Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Julenummer 1897 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
25
puffe Ursula frem, som skjalv over hele legemet; thi det
var første Gang, at hun var med til denne Hsitidelighed,
og hun stulde fremsige et Nytaarsvers.
Min lille koster begyndte rigtig pent, — Verset
var instuderet med Msie. Alen pludselig stansede hun
og famlede efter Grd. „Nytaarsglæde, Nytaarsglæde,"
gjentog hun uafladelig og kom ikke videre.
„Begynd forfra igjen, mit Varn," bad Bedstemoder,
„saa kommer du over det vanskelige Tted."
Ursula begyndte igjen; men ved Nytaarsglcrde stan»
sede hun atter, blev purpurrod, og jeg kunde se, at hun
var paa Vei til at briste i Graad.
Tkyer leirede sig paa Faders strenge Oande. Hel
digvis gik Doren i det samme op, og Dekanus med
Familie viste sig.
Grandenaman klappede Ursula paa Ainden. „Jeg
kan hore Resten senere," sagde hun, medens hendes Datter
med sin Egtemand traadte nærmere.
Dekanus gjorde mange dybe Buk, kyssede Bedste
moder cerbodig paa Haanden. harkede to Gange og
begyndte sin Tale med rungende Ttemme. Alle de voksne
lyttede andcrgtig som i Airke; og jeg blev meget før
strækket, da jeg sik Me paa Ursula, der ellevild af Glæde
over at være sluppen let fra det vanskelige Vers havde
bemægtiget sig Dekanus’s bredbrcrmmede Hat, som han
havde lagt fra sig ved Doren. Med den paa Hovedet
hoppede hun rundt paa et Ven.
Men den aarvaagne bybille havde opdaget det sam
tidig med mig. Hun stansede Munterheden, tog Hatten
fra hende og puffede hende ind paa hendes Olads bag
Ausine Anna. Det var i rette Tid; thi i næste Minut
lysts Vnkel Velsignelsen over Huset. „Amen!" sagde de
andre. Fader bod Grandenaman Armen, og hele vel
stadet vandrede opad Trapperne til den sverste, ellers
tillukkede Ltage.
Ursulas lystighed var ganske førsvunden; hun havde
aldrig været heroppe for, og her var saa meget at se
paa: Gamle Tkabe, Vaaben, Oortrcetter, Aorcellæns
sigurer; og overalt duftede det af 3avendeller og Roser.
Aun de inderste og største Tale ligner Rummene neden
under’; ’og her stod to store Borde dcrkkede med gode
Tager, store og smaa Rager, „Birrebrod" og „Ankezelte"
samt Vaser med „Niedel" (Flodestum). De voksne satte
sig ved det ene Bord, og Tybille anviste os unge Olads
ved det andet. Hun vilde hjælpe mig tilscede; men jeg
betydede hende, al jeg egentlig burde sidde ved det andet
Bord, da jeg i næste Maaned fylder fjorten Aar. I
mit stille Tind var jeg dog glad over at sidde, hvor jeg
sad, og hvor intet Blik fra Fader kunde afholde mig fra
at spise saameget, som jeg vilde.
Grandenaman kom engang imellem hen til os og
fyldte vore Tallerkener. Ursula tog saa meget til sig, at
Ausine Anna sagde til hende: „Vogt dig) ellers faar
du ikke noget af Tanct Nicolas, naar han kommer."
Idetsamme bankedes der paa Doren, og vi vendte
Hovederne i den Tro, at det allerede var Tanct Nicolas,
som hver Nytaarsaften pleier at komme med Gaver.
URD
De Voksne var saa optagne af Tamtale, at de intet
Horte. Da der igjen lod en besteden Vanken, sprang jeg
op og aabnede. Den nydeligste lille Oige, jeg i mit 3iv
har seet, stod udenfor. Hun var klcrdt i lyserod Tilke
og holdt en stor Blomsterbuket i Haanden. Jeg kunde
næsten ikke tro, at dette var Emigrantens Datter, som
ellers ofte lober barbenet omkring, og som nu var forvandlet.
„Melchior, kjender’du mig ikke idag?" spurgte hun;
„jeg kommer for at lykonste din Bonne-Maman."
Med sirlige Tkridt trippede hun hen til Bonne-
Maman, neiede og overrakte Buketten:
„Visn. 6eß la, part 6u,
6t 6s la
Grandenaman lsftede den lille Engel op paa sit
Tkjsd og kyssede hende paa begge Ainder.
„NmKr3.BB6 MOl, MOU 6nia,Qt, 6t r6M6r616 t.63
p3.i-6QtB," svarede hun smilende. Taa fyldte hun en
stor Tallerken med Aager, lod hende sætte sig ved Tiden
af sig og vinkede mig til sig:
Den lille Lmigrantpige pludrede livlig, idet hun lod
sig Aagerne smage.
„jDapa og Mama har faaet to Nytaarsbreve fra
Aaris," fortalte hun; „Oapa siger, at nu vil snart bedre
Tider oprinde for de landflygtige, og vi kan maaste
komme hjem til Frankrige."
„Tkal Marquis-Danselærer reise?" raabte Ursula
hoit fra det andet Bord. „Hvem stal da lære mig at danse?"
Tybille tyssede paa hende, og Fader tilkastede hende
et strengt Blik; Bonne-Maman var heldigvis i en livlig
Diskussion om Forholdene i Frankrige ’med Tante og
Gnkel Dekanus og Horte det ikke.
„Fortæl os, Bonne-Maman, om dengang Bonapartes
Generaler trcengte ind i vor By, og alle uden du var
bange," tog jeg Mod til mig og sagde.
„Jeg var ogsaa lidt bange," sagde Bedstemoder;
„men det gjaldt mit Hus og mit Hjem. Enke var jeg
jo allerede, og mange gode og værdifulde Ting havde
jeg i Huset. Generalen havde givet Toldaterne kov
til at plyndre en Time; thi de var paa Gjennemmarsch
i Byen. Gud stal vide, de benyttede sig i fuldt Maal
af Tilladelsen! Bagefter var det, som om en Arig havde
herjet næsten hvert Hus."
„Ja," bemerkede Gnkel Dekanus; „mine Tsstre blev
grebne med alt vort Tolvtsi, da de vilde skjule Tolvtsiet
og sig selv i Ajælderen. Alle de gamle Bægere og Arus
og Aander førsvandt i et nu under Toldaternes Aapper;
og mineTostre maatte vare glade ved at slippe ustadte derfra".
„Hos mig var de ikke saa slemme," fortalte Grand
maman videre. „Jeg lod dække lange Borde i Forhallen
og lod hente al min bedste Vin fra Ajælderen. Telv
gik jeg rundt og hjalp til at fylde Arusene flittig.
Vinen smagte dem saa udenerket, at de ikke kunde lssrive
sig fra den. Da Timen var forbi og Trommerne kaldte
dem, havde de ikke været andre Tteder i mit Hus end i
Forhallen, og der havde de flittig drukket min Tkaal."
„Tcet dig her; — du kjender Ang6lique."
„Fortæl," raabte alle i Aor.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
