- Project Runeberg -  Urd / 2. Aarg. 1898 /
427

(1897)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 42. Lørdag 15. Oktober 1898 - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Efterat jeg har sendt dig milelange Harranger her fra
Tandet om Arbeidsstok, Damptcerstemastine, Ager og Eng,
Fjos og stald, kommer du tilslut i „E. 5." saa tort med:
„Ran du ikke heller berette mig lidt om de huslige sysler
paa Gaarden, de passer bedre for os Avinder". „Er det
mig, eller er det ikke mig?" sagde en i „Tomme Ajcrr
ringer er stige" — undskyld sammenligningen, du, men
betænk, at du brugte Udtrykket „huslige sysler", og sig
mig saa, om jeg ikke maa have 3ov til at gaa nogle
Aar tilbage i Tiden! Jeg er sikker paa, du ikke har
glemt alle de mulige og umulige Ideer, du i hine Tider
formelig var ladet med. Jeg var altid den jævne Mid
delhavsfarer, som ikke — trods Tidens selvstændigheds
mcettede Tuft — befattede mig med stort udenfor min
Horisont ved Hjemmets Arne. Du syntes nok mangen
Gang — erkjend det bare! — at jeg var snever i min
Tankegang. Du staksede med vingerne, rev dig los fra
dit trygge Hjem — aa, hvor din Far og Mor var ude
af det! — leiede dig en Hybel i Hovedstaden og levede
„fra Haand til Mund" ved dit Aontorarbeide. Men saa
var du jo ogsaa selvstændig ! At jeg beundrede dig, kan
jeg ikke benægte, men hvor betuttet var jeg ikke over alle
dine emanciperede Ideer! Heldigvis havde du dem mere
i Theori end i praksis, ellers er jeg bange for, jeg havde
skudt dig for Glug.
byen: „Aari’da, stakkar, gammeldagse Ting, hun staar
rent i TtampeAi sin Udvikling", sagde du saa overbærende.
For jeg havde bessgt dig paa din Hybel og
havt en passiar med dig, syntes jeg, du var gledet lamgere
og lamgere bort fra mig. Hvordan skulde jeg faa fat i
min gamle skoleveninde igjen? —
saa strev du en vakker Dag, at du var forlovet,
det kom saa dumpende over dig, sagde du, du syntes det
var leit at komme frem med en slig Nyhed efter alle dine
Udligninger angaaende selvstændighedsprincipet. „Gra
tulerer — Theori og praksis!" svarede jeg. Imid
lertid tog du det Tofte af „ham", at du skulde faa
fortsætte med dit Arbeide, hvilket du ogsaa kjcekt gjennem
førte de første Aar, — „720 Aroner i Tilvcekst til Gagen
var ikke saa galt", sagde han saa tort, men I trcengte
jo ikke disse stakkars skillingerne, samtidig passede du
dit Hus rigtig pent, men monstro om du ikke imellem
var en Tmule anstrcrngt? — Din Mand kom fra sit
Aontor og du fra dit, — han kastede sig magelig ned i
en Ztol med sin pibe og Avis, du pilede til Ajokkenet
for at se efter Middagsmaden. En Time senere tog din
Mand sig en god Tur, du syntes, du maatte tilte igjennem
Aviserne, desuden krcrvede „Nylænde" altid lidt Ekstra
tænkning. Gm Eftermiddagen bar det atter afsted til
Aontoret med Eder begge’to. Endelig kom den herlige
Aftenstund — vcek med alt I Jeg ved.
Ajære Annik l
nu mener jeg,
det er den bag
vendte Verden med os
to! ved den lille Efter
skrift i dit sidste Vrev —
som bekjendt er Ind
holdet af E. 5. i en
Dames Aorrespondance
altid Hovedpunktet i hele
skrivelsen
kommer jeg iwilkaarlig
til at trække sammenlig
ninger mellem for og nu.
URD
du altid sagde, du plagedes af at tage med dig hjem
Aontortanker og ditto Übehageligheder, som din Mand
altid paastod, han lod være igjen ved pulten til næste
Dag. Du gik altid med alt for dig selv, hvergang der
var noget kjedeligt paa Aontoret, som du af Naade sik
Tov at gaa til, og da maatte du for al Del ikke plage
din Mand med det. var det ikke en Tettelse, da Firmaet
blev oploft, og du mistede posten? Du sogte ingen ny
og blev saa taus om Debet og Aredit, Renter og Pro
center, at jeg anede Ugler i Mosen. —
Din Mand maa vist have havt en diplomatisk Maade
at plukke ud dine Ideer paa, for nu efter fem Aars For
lob er de da saa rent udviskede, at det vist ikke kan falde
dig ind at opdrage din Datter til nogen emancipert Frsken.
Jeg kom til at tænke paa det idag, da du sirev ovenfor
ncevnte Efterskrift til mig. Nu synes du, jeg er for lidet
kvindelig, fordi jeg skriver i disse stakkars Aviserne. Aa,
nei du, det Arbeide passer meget godt sammen med alle
mulige huslige sysler i Hjemmet. Næste Gang stal du
faa om baade vcev og Rok herfra, idag bliver det for
langt. Heroppe i Fjeldbygderne bestaar Tjenerlonnen for
uden i penge ogsaa i Alæder, som virkes paa Gaarden.
Det varer ikke lcrnge, for jeg presenterer dig en gammel
Indlcegpige, klædt fra inderst til yderst i stoffe, arbeidet
af hendes Medtjenere.
Farvel saalcrnge!
Vin Kari.
Ordenssans, tror jeg, er Vsrn medfødt, i al Fald mange Vsrn.
Man kan se det paa den lyst de smaa har til at lægge sit legetsi
ordentlig bort.
Vfte har jeg set Vsrn i et par Aars Alder anstrenge sig for
at lægge legetsiet ned i Rassen og skrige af ALrgrelse, fordi det ikke
lykkes. Moren eller Barnepigen har da kommet og taget Varnet
vcek og ladet de kjære leker blive liggende i Uorden.
Hvor meget fornuftigere vilde det ikke være, istedenfor at gjøre
dette og trsste Varnet med, at en anden skal ordne legerne for det,
at hjælpe Varnet at pakke ned legerne og saaledes opelske dets gode
Instinkt. Naar de celdre stadig rydder op i Vårnets sager, isteden
for at hjælpe det til selv at gjøre det ,svækkes Vårnets Ordenssans,
og nåar Varnet er saa stort at det skulde kunne holde sine Jager i
Vrden alene, vil Moren finde, at det er blevet hsist ligegyldig meo
sine Ting, og faar da selv dobbelt Vryderi.
Under Oaa- og Afklædningen er der god Anledning til at lære
Vsrnene at greie sig selv og være ordentlige. Ve mindste kan læres
til at trække Ztrsmperne paa sig og lægge Rlærne pent paa en stol
istedenjor at lade dem falde ned paa Gulvet. Vg i Hjem, hvor
der er stere smaa som stal stelles med, er dette allerede en liden Hjælp.
Vet er heldigt at have en Rnagrcrkke i Varneværelset eller
Entreen, ikke høiere end at Vsrnene selv kan rcekke op og hcenge
sine Uaaber og Hatte paa den straks de kommer ind; saa kan Varne
pigen senere, naar hun har Tid, lægge vcek de Tmg som itke stal
hcenge oppe.
Vsrn liker at være bestjceftiget, og det morer dem at kunne ud
føre lidt husligt Arbeide, lad dem derfor, saasnart de kan holde
Tingene fast, faa lov til at hjælpe Varnepigen at sætte Tallerkener
og Kopper paa deres lille Vord, naar de stal have sin Eftermiddags
mad. Fra først af vil det toge længere Tid at have de smaa til
Hjælp, end om man gjorde det alene, men Tiden er ikke spildt,
tvertimod! idet Varnet morer sig, lærer det. snart vil det tunne
dække Vordet alene og saaledes yde virkelig Vg naar Vsrnene
er stinke, bør man en Gang imellem give dem en liden Velsnning
til Opmuntring.
Men idet man arbeider paa at lære Vsrnene Vrden, maa man
vogte sig for at gaa for vidt. Et Barnekammer som altid er ryddet,
er ikke som det stal være. Et Varn som aldrig soler til Forklædet
sit under leken, er unaturligt, og et Varneværelse hvor de smaa
ikke imellem kan faa fprede lekerne udover rigtig af Hjertens lyst,
er itke det Vsrnenes paradis som det burde være.
lad de smaa faa rode og ssle saameget de vil, naar de leker
ude paa Gciardspladsen; varmt vand og scebe vil snart gjøre dem
rene igjen; og lad dem strs sine leker udover Varneværelset, der
pil nok blive Vrden igjen, hvis de har Icert at hjælpe sig selv.
3cer Vornene Vrden!
427

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 12:27:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/urd/1898/0431.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free