Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 42. Lørdag 15. Oktober 1898 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kunsten nl ttlsWe, tilpllsse og forfMge
KllrtlningsstyKKer.
Om de Hledfiaber, som bruges ved Cilfijaering, og om
stoffernes Vekatering.
(Enhver professionel 5>krædderinde saavel som enhver
Dilettant i denne Runst bor fra Begyndelsen af sit
Arbeide være sig bevidst, at den forste Betingelse for 3kræd
dersyning er Nsiagtighed. Det dreirr sig ikke alene om
et nsiagtigt 3>nit og en nsiagtig Tilpasning, men allerede
Aftegningen og Udklipningen af Monstret maa være
nsiagtigt, da en Uefterrettelighed i denne tilsyneladende ube
tydelige Ting senere vil hcevne sig. En ujævn afklippet
Aant har Indstydelse paa 5>ynet ved 5>ammenhceftningen,
selv om stedet for sammensyningen er angivet, og ved
at afjævne Aanten vil man kunne undgaa Følgerne af
den forste Uagtsomhed. Godt Arbeide krcever naturligvis
gode Hjælpemidler og gode Redskaber, derfor vil vi først
henvende vor Vpmerksomhed paa disse.
Til Tilstøring bruger man frem for alt en Taks,
dog ikke en hvilken somMelst, men en middelstor noget
boiet Tilskærersaks, som Fig. viser. Den bøiede Form
for det meste, da den ved Brugen kun lofter
sig lidt og derved forebygger at dobbelt 5tof førstyder sig.
paa laksens Blade maa være lige starp, og den
maa kunne bevæges let.
Vægte.
Efter at stoffet er bredt glat, dog ikke for stramt,
ud paa Tilsticererbordet, bruger man Vægte for at holde
det i den rette stilling. Nåar man vil stjære to stykker
efter det samme Monster, maa man være meget omhyg
gelig ved Tammenlcegningen af det dobbelte 5tof og ved
Aapirmsnstrets Aaahceftning; først lægger man Toiet
sammen nøiagtigt efter 2Eggene, og ved tcernet eller
andet monstret 5>tof maa Monstret passe akkurat oven«
paa hinanden, idet man fæster det sammen medAnappe
naale, som man hcefter i saa lidet Tsi som muligt. I
modsat Fald dannes der Folder paa stoffet, og det ligger
da ikke tilstrækkelig glat ved Monstrets j)acchceftning.
Den Flade, stoffet bliver udbredt, er lige
ledes en vigtig Ting ved Tilstjæringen. Den maa være
glat, haard og ikke for liden, for at ogsaa storre Monstre
saasom Nederdelsbredder o. I. kan faa Alads derpaa. I
Almindelighed vil et stort Bord være passende, og da
man i næsten alle Hjem har et spisebord, der kan trækkes
ud, vil dette være at anbefale til saadant Vrug. Run
nåar det dreier sig om lcrggede eller cirkelrunde Nederdele,
maa den arbeidendes Opfindsomhed skaffe sig en anden
Udvei, og om ikke andet haves eller findes tage sin Til’
fiugt til Gulvet. Tilstjærerinden maa staa ved sit Arbeide,
og kun ved Tilklipning af smaa Ting, hvortil et Brædt
Cilfijærerbord og Mwbredt.
Af Llisabeth 3chsyen.
Faksen.
Fig. ;.
URD
paa 5>kjødet kan benyttes, er den siddende stilling tilladelig.
Det omtalte Ancebrædt, et i de forenede 5tater meget
udbredt, men i Europa kun lidet bevendt Hjælpemiddel,
bestaar af en let, foran buet indstaaren Trceplade, som
nemt kan holdes paa Ancerne og anvendes som et lidet
Arbeidsbord. Ved Tilstjæring og f)aahceftning af mindre
Gjenstande er et saadant Ancrbrædt næsten uundvcerligt.
ligeledes er et Htrygebrcet nødvendigt, hvilket ogsaa
senere vil blive omtalt.
Ftoffets Vekatering.
Ethvert 3tof, der ved Brugen udsættes for Fugtighed,
dekateres for det forarbeides, for at det ikke senere
stal krybe ind og derved stade Dragtene gode 5nit.
l De Hjælpemidler, der udfordres til Dekatering, bestaar
af et middelstort Bord, der kan taale Vand, et Vomulds
cller 3cerredsstykke Etm. bredt og 9. 200 Etm.
længere end stoffet, der er lagt dobbelt sammen til Deka
teringen) og et 80 Etm. langt og Etm. bredt
Brædt, hvis Acmter maa være afrundede. Nåar man
ikke styr Udgiften, som vil betale sig ved oftere Vrug,
saa kan man i stedet for Brædtet anstaffe sig en Trce
valse af Ttn:. Gjennemsnit med Haandtag paa En
derne. Den er mere praktisk og lettere at hacmdtere ved
Aaarulningen.
Man maa først bortfjerne A3ggen af stoffet. Dob<
beltbrede stoffer bøies sammen A3g mod A3g med Ret
siden indad, saa glat som muligt, medens enkeltbrede stoffer
ogsaa lægges dobbelt sammen med Retsiden indad, men
saaledes, at de to afstaarne Ender modes. Nu dypper
man Dekaterstykket i Vand — vrider det let, hvis det
stof, der stal dekateres, er tyndt, og breder det ud paa
Bordet. Det sammenlagte stof lægges nu saadan paa
det fugtige stykke, at der staar et tilstrækkeligt langt stykke
udenfor til at bedække Brædtet eller Valsen. Denne udenfor
staaende Del af stykket lægges hen over stoffet, og nu
rulles det’glat over Brædtet eller Valsen, hvorved man
maa passe paa, at denne ikke kommer i direkte Beroring
med stoffet.
Hyppig foretrækker man ogsaa at sammenfolde eller
oprulle stoffet uden Brædt eller Valse. Hertil lægger
man Dekaterstykket 20 Etm. bredt over Enden af stoffet,
og da lægger man det sammen i Etm. brede Folder;
onster man at rulle det, saa sorger man for at Dekater
stykket lægges ind imellem Vrangsiderne af det dobbelte
s>tof. I hvert Fald maa stykket være tilstrækkeligt langt
til at gaa en eller to Gange omkring det oprullede stof.
Man kan ikke nsie angive, hvor længe stoffet behover
at ligge i Dekaterstykket, da for mange stoffer en halv
Time vil være tilstrækkelig, medens andre fordrer fem
Timer; dog kan man beregne to Timer som Gjennem
snitstid. stoffet maa, naar man tager det fra hinanden
for at torres, være helt fugtigt, men ikke virkelig vaadt.
Til Torringen bruger man en ret og stærk stang eller en
meget stram 3nor, der ikke giver efter for stoffets Vægt,
da det ellers rynker sig i Tsrringen.
En anden Maade at dekatere paa, som maaste er
at foretrække til tynde, glatte og glinsende stoffer, er fol
gende: man breder stoffet enkelt ud paa et Strygebrcet,
lægger et lidet vaadt s>tykke derover og stryger det tort
med et varmt Jern, da borttages stykket og stoffet stryges
derefter fuldstændig tort. saaledes vedbliver man indtil
hele stykket er dekateret, kun maa man passe noie paa,
at s>lykket ligger ganske glat, da den mindste Ujævnhed
vil efterlade blanke fletter paa stoffet.
Ttl slut maa endnu ncevnes, at det enkeltbrede 3tof
sedvanlig for Tilstjæringen deles i to Dele og lægges
saaledes sammen med Retsiderne imod hinanden, at Monster
eller striber nøiagtig passer sammen. (Forts.)
429
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
