Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 42. Lørdag 15. Oktober 1898 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
gelsen gjaldt, vi fulgte den lille Farkost med pinlig In
teresse, thi det var langt paa Dag, og vi havde intet
nydt. Aan man tænke sig vor Bestyrtelse, da vi opdager,
at Vaaden istedenfor at stile over mod Gen.sætter Aursen
mod en anden Aant af Fastlandet, hvor der boede en Del
bedrestillede Bonder. „Bedstemor" tænkte formodentlig nu
at førsoge sin 3ykke der. Den Morgen fik vi ingen Fro
kost. Der fandtes hverken Brod eller smsr paa Gaarden.
Det var isandhed en ynk at hore paa vore respektive
Mavers ssrgelige lammerraab efter Brod. Vi kunde
ikke andet end fole Medlidenhed med os selv I Hvad skulde
vi gribe til for at stille vor Hunger? Raadet blev kaldt
sammen; men da der intet fandtes i Ajskkenet, havde vi
intet andet Valg end at oppebie „Bedstemors" fortvivlede
Forsog paa at bringe os noget. Vertinden havde tidlig
paa Morgenen stukket af til Byen. Vi havde jo betalt
Forffud, og vi kom snart efter, at Frskenen intet eiede.
Imidlertid førsøgte vor lille sangfugl. Frk. E., at
redde situationen, idet hun erindrede, at hendes Mama
havde lagt et par i hendes Kuffert.
Hurra! et lysglimt I (Chokoladen maatte frem og blev
af vor elskværdige Veninde meget samvittighedsfuldt delt
i samtlige portioner. Ved arriverede endelig
„Bedstemor" med Brødet og s>morret, som da blev ser
veret oieblikkelig med en Rop varm, duftende Aaffe, der
smagte aldeles storartet.
Imidlertid var vore prsvelser i den Retning ikke
endt for Dagen. Vi Icengtede naturligvis efter en god
Middag og undredes kun paa, hvad vi vilde faa, idet
vi var fuldt overbeviste om, at de vilde gjore alt forat
erstatte os Frokostens „Uheld". Kl. blev 3, den blev
H, ingen Middag. Lndelig Rl. blev der ringet til
bords. Vi styrter ind, aa hvor vi fryder os, hvor vi
stal spise! paa Bordet stod Brod og smsr og
Tallerkener. Vi nod allerede i Tanken den deilige, rygende
suppe !
„EN Gut, ftM finder en bergtagen IVMftU". Billedtæppe af Fru Christine Johannesen. Efter Tegning af Gerh. Munthe,
(Fra VerZensudMingen).
URD
Første Ret kom ind — et stort Fad med delikate,
rygende poteter. Minuter gaar. Vi sidder i stille Be>
undring af poteterne og begynder saa smaat at angre os
over ikke at faa spise dem varme. Nei, ingen kommer.
Nu syntes vi, vi havde Ret til at blive utaalmodige!
Vi ringer, pigen viser sig. Der blir spurgt, om man
havde glemt os, vi havde kun faaet ind poteterne, og nu
blev de kolde. Hm — ja — vi maatte da endelig und
stylde — men hun skulde da sporge, om vi kanste vilde
have ind lidt Ansjovis — smor var der nu paa Bordet,
og saa havde hun sendt han per ud i Skogen forat sinde
lidt Bringebcrr; hun vented ham straks tilbage, om vi vilde
være saa snille at begynde med det, som var. Det var
nu saadant Uheld idag, „hu Bedstemor var endnu ikke
kommet tilbage, kunde ikke stjønne det, hu var sendt afsted
straks hu var kommet hjem med Brodet og Smorret
til Frokosten, forat hu skulde førssge at faa fat i lidt
Skinke eller Fist til Middag".
Det var en lang og meget effektfuld 3ekse, som sik
Catterdsren op paa os allesammen. Vi maatte jo le, det
var altfor tragist-komist. For at hjælpe paa de indre
Grganers skrækkelige Arav, som jo efter en saadan Dag
var fuldt berettiget, tog vi da til os af Retterne, — poteter
og Smsr. pers Bestræbelser for at skaffe os en Desert
mislykkedes fuldstændig — han bragte hjem akkurat saa
meget, at han fik vore Tænder til at „løbe i Vand" ved
Tanken paa, hvilken Nydelse det virkelig kunde have været
at spise en Tallerken Skovbringebcrr med Flodemelk.
sForts.)
M"
425
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
