Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 5. Lørdag 4. Februar 1899 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
48
URD
Tjenestepigespørgsmaalet
n Artikel i Urd No. 47 for f. A. af en
Tjenestepige fra Landet ender med disse
Ord: „En Tjenestepige er ogsaa et
Menneske med menneskelige Følelser, og har Ret
til at blive betragtet som saadan". — Ja,
ganske vist. „Landspigen" har ubetinget
Ret i denne sin Udtalelse, og jeg vil ikke være den
sidste til at erkjende Husmødrenes vistnok mangen
Gang store Mistag her, som i
Tjenestepigespørgsmaalet i det hele, men paa samme Tid ved jeg, at
de samvittighedsfulde af os i al Skrøbelighed søger
at handle efter menneskelige Følelser, regnende paa
saadanne ogsaa hos sine underordnede. ^é^^^éM
At Tjenestepigespørgsmaalet bør sees fra flere
Sider, som Artikelen nævner, er ganske vist ogsaa
gavnligt, men skal der blive noget reelt Udbytte af
en saadan Tankeudveksling, da maa der skiftes Ret
til begge Sider, da maa det ske med ærlig Vilje og
Indrømmelse af, at man selv kan feile, med ærlig
Vilje til at respektere den anden Parts Grunde, og
Striden bør ikke for nogen af Parternes Vedkommende
føres i en Aand, der altid pukker paa sin Ret, i en
Aand, der let kan gjøre menneskelige Følelser
tilskamme. Man kan tilsidst bringe det til at gjøre sig
latterlig ved en saadan Stridsfølelse, og det staar
man sig absolut ikke paa. Den berettigede
Indignation al Ære værd ! men Bitterhedens og
Hadskhedens brusende Blod har saare godt af en liden
Dosis Selvovervindelse og do. Kritik.
Det at der klages over de daarlige Tjenestepiger
(og at der findes saadanne, maa vel den mest
tjenestepigevenlige indrømme), kan umulig kaldes en blodig
Uretfærdighed og maa kun vække de brave
Tjenestepigers Sorg, paa samme Vis som al Jordens
Jammerlighed maa beklages. — Er man sig bevidst at
gjøre sin Pligt som for Guds Ansigt efter bedste
Evne, da kan man jo tage det ganske lunt med
Fruernes Veraab i „Urd" og andensteds. Det kan
jo ikke direkte vedkomme den brave Pige, uden
forsaavidt at hun, ja just hun, ikke anser sig for
fuldkommen og ikke vil forsømme Anledningen til at
prøve sig selv i disse Speilbilleder, om hun nu
virkelig holder Maal efter Guds Lov. — Paa samme Vis
kan de brave Fruer gaa baade rolig, frelst og fri
gjennem alle Pigesladderens Labyrintgange og tage
et Udfald som nu sidst „Landspigens" saavidt muligt
i den bedste Mening, ja ogsaa til virkelig Hjælp for
sit personlige Forhold til Sagen, thi de vandrer jo
saavel som Tjenestepigerne sin Livsens Skolegang.
At det tjenende Liv kræver et stort Fond af
Taalmodighed er ikke saa vanskeligt at forstaa, og
Pigen kan nok have Grund til at blive kjed og lei
det hele mangen Gang. Men hvem har ikke sine
Taalmodighedsprøvelser? hvem har ikke sit at mase
og stræve med ? hvor mangen Husmor maa ikke
ogsaa tage Natten tilhjælp for alle de Gjøremaal og
al den Omsorg, der ligger paa hende. Vi har kun
fra vore forskjellige Standpunkter saa vanskeligt for
at være upartiske, forstaar ikke at dømme hverandres
Virkefelt og saaledes heller ikke de større og mindre
Besværligheder, der kan bringe vore respektive Sinds-
bægere til at flyde over. Men til saadan Forstaaelse
maa vi hjælpe hverandre efter bedste Evne.
For Eksempel dette med at stille de „fine
Frøkeners" Paradefigurer op mod Tjenestepigelivets mørke
Baggrund. — De fine Frøkener har det ikke altid saa
misundelsesværdigt, sandelig, de har nok ogsaa sit at
kjæmpe med, de gaar heller ikke fri for Sygdom,
Død og Livets Skuffelser. Og de materielle Goder
er ikke alt i denne Verden, hvad saa mangen
Tjenestepige synes at tro. Vel behøver ikke Frøkenen som
Tjenestepigen at forlade sit Hjem og blive udsat for
slet Behandling blandt Fremmede, men den
Omhegnelse, deres Sjæleliv faar i de luksuriøst udstyrede
Hjem, .den er mangengang for Nul at regne. I
Forbindelse hermed maa jeg bede „Landspigen" lægge
Merke til, at det ikke er for sin egen Fornøielse
eller af Herskelyst men af Omsorg for de unge,
ubefæstede Tjenestepiger, de samvittighedsfulde
Husbondsfolk føler sig forpligtet til at forbyde dem de
tvilsomme religiøse Møder, ligesaa vist som de
vilde forbyde dem Besøg hos en smittefarlig Syg
uden høieste Nødvendighed og af al Evne vilde
holde dem borte fra slet Selskab for at forhindre
netop dette: „at de skal vende helseløse, tildels
æreløse, tilbage til sit Hjem, og med det gode og ædle,
som var nedlagt i deres Sjæl, dræbt og ødelagt."
Husmødre kan feile storlig, naar de ikke finder
det Umagen værd at studere sin Piges Karakter.
Hvor glat kan ikke alting gaa, naar man først har
faaet det rette Greb paa Personligheden.
Men da maa Pigen ogsaa gaa til sin
tjenende Stilling som den, der virkelig vil tjene, være
andre til Hjælp og Nytte, fæste sit Blik paa dette
som sin særegne Opgave og ikke stirre sig
misfor-nøiet paa, hvordan andre har det (saa ofte Guld, der
glimrer paa Afstand); da vil ikke Fruens „Kjøkken
eller Komfür" være noget, hun bare stunder bort
fra, da vil ikke Husets Børn bare være hende et
ulideligt Paahæng, og selv ikke det at „staa op om
Morgenen og lægge i Ovnen for andre" være saadan
en sur Pligt, thi idet hun tager Arbeidet op, glad
og villig, ikke altid pukkende paa sin Ret, faar hun
den uvurderlige Løn, der ligger i Kjærligheden til og
Tilfredsstillelsen ved sit Arbeide. Og Kjærligheden
den ved vi gjør fri ogsaa for hendes Vedkommende
— og da har hun Ret og Lov til meget, netop fordi
hun stiller sig paa den rette Plads — en ærlig,
trofast Tjenestepiges Plads, som det er en Hæder og
Ære at beklæde, og hvor det aldrig nogensinde er
nødvendigt, at Retten til Tænkning og Pligten til
Lydighed skal staa i saa skarp Modsætning, at den
ene maa udelukke den anden. — Overordnet og
Underordnet, — hvordan vi end snur og vender os
i denne Verden, vi kommer trods al Socialisme dog
aldrig ud over denne Livsens Ordning, hvem af os
har ikke en Gang i sit Liv maattet være den lydende,
og hvem er lykkeligere end et lydigt Barn?
Vel kan Tjenestepigens Stilling i Huset ikke være
som Barnets, Forældrenes Kjød og Blod, men hun
kån, naar hun selv vil, have sin trygge, værnede
Plads næstefter Barnet, som Hustavlen siger os.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
