Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Julenummer 1897 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Maal af Himmelbjerget og kaldte den en beskedent bor
gerlig Bakke og kom med Formeninger om hvilken
periode der havde lavet den til, I lagde kanste ikke Merke
til, at I tog lidt Fejl! Den er nemlig en ganffe vel»
bygget Tronstol! Horer I, den er et Dronningscrde!
Vcrk I hsjst udenerkede Myrer, Olads her! Vg vi
havde jer ikke Behov den Dag den blev bygget op!"
Der gaar gjennem Tuften et stille Dron. Det gaar
videre i lang sagte Gjenlyd over Bakker og Heder, ind
til fjerne, sorte s>koge, der fanger den ind.
Man stynder sig og lukker Dsrene til; Aftnerne er
ikke til at være ude i paa den Tid af Aaret. Man
maa sinde noget at hygge sig ved. Man tcrnder Ild,
hvis man ejer noget at tamde en Ild paa, og man bærer
frem paa Bordene noget til at komme i Humor af.
Vg alting blir anderledes, det blir meget bedre!
meget bedre.
stier.
Vmkring Himmelbjerget, hvor de store 3koge
ligger ..... Vm Dagen i 501, da staar de der i
mcrgtige Masser, i dybstraalende scmg — og lovbslgerne
suser og lofter sig mod lyset, som kommer ellevildt og
gjor stsj.
Men hvor du gaar kommer lyngen. Aommer
sagte hen til dig, staar og ler og er saa rosenrsd. Vg
den er allesteder; hvor du gaar, kommer den efter dig,
staar og ser mod dig og vinker, dukker sig og stiger og
synger sin lille s>ang I
Men naar solen synker, — er det som de gaar
allesammen. De lukker sin Aragt. Der blir stille. De
gaar.
Gg der blir Aften. Der blir saa stille! Det er som
om alle gaar sin Vej.
Mcrgtige staar de, skogene, hsjtidsfulde, mens Tiden
rinder og Aarhundreder er gledet dem forbi.
Men nogen er det som kommer. lydlos, hsj som
den der har Myndighed.
Hun lofter sin Arm. Vg alle de lyngbakker gjemmer
sig under et dunkelt Velour, hver liden lyngblomst smy
ger ind under det morke Dcrkke, hvert Blomster og Grcrs
og alle Dyr.
Hun skrider videre. Hendes lader er stille, stolte.
Der hvor hun sætter sin Fod, hersker hun. Ikke ved jeg
hvad det er hun har paa. Det er som er hun klædt i
noget af Uendeligheden. Famlende rsrte jeg en Flig af
det dunkelt strsmmende Alcrdebon, — da faldt jeg paa
mit Ansigt, mens hun stred mig forbi. Jeg fornam i
mine sanser, at der var morke Magter i hendes Følge.
Det er Aftnen der kommer — Ensomheden! Ude
fra de tause Himle kommer hun — indover Heden er
hun vandret. Hun stiger op paa sin Dronningstol; her
ster over det stille land.
Vg s>kogene bojer sig hilsende ; sjoerne stjcrlver af Glcrde
og jubler det sagte ind mellem s>ivene. Men gjennem
de Tusinders Tusinder af sine vuggende s>ojler suser det og
hvisker: Hil dig, der du kommer! Du horer os!
Vg over fra de dybe skoge bæres det frem dcrmpet,
mcrgtigt: Hil dig, hil!
Der blir Nat — saa stille at du horer livene over
fra den cmden s>ide .... et tusindtunget sagte Raab fra
en s>kare, ingen kan tælle.
Men inde under de hundredaarige gamle Trcrr er
Derude er det ogsaa blevet anderledes; det er blevet
Det lister, og det gaar i Trcrngsel over lovsorte
–:
« 4-
S
URD
der forunderligt, sort strcrmmende stilt, næsten som var
der ingen lyd — alligevel er der aldrig lydlsst. Der
lister og gaar, i Trcrngsel over trange stier. Blanke
Blad bygger Hus og hsje Hvcrlv, lukker for Himmel,
3torm og lys, værner om stilheden som bor derinde,
graver Dybder for Drsmmen — og imens gaar det og
lister over dunkle Gange.
For der falder altid et Blad, det glider fra Gren
til Gren, det rasler med en egen stille Hvisken, netop
som Bogeblad gjor naar de falder.
Vg de falder bestandig og strcrmmer.
De som slumrer derinde blir urolige. Det lister igjen,
gaar igjen over trange stier i halvslumrende Angst, i vild
farende Drsm!
Men langt oppe over Hvcrlvene, fra de svære Aroner
bæres ud en Brus som fylder Natten.
Ved du, hvordan det suser i stor, dyb skog? Hvor»
dan det stiger i den og bryder og synger sig hen og dsr!
Vg der blir stilt – du vilde tenke det var som al
drig nogengang for. Det er som de staar der Trcrrne
og lytter efter hvad det er, de selv har sagt, lytter efter
den siste Tone som bruste forbi, — — lytter og slum
rer hen.
Da kommer der altid nogen, langt oppe fra Himlene
eller langt ude fra Hav. De trcrnger ind paa den, taler,
kommer med spsrgsmaal og Bud.
Da vaagner skogen og svarer, lofter sig og stiger
i lovtcrt Bolge, mumler stille, saa de ræddes, de der fcrr«
des over de lukkede Ttier, stumrer saa hen et Minut
for den reiser sig og sender ud mod Havet og ind i Him
melen sin sterke, evige sang.
Nat var det, der jeg stod under Træet og lytted;
mens det listed og gik, rasled og faldt.
Vg jeg Horte hvor det vandred over den morke,
lsvstængte sti.
Der blev uhyggeligt, skogen mumled og Natten,
og alt lov talte; det bad og det lokked over Vejene, hem-
ser du, har vi en liden god Ttund her, nu som Blaa
lysene brcrnder over Heden og gjor den glad som sorrig«
fuld var!
Hun saa paa mig og smilte. Vil du hore om Blan
zeliflor? Det er hende vi synger om stig en stille Nat,
naar Vinden gaar som et Barns Aande! Da hlir de
vemodige, alle de store Trcrr, — de taler med hinanden om
Blcmzelifior, og de sukker over Mennestene, som aldrig
har kunnet holde sig fra det at gjore livet tungt for
hinanden — og Døden bedst! s>ligt skulde de agte sig
for — alle Dage skulde de agte sig for sligt! —
Men Blanzeliflor var Datter af Aong Ramundur.
Han raaded over alle Heder og lynghoje engang i de
umindelige Tider, for de som nu bor her, kom herind
og førstyrrede os.
5
s
505
meligt, skrammende.
Jeg vilde gaa, men hvem kunde det som engang var
kommet derind? Runer var der kastet, som bandt ens
Fod.
Da stod der ved min side en Avinde, klædt i
skinnende Mulm. Der laa s>traaler om hende, sine s>traaler
i et fremmed 3ys.
„Du rsrte ved mit Trce!" sagde hun. ,,scet dig.
skal jeg fortælle hvad det er vi synger om i Aften,
nu vi er blevet alene her; scet dig bare, for nu er det
Tiden! Itaar 3>olen rinder, gaar vi allesammen til
vort! Vm Dagen ser du, naar Tyset kommer, da blir
her for uroligt, alle de smaa Ttraaleblink som sticeler sig
ned her, de stsjer . . . . saa da gaar jeg nok! Alen nu
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
