Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Julenummer 1897 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
504
Tegn var der til Vind.
Den laa der, skogen rundtom, endelss, mægtig, frygt»
indgydende — som den kan være det paa den Tid af
Aaret, med alt det scelsomme 3ys mellem dybe skygger.
Mange Mennester gik og kom. Der var et helt
seljkab. De saa sig om; de tog Maal, og fandt ikke
Herderne saa hsje, at der kunde være noget videre ved
dem. De havde forresten været overalt og syntes de kunde
tale om alle Ting.
Gver ved den store Vesterffog havde de været og
ledt efter den blaa sti, som ingen havde kunnet sinde i
de sidste Hundredaar.
Gg de kunde fortælle om f)aradisgaard og om den
bundlsse Elleso. Nogle af dem kom fra den dybe Norre»
skog, hvor Trolddalen skulde være og Tonbierget, hvor
ingen Forer voved sig hen.
Andre havde været paa silkeborg Hede. I gammel
Tid var saa mangt underligt gaat for sig derude paa den
silkeborg Hede, men Foreren havde ikke kunnet fortælle
noget. Han var jo nemlig en fornuftig Mand, som ikke
trodde paa mer end han skulde. Derfor var der aldrig
hcendt ham noget derude.
Gg de andre fornuftige Mennesker snakker videre,
med en Fornemmelse af at noget er der alligevel, bare
de vidste hvad det var. Men de er fremmede paa Eg»
Tolen sank over Heden — laa og stirrede mod Vet forekom ham som var lyngbakkernes mcrgtige
05 som et bramdende der sluktes! rosenrode linier strenge i en uhyre Harpe. Rogen
Gg da TNaanen kom gik den op i Vlod! kom og rsrte strengene. Gg Jorden sang dertil.
Men ingen 3>torm gik over skogen, intet
Henne et sted for sig selv stod en af Fslget. Det
Med Titelvignet af Th, Holmboe, en Maler, han herte ikke mer af Passiaren, han
nen. Den kjender dem ikke. Gg de blir gaaende og stirre
over den ode Hede, langs dybe 5koge uden at hore og
se nogen Verdens Ting — for der er ingen der, som
lukker sin Dor op for dem, hverken Hedemor eller nogen
af Lllefolket.
Intet s>tedMir de Tmaafolk Gjest; de
maatte være buden ind et sted alligevel, for han fslte i
sit Tegeme og sin sjel den Gysen, der griber en overfor
det store; han mcettede sit Gje og sit Gre glad, ydenygt
Ve andre, jo, de kunde ialfald se der var Farver.
Farverne var de allesammen enige om: der var noget
eget ved dem.
2Nen lidt senere, da de svandt, var der egentlig ingen
ting; der begyndte at blive fugtigt og trist, det kunde
man da ogsaa være enige om.
Ver blev med et saa underlig taust. Bolgen stansed
nede i s>jsen, s>ivene tiede ganske stille og blev staaende
stive i Ryggen som de sov. I duften drog en tung, klam
Rjolighed. Man folte den som Kuldegysning over Ryg
gen og Turisterne skynder sig til Hotellet.
Ned fra Himmelbjerget og borte fra Tkovranden og
Heden kommer de halvspringende, som de havde nogen efter
sig det gjaldt at komme vcek fra. De stynder sig; er alle
enige om, at der blir med et saa uhyggeligt ude om Af
tenerne paa de Trakter. Man burde aldrig vente med
at komme i Hus til denne underlige Aftenuhygge kommer
saadan styrtende over dem. som blev de jaget !
2Nen hvorfor ikke ligesaa godt tilstaa det? For det
blir de jo virkelig! Hvorfor lade som man ikke horer
disse tusinder spottende Rsster fra hver Busk, hvert sort
Grsftehul; — stemmer som vokser, saa 3uften blir fuld af
dem, stemmer som haaner og griner: „I cerede pus
linger, vil I se at komme jer vcek! I Idioter, vcek her,
Plads!"
Gg der er nogen som ler efter jer: „) som tog
V kjender dem ikke.
Hede, langs dys
’ Verdens Ting —
’>HU W n Dor op for dem,
X
’af TH, Ho.
°M n August Aften ved Himmelbjerget en Aften taknemlig, fordi han kunde hore og se
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
