten rundt den ene Side af Gen.
Hun gik saa stille og førsigtig, at ikke en eneste Fugl stsi op. Hun
fandt saa mange af de graagrsnne. brunspraglede Maaseeg, at
Kurven snart blev fuld. Hun saa Teisten flyve op fra Stenen og
kare frem de vakre, hvide Eg med de brune Flekker. Hun klappet»
Efuglene paa Ryggen, og de reiste sig fra Redet for at vise hende
sine store, lysegrsnne Eg, der laa saa varmt i den blsde Dun.
Saa kom hun til den Klippe, hvor hun skulde træffe Hanse
mand; men han var der ikke. Hun sprang rundt hele Gen og
raabte paa ham uden at faa Svar.
Da hun kom tilbage til den stade Klippe, saa hun den gamle
Efugl sidde og klage ved sit sdelagte Rede.
„Nei, hvem har gjort dette?" spurte hun rent forfcerdet.
Efuglen gav bare en klagende tyd fra sig til Svar, men saa
gik den vaggende ned af Klippen og lige ned til Sjsen, hvor den
begyndte at svsmme urolig omkring.
Da fik Grete se den store Fugl, som sad oppe paa Stenen. Hun
skjsnte, at det var Grnen, og kom til at tænke paa, at hun havde
hørt, at den sommetider tog smaa Bsrn.
Grete glemte rent at være ræd, tænkte bare paa Hansemand
og klso op paa Klippen. Hun gik kjcekt lige hen til Grnen og sa’
saa bsnlig, at den store Fugl maatte synes Synd i hende: „Du
har vel ikke tat min lille Hansemand? Kjære giv mig ham igjen".
Gg da Maaserne fik se, hvor bedrsvet deres lille veninde var,
kom de flyvende hen til Klippen og skreg: „Grete er snill Grete
er snill lad Hansemand slippe for hendes Skyld."
Vg den gamle Efugl kom vaggende op igjcn og klaget»: tad
ham slippe dal Men han har drcebt Ungerne mine!"
Da Isfted Grnen igjen sine store vinger og hceved sig hsit op
i tuften. Den stoi over Sundet til den spidse Fjeldtoppen paa tand
og kom om en liden Stund tilbage med lille Hansemand i Klsrne.
Men nu kunde Gutten hverken skrige eller sprcelle mere. For
reven, blodig og hlllvdsd laa han paa Jorden, og det varet» Icenge, før
Grete fik tiv i ham.
Da han kom til fig selv, begyndte han at skrige: „Jeg vil
være snil I Jeg vil være snil!" Vg det holdt han paa med, lige
til de kom hjem.
Hans laa syg i mange Dage, men fra den Stund var han
aldrig mere stem mod Fuglene.
Det var den lille Gie,
deu lille bitte Mand,
han vilde være viking
alt udi fremmed tand.
Han vilde tage Byer,
han vilde rsve Guld ;
han vilde komme hjem til Mor
med vengeposen fuld.
Og Maurtuen ved Bcekken,
den største, som du ved ;
den stulde være tondon;
og paa den anden Bred,
der maa varis vel være;
den er ei fuldt saa stor;
det er de største Byer
paa den hele vide Jord.
Af Maurer er der mange,
ja utallige de er;
men lille Gie overvandt
den hele Maurehcer.
saa stormede han tondon
og sdela varis;
den stakkars vesle Mauren I
den Aften fik han Ris.
Vikingen.
H. U. S.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
