Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 43. Lørdag 22. Oktober 1898 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
434
Irsken «Henriette Schsnberg. Det er os en Glæde
denne Uge at kunne forestille vore kcrsere Villedet af en
af vore Medarbeidere, hvem vi alle stylder saa meget:
Redaktricen af vore Ajokkenartikler. I vor travle, bevægede
Tid, da næsten andethvert Menneste synes at have sat
det til sin Vpgave at ssrge for den aandelige Fede i
Verden — hvorvidt de Ingredienser hvoraf denne „aan>
delige Fode" bestaar altid er saa ncerende, eller om de
ikke meget oftere staffer os en „aandelig Aardialgi" paa
Halsen, stal vi lade staa derhen — maa vi være taknem»
melige, nåar en dannet, intelligent, kundskabørig Dame
som Frk. Tchonberg tager det som sin Gvgave at sorge
for vort legemlige Vehov, at berede os sund, god Fode
og at oplære vore Vorn, Tjenestepiger og Husmodre til
det samme. Hvad Frk. Tchonberg gjennem „Urd" har
gjort for Hjemmene rundt om, det er det maaste ikke vor
5ag at fremhceve. Vi vil blot betone, at de mange Ud
talelser vi har hort i denne Anledning, er et vakkert
Udtryk for hvad hun har udrettet ogsaa i denne Del af
sin Gjerning.
Irsken Glara Gschudi, en anden af vore cerede
Medarbeide«, gjor i denne Tid megen 3ykke i Udlandet.
Hendes „Marie Antoinette" er nylig blevet oversat vaa
engelsk, og tyste, amerikanske, stotste og engelske Vlade,
som 1im68 etc., udtaler sig overordentlig rosende om det
interessante Verk. <Ln ny Vog af den cerede Forfatter»
inde, „Napoleons Moder", vil inden kort udkomme her
i Aristiania.
Ajemmebagmng. vore deilige Tostillingskager, som
saa ofte har bragt vore Tcender til at lobe i Vand, holder
i disse Dage paa at førsvinde. De dukker rigtignok frem
igjen som delikate Trestillings, men en hel Skilling eller,
for at bruge vor Tids Vencevnelse, tre hele Gre som
oget Udgift paa hver eneste Aage, det gjor ikke lidet,
scerlig da for deres vedkommende som ofte bessger Aondi
torierne. Nu ja, det er intet at gjore hermed; Madva
rerne stiger stadig, og „de Toskillings" med dem. Ln
anden 5ag er det, om ikke vore Damer mere stulde begynde
at bage selv. 5aa deilige Aager som de hjemmebagte faar
vi nu alligevel ikke i noget Aonditori, og det samme gjælder
da ogsaa vort Vrod. Det er i det hele merkeligt,at man i vor
Tid, da de praktiste Arbeider mere og mere begynder at
komme i Hcevd, ikke mere læggersig efter VagningiHjemmene.
Det er jo et forholdsvis let Arbeide, om det ogsaa krcever
Kristiania den 17/10 9s-
URD
sin Tid, og Fordelene er baade mange og store. I
Amerika f. Eks. bager man jo alt sit Bagverk hjemme,
og vi er visse paa, at begyndte man først dermed, vilde
hjemmebagt Vrod og hjemmebagte Aager blive lige saa
uundværlige som hjemmelavet Middagsmad.
„Ilyttestriden". Den forløbne Uge har været meget
travl sor manges vedkommende. Man har flyttet ud og
man har flyttet ind, Gaderne har vrimlet af Flyttevogne
og Fortougene af trcette Fruer og Tjenestepiger, belcesset
med Vaser og Vlomster og Nips og alskens Herlighed.
„Aa den Flyttestriden!" siger Husmodrene med et suk, og
de gode ALgtemænd gaar nu ofte endnu lamgere .
Nu ja, det er vel uundgaaeligt nu og da at forandre
Gpholdsted, og man’faar tage Flyttestriden som en af de
mange onder vi undgaa i 3ivet. Men saa har
jo dette „onde" ogsaa sine lyse Tider; enkelte elsker For
andring, for andre er den en Anledning til at blive af
med alt det Tkrab man i Aarenes 3ob har dynget sammen
i Arogene, og for de fleste bringer den Haab med sig, Haab
om bedre og lettere Vilkaar for det daglige 3ivs Arbeide
og Trivsel.
Maa det være mig tilladt paa „Urd"s Vegne efter
bedste Evne at soare paa A. lv. R.s aabne Vrev? Det
ender jo med et Tporgsmaal og rimeligvis ventes der et
svar; dog vil svaret blive vanskeligt, thi den Avinds,
der har strevet Vrevet, ser ud til at opfylde alle de For»
bringer, der kan stilles til en Hustru og Moder.
Tro, Haab og Ajærlighedl Det er de Forbunds»
fceller denne arbeidsomme Avinde ststter sig til. Ja, „Fru
Anna", denne Treklang er meget bra, og De bor frem
deles holde fast ved de tre Ajcemper, men uden Von
er de lidet værd.
Troen maa bringe os til at bede, Haabet maa
være saa stærkt, at vi foler os forvisset om, at Gud
maa hore og bonhore os. Ajærligheden maa være saa
brændende, at den bringer os til at glemme os selv, og
til kun at leve og arbeide for andres 3ykke.
Vliv ved. Fru Anna, vær Hjemmets „alt", men bed
og lær de smaa at bede, og saascmdt som der er en Gud, han
horer vore Vonner, og deres Hjerteglod vil brede sig som
den mest straalende s>olvarme i eders lune Hytte.
er Titelen paa en Vog af Anna Tkousgaard, der nylig
er udkommet paa Alb. Forlag. Det er
en praktisk, grei og velstreven liden Hacmdbog, ved hvis
Hjælp enhver Avinde, der ikke er altfor klodset, kan lære
selv at sy sine og sine egnes Dragter. Den lærer os at
tage Maal, tegne Monstre, tilstjære osv., samtidig som den
ved gode Monstre giver Tceseren den mest greie Veiledning.
Af de talrige Udtalelser om Fru Tkousgaards Methode
tillader vi os at hidsætte folgende:
Det er undertegnede, der samtlige har gjennemgaaet et Rursus
i Tilskjcrrerkunst, Maaltagning etc. hos Frn A 3kousgaard fra
Kjøbenhavn, en sand Glæde at udtale vor gcmste scerdeles Tilfreds»
hed med Fruens Undervisning. Hendes Methode er übetinget den mest
praktiske og skonomiske, vi kan tænke os, og staar efter ror For
mening langt over enhver anden Methode, der praktiseres hertillands
Underskrifter).
Moderne Tilskjærerkunst
for
Dame- og Vsrnedragter.
Til Fru A. W. R.
2/Ne«i«626, c>A^>»/^«»i>.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
