Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Julenummer 1897 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
den ene Væg nedover; paa den anden Væg hcenger endel
gamle 3>ienesere og Toscanere, etpar Byzantinere; langt,
langt nede for Enden af Aorridoren, ganste liden i Aer«
spektivet stinner solen ind ad det nederste Vindu over
den mediceiske Venus; jeg iler nedover, mentale»
ren stanser mig og haler mig med sig ind tilvenstre; vi
farer gjennem et Gverlysrum; fra Væggene stammer
Farverne, i Farten ser jeg Andrea del Zartos Madonna,
Lorenzo di Eredis Venus paa staffeli midt paa Gulvet, —
men jeg hales forbi, ind gjennem en lav Vor. Rummet
indenfor er dcempet belyst; der er stille mellem Menne
skene, som staar langs Væggene. Maleren tar mig ved
Armen og forer mig helt frem til Vinduet. Her stanser
han. Foran mig hamger et stort, cirkelrundt Billede.
Jomfru Maria af Nazareth sidder med sit Barn
vaa Fanget. Grdnet under Billedrammens Eirkellinje
grupperer fem Aager sig om hende. Det er unge Engle.
En holder den store Messebog frem foran hende, en
anden rcrkker hende Vlcekhuset, hvori hun skal dyppe sin
Aen for at nedskrive de hellige Gro i Bogen. Bag og
over disse to staar en tredie og skyver varsomt og venlig
de to nærmere frem, —at hun lettere kan naa Gver hendes
Hoved lofter to andre Aager den sint guldspundne Him
melkrone, der omstraales af Lys fraoven. Fra hver sin
side strækker de sine Arme, og Aronen hviler paa deres
Fingerspidser; deres Hænder er vidunderlig sint tegnede i
sin Boining. Deres Ansigter er vemodige og cerbodige —
som er der en skjult sorg tyngende i Herlighedens spin
delvcevlette Arone. Men disse to kronebcerende Engle er
lidt celdre. Det er Gutter paa — Aar. De ved
noget — mere bestemt.
De tre andre er yngre. De er kun usigelig omme
for hende, den hellige Jomfru — at hun skal ha det
bekvemt, ikke anstrenge sig. Rylig har hun jo været syg.
Med den lille. Det ser de jo ogsaa af hendes Ansigts
Bleghed. Foruden at der er noget — noget i Luften,
noget i hendes inderste Udtryk, noget sorgmodigt, hsitide
ligt, som vel de voksne førstaar — —!
Jeg eister Gutter i den Alder. Jeg elsker at digte
om dem, og jeg kunde fortælle side op og side ned om
disse Aager, Englene om Botticellis „Madonna del
Magnificat." Tcoget yndigere, renere, barnlig-ridder
ligere har jeg aldrig sst, undtagen en sjelden, kanske bare
en eneste Gang — i Virkeligheden.
Maria fra Razareth, den benaadede blandt Avinder !
Engelen, der forkyndte hende Guds underfulde Bestem«
melse med hende, — den Helligaand, som overstygged
hende, — — som et Lyn, et flygtig blændende Lysstjær
fra oven er det fvundet, veget tilbage til den hoie, for
Menneskenes Blikke lukkede Himmel. Gg hun har der
efter vandret sin jordiske Tid igjennem indtil Tidens Fylde,
da hun fodte et Barn i sin smerte, svsbte det og la
det i en Arybbe.
Hyrderne paa Marken kom med Bud derudefra —
om en himmelsk Hærstares Mangfoldighed, der sang:
Eder er idag en Frelser fødtl Gg de fremmede Mager
fra Gstcn kom med Myrrha og Rogelse i den usle Ttald
og tilbad hendes Barn.
Nu er de borte, og Maria af Razareth sidder med
sit hellige Barn paa Fanget. De unge Engle kroner
hende og rcekker hende Bogen at indffrive deri de hellige
Vrd, hun har bevaret i sit Hjerte. Det himmelste Lys
omstraaler hende.
Men selv synes hun trcet. Hendes blege Ansigt med
URD
sygeleiets tendre, sine Farver, hendes tungt scenkede Gicn
laag, Haanden, hun synes at ha svcert for at lsfte, —
intet vidner om den lyksalige, gudbenaadede, af Himlen
udkaarne Brud. Aun om den stakkels Avinde, der har
gaat sin jordiske lidelse igjennem, Jomfruen tillige,
der har undfanget et Barn i et gaadefuldt Under og
baaret det maaste i sjælensd og Angst for hans Tro
eller Tvil, hvem hun eister, han, til hvem hun har bun
det sin Ære og sit Liv.
Hellerikke den mægtige Avindestyrke gjennem al Rod
og Lidelse, Moderglæden, — heller ikke den lyser af hende.
Barnet paa hendes Fang er kun halvt hendes. som det
sidder der halvt legende, halvt drommende op mod en
usynlig Aandens Verden fjernt over hende, er der spændt
en uoverstigelig Afstand mellem hende selv og hendes
Barn, en Afstand, der afvcerger hendes Moderhjertes
varme Længsel efter at favne det, trykke det nært og smt
ind til sig, eie det
Trcet er hun, den jordiste Avinde, den herlige Him
melkrone foler hun tung paa sit Hoved, — fordi hendes
mennestelige Hjerte lider saart.
— — — Dybere ved jeg aldrig at ha sst Avinde
lighed fremstillet af bildende Aunst. Gg Botticellis al
mindste Detalj gjennemtrcengende Zjælfuldhed har digtet
Maria fra Razareths Billed frem af hver Flig og hver
Farve i Billedet, hver levende, vemodsfuld Linje: Avin
dens mennestelige Trcrthed under det ophøiede Himmelkald.
— saa, nu gaar vi til mit Atelier!
Atter voldelig forte min Ven mig bort. Han stansed
imidlertid for at veksle endel Grd paa Italiensk med en
lidt celdre Dame, jeg først nu bemærked. Hun sad bag
et staffeli ifcerd med en liden Aopi af Billedet. Hun
havde siensynlig været fuldendt stjøn. Ru var hendes
Haar graat, de store dunkle Vine var sygelige i et gul
blegt Ansigt. Midt i min Betagethed over Billedet fceng
slede hun dog.
Gg da vi paa min Vens Atelier havde siddet længe
og talt om Botticelli, om hans Madonna og hans andre
Mestervcerker, dukked hendesAnsigt igjen op for minErindring.
— Hvad var det for en celdre, mærkelig udseende
Dame, du talte med? Hun som kopierede?
— Hun har i snart Aar nu siddet der og kopi
eret Magnificat.
— Bare den?
— Hun blir aldrig fcerdig.
— Vet er daarligt Levebrod!
— Det er ikke for Levebrodet. Hun er rig.
— Raa, saa har hun Raad til den Aaprice.
— For tyve Aar siden arbeided en af de franste
Mestere her i Florents. Hans Ravn kan det være det
samme med. Det er blandt de største i frcmst Aunst.
Dengang var han ung. En ung Dame af Italiens
Aristokrati kom som Elev paa hans Atelier. Hun endte
med at tilbede ham og hans Aunst som Gud. 3>elv
var hun sint kunstnerist begavet og enthousiastist. Hun
var den vakreste Dame i Florents. I Lsbet af et Aars
Tid eller to steg hans Berommelse enormt hjemme i
Frankrig, og en Dag reiste han hjem til Aaris som den
store Mand. Aort efter sik hun et Barn, blev vanvittig,
var paa Hospital i fem Aar og trode sig den hellige
Jomfru. Barnet var dødt. Da hun kom ud, var hun
stille. Gm hendes Galstab er helbredet, ved man ikke
helt. Hun har siden Aaret rundt siddet foran Botticellis
Magnificat uden at faa sin Aopi fcerdig.
<^A<st^^<^.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
