Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 1. Lørdag 6. Januar 1899 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4
URD
andet end lægge Merke til den, om Øinene er aldrig
saa sorte. Blandt Bondepigerne ser man oftere fine
Træk end blandt Magnatdamerne. Men graciøse er
de alle, baade høie og låve, og fører sig saa smukt,
at det er en Fornøielse at se.
De høieste Magnater kaldes af Tyskerne for
Fyrster, men har paa ungarsk en ukjendt Titel, noget
lig høihøivelbaaren. Disse og Greverne rangerer ligt
og danner saa at sige en eneste stor Familie. Alle
er dus, første Gang de mødes, og Herrerne ligeledes
sig imellem. De unge kalder altid de ældre Damer
for Tante og de ældre Herrer for Onkel. Man sætter
Egennavnet bagefter, saa f. Eks. Onkel Jens heder:
„Jenø bacsi". Tante Charlotte heder: „Sarolta néni".
Man kysser altid de ældre først paa Haanden saa
paa Kindet, naar man hilser paa dem. Kommer
der en fremmed, som ikke hører til samme
Rangklasse, er man meget formel og næsten overdreven
høflig. Er saa en af Magnaterne uforsigtig nok til
at blive dus med denne fremmede, er hundrede og
et ude. Jeg husker, at en ung, radikal Magnatfrue,
mens jeg var i Ungarn, havde foreslaaet dus med
en meget tækkelig Jødinde, som var Advokatfrue i
samme By. Nu blev det en Opstandelse blandt de
andre Magnatfruer. Igrunden burde de alle blive
dus med hende, men hun var Jødinde og gift med
en Jøde. Enden blev, at de bad Magnatfruen ikke
dutte Jødinden, naar andre Magnater var
nærværende. Dette var ikke saa vanskeligt, da Jøder, om
de er aldrig saa flinke, omtrent aldrig faar Adgang
til Magnaterne. Vedkommende Jødinde var den
eneste Undtagelse, jeg hørte om. Hun blev heller
ikke buden i Selskaber, men kun modtagen, naar
hun kom paa Visit. Kom andre Jødinder tog man
ikke imod og besvarede ikke Visitten.
Alle vidste god Besked om, at der ingen Adel
var i Norge, derfor behandlede alle mig som sin
Lige. Det eneste var, at jeg ikke var dus med
Damerne, men det faldt mig ikke naturligt at sige du
til hver eneste, jeg traf. Vi kaldte hinanden ved
Fornavn. En Dame fortalte mig, at hun
korresponderede med en Portugiserinde, som var borgerlig.
Da der er Adel i Portugal, hørte hun følgelig ikke
til sit Lands bedste Kredse. Derfor var hun ikke
inviteret til Ungarn og vilde ikke blive det, da de
ikke kunde behandle hende som sin Lige.
Baroner og den lavere Adel omgaaes man ikke.
Baroner er ofte en kjøbt Titel. Baade Jøder og
Udlændinger kan blive det, og man kan ikke vente, at
Magnater, som har Aner fra Arpads Tid, vil omgaaes
saa ny Adel. Herrerne er naturligvis sammen i
Klubber og Møder, men de faar ikke Indpas i
Familierne. Damerne kommer ikke sammen. Hvis
en Magnatdatter gifter sig med en Baron, regnes det
for en Mesalliance. En ung Grevinde, jeg kjender,
var længe hemmelig forlovet med en Baron, som
egentlig var fra Sverige. Men det var først, som
hun fortalte mig, efter at hun havde grædt i to Aar,
at hun fik ham. Hun kom jo ved Giftermaalet med
Baronen i en lavere Rangklasse Gifter en Magnat
sig med en Baronesse eller med en Udlænding, regnes
det naturligvis for Mesalliance, men Ulykken er
skeet; hun optages i den store Familie, og alle dutter
hende. Døtrene efter en født Baronesse kan ikke
blive Sternkreuzdamer og Sønnerne ikke Kæmrer
(en høi Hofstilling) uden ved kongelig Protektion.
Derfor er alle Magnater meget stolte, naar deres Anetræ
saa rent, at de aldrig har behøvet Protektion,
Børnene sendes ikke i Skole, med mindre der
er saa mange Magnater paa Stedet, at disse kan
danne en Skole for sig. Jeg syntes saa Synd i en
Gut paa 12 Aar, som gik hjemme hele Dagen, fordi
han var den fineste Gut i hele Byen, og han ikke
kunde gaa paa Byens udmerkede Skole sammen
med Jødegutter og andre. Hver Time paa
Formiddagen kom der en Munk eller katholsk Præst for
at give ham Privattimer. Da han var alene, gik
det trevent med Undervisningen, og jeg hørte mere
end engang Brøl fra Faderens Kontor, naar han flk
Ris. I Fritiden var det næsten ligesaa ilde, da havde
han ingen at lege med. Naar vi andre var paa
Ture, sad han altid hjemme til Straf for en eller
anden Lektie, han ikke havde kunnet. Gutten var
saa opvakt og snil, saa havde han kunnet gaa paa
Skole sammen med andre, var han bleven en
prægtig Gut; nu havde han det bare ondt.
Fra Hus’s Tid var de fleste Magnater
Protestanter, hvilket var en Torn i Øiet paa mange af
Regenterne. Maria Teresia især gjorde alt muligt for
at gjøre dem til Katholiker og sendte endog sin
Skriftefader, som var sin Tids berømteste Prædikant,
for at omvende dem. Han lovede dem, som gik
over til Katholicismen, baade Grevetitler og store
Rigdomme. Mange gik over, og den Dag idag er
Greverne gjerne Katholiker og de andre Magnater
Protestanter. I Begyndelsen var der Fiendskab, da
der ofte hændte, at en Broder gik over, og den
anden var standhaftig, saa Greverne regnedes som
frafaldne. Men i de senere Tider og især under
Frihedskampen i 1848 sluttede Magnaterne sig
sammen og lod alt Fiendskab fare.
Engang, fortælles der, kom en ung protestantisk
Magnat til Maria Teresias Hof og blev ogsaa buden
paa Slotsbal. Da han ikke kjendte nogen af
Damerne, var han taus Tilskuer en Stund. Dette
bemerkede Dronningen, og hun presenterede ham derfor
for en ung, vakker Dame. De dansede sammen og
kom godt overens, og da Dronningen en Stund efter
kom bort til dem, passiarede de fremdeles. „Jeg
ser, han liker hende, sagde hun (Maria Teresia
tiltalte altid Folk med ham eller hende). Jeg synes,
han burde gifte sig med hende, saa skal jeg være
Gudmoder til det første Barn". De slog begge til,
skjønt Maria Teresia satte som Betingelse, at alle
Børnene maatte blive Katholiker.
Da der er saa mange Folkeslag i Ungarn, er
der ogsaa mange forskjellige Religioner. Paa vore
Kjøreture reiste vi skiftevis forbi Kirker med
almindelig enkelt Kors øverst i Spiret — de
romersk-katholske — og med to Tverstykker paa Korset —
de græsk-katholske. I en liden By som Ungvar (ca.
15000 Indbyggere) har man ikke mindre end tre
Slags katholske Kirker, nemlig romersk, græsk og
russisk. Desuden har de kalvinistisk Kirke og
naturligvis jødisk Synagoge. De faa Lutheraner maa
benytte den kalvinistiske Kirke. I en Magnatfamilie,
jeg besøgte, var Manden og et Par af Børnene
Katholiker, Fruen Lutheraner og Resten af Børnene
Kalvinister. Jeg hørte aldrig om nogen Uenighed
inden Familien, fordi de hørte til forskjellige
Kirkesamfund. Tvertimod; jeg liar sjelden seet et skjønnere
Familieliv. (Forts.)
JL
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
