Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 5. Lørdag 4. Februar 1899 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
46
URD
Fru Lodouica Leuy-Lauik,
hvis Billede vi idag bringer Urd’s Læsere, feirede
Tirsdag den 24de Januar sit 25-Aars Jubilæum som
Skuespillerinde. Hun er født 1856 i Danmark, hvor
hun tilbragte sin Barndom og første Ungdom.
Allerede i 7-Aars Alderen blev hun Scenens Barn,
idet hun i 1863 optraadte ved Balletten i det nu
nedlagte Alhambratheater i Kjøbenhavn, i 10-Aars
Alderen ser vi hende ved Kasinotheatret sammesteds.
I 17-Aarsalderen fandt hendes Debut Sted og
merkelig nok i Bergen, idet hun dengang var engageret
ved et dansk Selskab, der bereiste Norge. I 1876
giftede hun sig med den
danske Theaterdirektør Levy,
der gjennem flere Aar
besøgte de fleste norske Byer
med sit Selskab, hvis
Primadonna hans Frue var. I
1882 optraadte hun første
Gang i Kristiania, og allerede
den Gang vandt den unge
Kunstnerinde sit Publikum
ved sit geniale Spil og sin
elskværdige Personlighed.
Hun optraadte i de
forskjelligste Roller ligefra
Ingenuen til de store
Karakterroller, hvor hun vandt
sine Laurbær. „Gervain" i
Faldgruben, „Fedora",
„Kameliadamen" og „Therese
Raquin" hører
allesammen til hendes bedste
Roller. Efterat hun sammen
med sin Mand havde været
fast engageret ved
Kasinotheatret i Kjøbenhavn i
nogle Aar døde Hr. Levy i
1891, hvorefter hun igjen begav sig op til Norge.
For fire Aar siden modtog hun Engagement som
Gjest ved Bergens Scene og overtog samtidig
Posten som Theatrets Elevinstruktrice, hvilken
Post hun fremdeles indehar. Om hendes
overlegne Dygtighed som Opdragerinde for de unge
sceniske Talenter vidner bedst de glimrende Debuter,
som Bergens Scene de sidste Aar har budt paa.
Fru Levy-Laviks dybe Ærbødighed for Kunst
— hendes Respekt for det individuelle — gjør hende
saa skikket til Veileder for de Scenens unge Børn. —
Her er intet Paatryk — ingen Kopi — uagtet det
vel ofte kan ligge saa fristende nær for en
Kunstnerinde med hendes rige Begavelse at lage det færdig,
som det heder — tage af sit eget rige Forraad —.
Men hertil er Fru Levy-Laviks Ærbødighed for
Kunst — det helligste og dybeste i den — for
stor.
1 1896 giftede Fru Levy sig med den talentfulde
Skuespiller Dore Lavik, der i sin raske kunstneriske
Vekst er blevet en af de bærende Kræfter ved
Bergens Scene.
Fru Levy-Lavik, som hun nu heder — har i
den Grad tilegnet sig det norske Sprog og dets
Udtale, at det sandelig skal et meget fint Øre for at
høre, at hun ikke er norsk. Naturligvis vilde hendes
Sprog været endda bedre, om hun havde opholdt
sig paa Østlandet istedetfor paa Vestlandet disse
fire Aar.
Fru Levy-Lavik elsker Norge og ikke mindst
Kristiania, Hovedstaden,
hvorfra hun gjemmer saa
mange lyse og kjære
Minder fra sine første Besøg,
hvorved hendes Kunst og
alvorlige Arbeide i
Kunstens Tjeneste skaffede
hende mange trofaste
Venner. Kanske var det derfor
hun valgte at feire sit
Kunstnerjubilæum hos sine
gamle Venner. — Eldorado
Theater var ogsaa fyldt til
sidste Plads — til og med
Orkesteret var optaget af
Tilskuere — og blandt
Publikum saa man da
ogsaa mange gamle
Theater-venner, der kappedes om
at vise hende sin
Erkjendtlighed og Tak ved en
Mangfoldighed af Blomster og
Fremkaldelser — en Jubel,
der efter 4de Akt, hvor
hendes betagende Spil ogsaa
naar høiest — aldrig syntes
at ville tage Ende. —
„Therese Raquin", som Fru Levy-Lavik havde
valgt til sin Jubilæumsforestilling, hører som
ovennævnt til de bedste af hendes Glansroller. Kanske
intetsteds kommer hendes store Begavelse mere i
Dagen end netop i denne Rolle, hvor hendes intense
Spil med de store kraftige Linjer, hendes
brutalt-realistiske Fremstilling hensætter Tilskueren i en
Tilstand paa en Gang af Beundring og Gru — et
Spil som den der har set det vist sent vil glemme.
Thora Lundh.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
