Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Julenummer 1898 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
484
hvid Damp steg op fra den drivende svede Hest, Rimen
hang i Frynser om Bidsel og Man og den pustede kort
og anstrengt.
„Det er bare Torjus," sagde Manden ved Tinden,
„Godkveld Hannibal, jeg vilde bare spørge om jeg maatte
ha’ tov til at hvile Hesten min lidt hos dig, for han
er saa trcet."
„Aa er det Dere, Torjus," svarede Hannibal. Jeg
kunde saa sandelig ikke kjende Dere i Morkel i Først
ningen. Ja det var sandt det, at Dere maa hvile Hesten
her! Det var sandt det. — Gg saa maa Dere komme
ind i Ttuen og faa en Aop Aaffe sidenefter.
Ja, Torjus sagde baade Ja og Tak til begge Dele,
og Hannibal gik ind for at bede Abelone lave mere
Aaffe. — Han opførte sig meget rolig, men i Virkelig
heden var han sprcekkefcerdig af Nysgerrighed efter at
hore, hvorfor Torjus havde kjsrt saa haardt; — for i
Regelen var Torjus en rigtig pen og førsigtig Mand;
— han var endog bleven Aasserer i Amtsbcmken paa
Grund af denne sin langsomme Besindighed.
Endelig Horte Hannibal tunge Trin i Tneen udenfor
Huset; Bislagdsren streg op paa sine rustne Hængsier og
Torjus hilste Godkveld til Abelone i Ajokkenet. Abelone
svarede Godkveld, og saa blev der en Aause. Hannibal
lyttede, der han sad og krsb sammen i sofaen.
„Her er blit noksaa sint Veir nu igjen," sagde en»
delig Torjus.
„Aaja her er saamen det," svarede Abelone. „Men
her er herlig koldt nu," tilfsiede hun en stund efter.
Gg saa blev der en Aause igjen; Hannibal lod
Oiben gaa ud i sin Tofa af bare Nysgjerrighed.
„Men vil Dere ikke gaa indenfor," spurgte Abelone.
værsaagod! Dere maa da gaa ind i 3>tuen!"
Endelig kom Torjus sig ind i s>tuen. Han satte
sig paa en stol ved Doren og lagde skindhuen paa
Gulvet under stolen.
„Her er blit noksaa pent veir nu om Dagen," sagde
Torjus.
„Jaha. Idag var her sint. Men det er vist herligt
glat at kjore."
Hannibal gjorde et Aast paa sig, saa Fsdderne gled
ud paa Gulvet. Han sad nu helt vendt mod Torjus og
de foldede Hænder strakte han langt bortover Bordet.
„Naa!" kom det. „Hvor kommer Dere fra saa
ent?"
„Aa — jeg var bare en liden Tur inde i Byen
hos Doktoren."
„Rei det var bare en Regning, jeg skulde betale.
Dg saa havde jeg nogle smaacerender med det samme.
Gg saa faldt det ligesom’saa beleiligt."
„Aaja, her er saamen det," svarede Torjus.
„Godkvcella," sagde Hannibal og tændte sin Aibe.
„Godkvcella igjen," svarede Torjus.
Hannibal tændte sin Oibe længe og vel.
„Aaja. Her var jo det."
„Hos Doktoren? var Dere syg kanske?"
URD
..Hvordan var det med Foret udover ikveld?" spurgte
Hannibal, nu stulde han da endelig faa luret sig indpaa
ham, saa at han med Anstand kunde spørge om, hvad
det stulde betyde, at Torjus havde kjsrt grassat.
„Ja, en var nok nodt til det," svarede Torjus
mystist
Det var to svære Fanter. De kom sættendes imod
mig lige ved Dauekjsn — Dere ved nok — lige ved den
lille Bakken
„Den ene lob mod Hesten og den anden mod mig.
Men med det samme slog jeg paa Hesten, saa den fog
afgaarde, og saa slog jeg Fanten ret i synet saa Tvepe
snoren hang sig fast om Halsen. Jeg tror nok,
gjorde lidt ondt."
Men saa kom de efter mig — springende og hau
stende og lange fcele Aniver havde de i Nceverne. saa
Dere kan vel stjønne at jeg lod Hesten springe.
„Jaha da. tange svære Aniver. Gg de cellede mig
helt til langt ud paa veien her. saa syntes jeg jo det
var bedst at komme til Folk.
„Josses bevare mig", sagde han og rokkede frem og
tilbage paa Hovedet. s>kulde en ha hørt sligt 3>yn l Gg
Aniver havde de ogsaa, sagde Dere?
„Ja — det var sandt. „Aniver paa den tcengden"
— og Torjus viste paa Armen, hvor lange Anivene
havde været.
Idetsamme kom Abelone ind fra Ajokkenet, lukkede
Doren stilt efter sig og hvistede: „Aom ud og se! Jeg
synes, der staar nogen og lurer udenfor Huset!"
Begge Mandfolkene sprang op; — „det er Fantene,"
mente Torjus og saa sig om i værelset for at sinde
noget, han kunde bruge til at førsvare sig med.
„Aommer det Tjuepakket hid," sagde han hsit, saa
stal de ogsaa førsoge mig faa vide, hvem de er kommet til.
Dermed gik han ud af stuen, og i Farten glemte
han at stikke Tofter paa sig, saa han tornede ud paa
sneen i bare Hosesokker.
„Vi lidt, bi lidt," raabte Torjus efter ham. „Hust
paa, at de har Aniver. —" Men Hannibal svarede
udenifra, gnelrende sint i Maalet: „Aa stitl Jeg stal
smsre dem med bare Nceverne."
Torjus bevcebnede sig derimod for sikkerheds skyld
med en gammel Gks, og Abelone tog en Ttsvekost. —
saa listede de sig ud og stillede sig førsigtig bag Hannibals
Ryg.-
I det usikre 3>kjær, som laa over snemarken, stim
lede de virkelig en hoi, sort skikkelse. Ja, sandelig, —
„Jo — det var noksaa sint."
„Jeg syntes, Dere kjorte saa fort indover."
„Hva? var Dere nodt til det, siger Dere?"
Der var nogen efter mig, hele s>kogen igjennem.
„Nu har jeg aldrig hort Hvem var det?"
„Javel -"
„Nei — nu har jeg aldrig"
„Huf — havde de tiniver"
Hannibal sad aldeles stum af Forstrækkelse.
Men Hannibal var saa forblsffet, at han blev sint.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
