Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Julenummer 1897 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
næste Dag fulgte vi ud til en liden Airke
gaard under Fjeldet. Jeg overvar Afslsringen af det
Marmormonument, som Giovannis Fodeby havde reist
paa hans Grav. I Marmoret saa jeg første Gang de
cedle, sine, aandfulde Trcek, den mandige skikkelse —
Billedet af ham, som jeg havde viet min Ungdoms sver
meriske Ajcrrlighed.
Gjerne vilde jeg dvcele lcrnger i den lille By; men
Gnkel lod sig ikke overtale. Han reiste hurtig op til
Venedig og søgte at vække min Interesse for den store
Fortids Aunst og for al den Mystik og Romantik, som
endnu hviler over Dogernes gamle By. Men jeg var
ligegyldig for Markuspladsens 3>silerader og Gondolens
stille Aareslag. Marmorstatuen deroppe i Fjeldet skyggede
for al anden Aunst.
Efter min Gnkels Død er jeg skonomist uafhængig,
kan reise, som jeg selv bestemmer. Hvert Aar den samme
Rute, Vinteren i Montreux, Vaaren i Italien, 5om»
meren i Fjeldene, Hosten ved øserne. Forandring, uden
Forandring, et 3iv, som ikke leves."
Hun fik et voldsomt Anfald af Graad, som hun af
al Magt sogte at bekjæmpe. „Jeg trcetter Dem, vcer
ikke vred, det har lettet mig saa forunderlig, det har
smeltet Isen, som var frosset til her om Hjertet."
Vi gik nedover til pensionen Arm i Arm. „Gid
vi havde lært hverandre at kjende for," sagde jeg, da vi
skiltes i Forstuen.
498 URD
„Det blev dog ikke for sent — tak, tak." Hun greb
hurtig min Haand og kyssede den.
!cceste Morgen tog vi med Dampstibet over tii
Bouveret og var borte hele Dagen.
En underlig trykket stemning herskede i Hotellet ved
vor Tilbagekomst. Man hviskede i Krogene om noget,
som for Vertens 5kyld ikke maatte siges hoit.
Vi opsogte Verten. Hvad var hcrndt?
„Herskaberne ved nok, man taler ikke gjerne om
Dødsfald i Hotellerne. Man lader det gaa i storst mulig
stilhed — Tcegen blev kaldt i Morges. Dodsaarsagen
var Hjertelammelse. Det vil jo ikke volde nogen 5org,
hun var meget ensom, den lille Dame. Men en punkt
lig Betaler og fordringsfri, en udenerket Gjest. Hendes
3ig er allerede bragt bort. Hotellernes Renomse krcever
hurtig Ekspedition ".
Da Isen smeltede om lille „Mauschen"s Hjerte, var
det Tegn paa, at det snart vilde slaa for sidste Gang.
Et Oar Dage efter blev hun begravet paa Elarens’
ffjsnne Airkegaard. Tivet havde ikke stroet Roser paa
hendes Vei; men paa hendes Hvilested blomstrer Roserne
fta Våar til Host. Gg om Vinteren vaager Oinje og
Eypres over Gravens Fred.
5
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
