Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 5. Lørdag 4. Februar 1899 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
„Urd" udkommer hver Lørdag
og koster Kr. 1.25 pr. Kvartal,
10 Øre pr. Nr. Ekspedition:
Torvet 9. (Simonsens Gaard).
Telefon: 7786.
Lerdag 4. Februar 1899.
Redaktør: Anna Bøe,
Udgivere: Cecilie &
Anna Bøe.
Parkv. 25, Kristiania.
Telefon: 814 7 k
3. Aarg.
Fru Thora Lundh.
Vort Modersmaal er deiligt,
det har saa mild en Klang
synger de nede i Danmark. Heroppe hos os har
det nu forresten været delte
Meninger om det. Vort
dansk-norske Sprog er blevet
klandret: det er haardt,
kantet, stødende; det er
fremmede Ord som er lagt os paa
Tungen, Ord som ikke er
Tolk for den norske Sjæl.
Og det er meget i alt
dette — desværre! Men
alligevel, hvad er hermed at
gjøre? Historien kan ikke
forandres, ligesaalidt som den
historiske Udvikling, og
det er denne som har
skjænket os vort nuværende
Tale-og Skriftsprog.
Men en Ting kan vi
gjøre: udvikle det Sprog der
nu engang er vort, forskjønne
det, og gjøre det bedste vi
kan ud af det, og det er dette
Fru Thora Lundh har gjort,
og det paa en saa dygtig og
udmerket Maade, at hun
fortjener al mulig
Anerkjendelse.
Fru Lundh har altid,
lige fra Barndommen af,
lagt en særlig Elsk paa det
norske Sprog. Som Barn
var hun meget glad i at deklamere og vilde
naturligvis som ung gaa til Scenen — det er den gamle
Historie. At Fru Lundh med sine utvilsomt rige
Evner i denne Retning ikke kom til at gaa den
Vei, det skyldes hendes Mor, der tilhørte en gammel
aristokratisk Gudbrandsdalsslægt og havde endel
forældede Anskuelser om „Komediespil".
Lysten til at gaa til Theatret fornegtede sig dog
ikke; hun begyndte at skrive smaa Theaterstykker,
af hvilke „En Knude"
opførtes paa Tivoli af de
Danske.
Ved denne Leilighed
optraadte Fru Lundh for første
Gang som Sceneinstruktør.
Det var imidlertid,
merkelig nok, en fransk Dame
der skulde vise Fru Lundh
hvor langt vi stod tilbage,
naar det gjaldt at tage vare
paa vort eget Sprog. Fru
Lundh var nemlig i otte Aar
Lærerinde i Norsk ved den
katholske Skole her i
Kristiania, og under Samværet
med de andre Lærerinder
kunde hun ikke andet end
lægge Merke til, med hvilken
Pietet og Omsorg de franske
Søstre behandlede, ikke alene
det franske, men ogsaa det
norske Sprog. Hun hørte
ofte Bestyrerinden sige: Tag
vare paa Sproget, lær ikke
Fransk paa Norskens
Bekostning. Og en Gang sagde
hun til Fru Lundh:
— Hvorafkan det komme,
at jeg har saa vanskelig for at
tilegne mig det norske Sprog?
Naar jeg læser det, forstaar jeg det saa godt; men naar
det tales, blir det saa merkelig ufatteligt. Det gaar
i en Dur, der er ingen Nuancer, ingen Musik i
Stemmen. Jeg lytter til Ordene, men skjønner ingen
Ting, hører paa Stemmen, men den siger heller ikke
No. 5.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
