Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Julenummer 1897 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
494
en af de smaa Byer, som i en Arans folger
Genferssens nordligste Bugt, havde vi for Vin»
teren slaaet os ned. (starens, den første i
Rækken, som i Vnde og lys skjonhed overgear
alle de andre, bod os et godt og billigt pensionat,
vcesentlig optaget af Tyske.
For os Nordboere, som elster vore egne Hjems Uaf
hængighed og Frihed, virker et sligt pensionsliv altid
som en Alemme. 2Nan klemmes af Nysgerrigheden, af
baade de, som udtales og de, som læses
i Minerne, af Aontrollen, af Deltagelsen, — af hele det
indsnevrede samliv i en Areds af TNennester, med hvem
man ikke har hverken Fædreland, sprog eller Aultur fcelles.
TNen udenfor pensionatets Vægge var vi jo omgivne
af den herligste Natur, — denne viden bersmte Tac
3eman, som stinner og glitrer i gremt og violet. Fjelde
med Tinder mod Himlen, og nu i Vaarens Tid et Flor
af Blomster over alle Enge og en Glans i Tuften, et
vidunderligt skjær af 3ys og Farver, hvortil Nordens
April ikke har noget sidestykke.
Paa vore hyppige spadserture stansede vi gjerne en
stund ved TNontreux’s gamle Airke, der ligger paa
Hsiden ret op for den lille By. Her ved INuren under
de store plataner var en god Hvileplads. Her havde
man ypperlig Udsigt over hele Bugten, og naar ved
solnedgang det storartede 3andffab med Byen, med de
smaa Airkegaarde, med sol og Fjeld, laa i Rosenskjær,
og selve Thillon sik Ungdomsfarve over sine graa Nlure,
var det et Billede af betagende skjsnhed. Gg den sår
egne Fred, som om Aftenen herffer i Naturen, forhøiedes
ved Alangen af Airkeklokkerne. De forkyndte, at Dagens
travle 3iv, Arbeidets strid var endt — Hvilen stun
dede til.
En fortrolig Stund.
Men netop om Aftenen faar Gasterne i de store
Hoteller langs Montreux-Vugten det aller travlest. Da
vaagner de op og anstrenger sig til det yderste for at
kalde som gjerne vil forlade disse trcette,
syge, nervelidende Trcekfugle — tillive. Da arrangeres
Dans og Aomedie, Aoncerter og Mafferader.
I vor lille pension drev man det ikke videre end
til at samles i den trange salon. Her prcrsteredes da
lidt Musik, dannedes lVhistpartier, førsøgtes med en eller
anden 3eg, medens Boger, Aviser og Haandarbeider ogsaa
var tilladt. <Vg der herjkede altid i Aredsen den bedste
Forstaaelse, en vis tysk omsorgsfuld Gemytlighed, som
strakte sig til alle og staffede alle plads, hvor trangt der
end var.
En liden sin, spinkel, sortsiet Dame med ungt Ansigt
og hvidt Haar blev dog altid udenfor Aredsen. Hun
gled ind ad Doren, satte sig i en eller anden Arog og
tog en Avis. Hun kunde umulig se at læse der henne
i Morket; men Avisen tjente hende til s>kjold mod enhver
Tilnærmelse, „plads ved Whistbordet?" „Nei, hun
spillede ikke Aort." „Musik?" „Fuldstændig umusikalsk."
„schack?" „Havde aldrig seet den slags Vrikker." „Re
bus?" „Nei." ,Feg?" „Nei." Nei, altid nei. Ingen
Raad. Ingen Gpladelse. Nuvel, saa overlod man
„Mauschen" til sig selv. Det var ikke noget Tab, ikke
det allerringeste. Aredsen levede lige godt for og med
og af hverandre, uden „Mauschen"s Medvirkning. Men
„Mauschen" skulde hun hede, fordi hun kom saa lydlsst
ind i Værelset, altid klædte sig i graat og havde blanke,
sorte Gine, som spillede paa en egen hurtig, urolig
Maade.
Maaffe paa Grund af vor fremmede Nationalitet
viste hun sig altid venlig mod os. Gfte fandt vi ved
H?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
