Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Julenummer 1897 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Australiens de store Byer sydpaa, om kor
dernes villaer og om deres overdaadige Liv i hjemlig,
selskabelig Hygge, saa vidste jeg, hvad det altsammen
betod. Det betsd travle Mennesier i Forretning til op
over Grene, en stadig
betod ingenlunde en saavas Hygge, vi i vort kolde Nord
præsterer; hvor Engelskmanden fcerdes regjerer den ny«
strogne, kjedsommelige Snip eller den frigjorte, men
fokkers graa, vanklædende og alt Gemyt opsiugende
Dragt af Cheviot. Dette da med yderst faa Undtagelser,
som min ven Hr. Philips. Denne Mand var ikke lidet
poetisk slagen, jovial og venlig, af Rarakter uplettet.
Foran os laa dette herlige Land, uhyre Skoge,
palmer, Pinjer, Gummitrcer; lange Strcekninger var ode,
knudrede, med Trcersdder snud i Veiret, med vegetation
og Minder fra en førsvunden, fordums Historie. Andre
steder ligger Skogene afbrændte, fcrrdige til Dyrkning af
Ager og Eng, Vananer og alle Tropens
Frugter. I Nordaustralien, hvor vi befandt os, kunde
Varmegraden ved Sommertide naa en anselig Hoide,
men vore Rorkehatte afbodede, ligesom vore unge, lystne
Naturer udholdt adsiilligt. Jeg var ikke meget over de
tyve og Hr. Philips omkring de tredive. Gevær havde vi
medbragt i det Tilfælde, vi skulde stode paa noget Vildt,
og provianten laa gjemt i Blikcesier.
Saadcm red vi. Gg vi var borte i ni samfulde
Uger, langt fjernt inde i Gdemarken, dybt i siumle
Skoge. Vi tsrstede mer end en Gang, der raadede stor
Mangel paa Vand. skeletter af ihjeltorstede Areaturer
laa spredt omkring, Anokler af andre Dyr beleirede
udtsrrede Skogsumpe. Det var, som om alting raabte
paa Vand, det Vand, som i Aar ad Gangen, det kunde
hcende, kun sparsommelig duggede en gloende Jord. Men
der fandtes halvt underjordiste Bcekkeleier eller Kilder, og
ve den, der ikke kjendte dem. Han kunde ligesaagodt
straks tomme den giftige plantes Bæger.
Gg vi fandt flere Guldleier, men vi opgav dem som
ikke nok lonnende. Vi fkjod en Dag en Acenguruh et
par Fod hoi, og vi bagte vort Brod i Asien.
I disse Australiens Ncetter laa jeg ofte vaagen i
lange Timer; det var mig mangen Gang ikke muligt
at faa sove. Jeg kunde se Tropens kraftige stjerne
himmel ud gjennem Teltets Aabning; den var dybere,
end jeg har seet nogen anden Stjernehimmel; taus og
stor laa den der som en gammel Legende. Af og til lod
heftige Skrig fra Aakaduer, fra Fugle i Farvernes rigeste
Glans. Gg det kunde rasle i Lovet, Varsel om giftige
Slanger og Grme. Saa Horte jeg vore Hestes monotone
Trampen. Hr. Philips sov stadig med et let Flor over
sit Hode som Modvcerge mod Moskitos. For min Del
indsugede jeg den kjolige Natteluft i lange Drag. Dagens
Hede satte sine Merker; Ansigtet brændte, som naar
Huden skrumper ind. Jeg kunde ligge der og fole Blodet
koge i mine Aarer. Undertiden syntes jeg Slanger i
Mængder kom krybende; en kolossal padde hoppede
over mine Fodder, alt mens den fraadsende Moskitos
URD
summede en om Grene; jeg syntes at se Vampyren
stagre derinde under Trcernes Grene.
En Dag, vi sprcengte afsted i Galop, braastansede
min Hest, saa jeg nær var falden af; den stod der skjel
vende for atter at kile ivei. Et prcegtigt Eksemplar af
en klange, en Mandsarm tyk og meget lang, hvislede
som selve Satan forbi os ind i Grcrssets Gjemmer.
Philips kunde fortælle de mest haarreisende Skildringer
fra Livet „in t)k6 busk", om vrede Slagsmaal, Aamp
paa Liv og Død, Had og Rcedsler. Han kunde fortælle
om Hyrdens Liv, om den mcrgtige Farm med mangfol
dige tusinde Ajor og dito Heste. Seksti tusind Faar var
rene Bagateller paa disse Acmter. Min Ven havde
tilbragt ti Aar af sit Liv derude. Eneboer og Seer, som
han var, solte han mere Tilfredsstillelse i dette omflakkende,
strabadserlige Vagabondliv end i alle Civilisationens
Goder. Her fandtes ingen Former, intet politi, ingen
fordommende Tvangsopinion; her var et Liv for en
stormende Rytter med Lasso i Hcmnd. Gg der fandtes
piger nede i Staden og Elskov; der var Mventyr i
Luften om Gulddukater, om flimrende Slotshaller. Naar
Sol om Morgenen stod op, vaagnede Millioner Myria
der af vibrerende Væsener, og om Aveldene stod pal
merne og viftede. Jeg saa dette Billede i disse Tropens
Ncetter, mens det ophcengte, tsrrede Acenguruhsiind, denne
blodstekkede Raahud, mindede om Indianernes Icegerbe
drifter. Gg til mig kom Desdemona i hvidt Gevandt
uindtagelig og sijon. Vredt klang Gthellos Latter deru
defra, vredt og hadefuldt. Gg jeg laa der og dsmte
Menneskene; jeg behsvede dem ikke. Min Hest og min
Riste var mig nok.
Vi red langs med de endelose Laguner, der
Fugle svømmede; ved vore Skud steg de tilveirs, kredsede
over vore Hoder og fordunklede selve Solen. Der var
Svaner, Gjces og A3nder, der var vemodige Alynk og
stabbet Snadren, der var Skjcend og Spektakel og ingen
Grænse for Ulydighed, der var en himmelraabende Larm,
indtil alting atter sank hen i Stilhed. Vi bandt vore
Heste, undersogte Alippens Mettalleie, og vi blev ivrigere
i vor Sogen, eftersom Tiden sired. Vore Hug gjenlsd
som dumpe Skud; det var, som om Underjordiske stadig
flyttede Guldklumperne, eftersom vi arbeidede. Vi saa
Guld overalt, men naar vi siulde undersoge nærmere,
var det borte. Vi grov og grov, indtil kun vore respek
tive Hoder stak op af Marken. Tilsidst dvcelede jeg i
dybe Schatter, hvor merkelige Skatte laa sijult, men
hvor den lumske Drage rugede og rugede dg spyede
TEdder og Galde ud over hver den, der vilde favne
Skatten. Vi sik os tilranede de usle Arummer, men
Brodet forundtes os ikke. Derfor — afsted igjen, afsted
til et andet Skatkammer, til en ny Aamp med den
Drage, der altid siulde forbitre en Livsens cerefulde Strce«
ben. Gg jeg syntes, at jeg red og red som over blod
bestænkt Guld og gyldne Floder.
Hr. Philips havde været paa Aaninjagt, han havde
drcebt i Hundreder om Dagen, fanget dem med bare
Hænder. Han drcebte engang en Alligator og brugte
U
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
