Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 5. Lørdag 4. Februar 1899 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
50
URD
Præmieopgauen.
En Karakteristik af vor Tids Kvinde,
i.
aar vor Tids Kvinde skal skildres, kommer man ikke
udenom Kvindeemancipationen. Ved den er hun
traadt ind i et nyt Stadium, merkeligt ved dets
absolute Ulighed med alt, hvad Historien hidtil har
vidst at berette om Kvinders Liv.
Paa ganske enkelte Undtagelser nær var hun for.
dum henregnet til det store, uforstaaende Publikum, der ikke
engang gjør sig fortjent til at høre Sandheden, og alene henvist
til Hjemmet og Moderforholdet, vistnok Felter, hvortil hendes
naturlige Anlæg nærmest pegede hen, men her var ogsaa Grænsen
stukket. — Om Selverhverv var der saagodtsom ikke tale, hun
var alene henvist til Mandens Forsorg. — Vor Tids Kvinde staar
som Banebryder her. Hendes Billede kommer til at staa høit
som saadan, høit paa Sokkelen af eget Arbeide, Kvindes Arbeide
for Kvinde, som for Samfundet i det hele.
Hun har erobret sig en Plads, hvor hun kan ernære sig selv
uafhængig af Manden og er ikke bare taalt, men respektert af ham.
Ved Videnskabens Høialter, i Kunstens Tempel som i praktisk
Foretagsomhed staar hun nu saagodtsom Side om Side med ham,
er som han Bepresentant for det almenmenneskelige, og har bevist
at dette kan ske, uden at hun tager Skade paa sin Kvindelighed
eller sin Evne til at skabe et Hjem.
Hun er derved kommet til at staa høit i manges Øine, men
• er paa samme Tid ogsaa bleven mere blotstillet for Mængdens
Beskuelse og den Kritik, som Mængden præsterer.
Hævdelsen af denne hendes Stilling, ofte gjort hende stridig
fra forskjellige Hold, har [løftet hendes Haand til Kamp, ikke
alene som berettiget Selvforsvar, men ogsaa til mangt et unødigt
Hug og til mangt et uheldigt Udfald i overmodig Selvsikkerhed,
— Som det altid gaar, hvor Sæden faar Vækst, der gror ogsaa
Ubruddet op ved Siden.^.Vor Tids saakaldte „Kvindesagskvinde"
er ikke gaaet fri for Ekstravagancer. Saaledes især i Kampens
første Tid, i Kappestriden med Manden, da hun lagde for Dagen
en taabelig Efterabeise af mandlige Manerer og Klædedragt, samt
Ringeagt for det mere specielt kvindelige i Retning af Hustru- og
Moderkald, der kunde gaa lige til Fornegtelse af Kvindens svagere
Konstitution osv., en Fornegtelse, som hævnede sig i
Overan-strængelse ifølge med en Bitterhed, der kunde grænse til Mandshad.
„Kvindesagskvinden" synes nu imidlertid at have traadt sine
Barnesko og være naaet til en mere rolig Udfoldelse af sit Væsens
Eiendommelighed, idet hun ogsaa har faaet et lykkeligt Sigte paa
mere almennyttige Formaal. Hun har faaet Øinene op for, at
man ikke omskaber Verden paa et Par Aars Tid, og tildels ogsaa
for at Sæden, som er saaet, ikke altid bærer de forventede Frugter.
For Eksempel: Nu da Oplysningens Tog bruser gjennem
Landene og Emancipationens Virkninger ogsaa spores i Samfundets
lavere Kvindelag, hvor de har givet Stødet til et
Opkomlingevæsen med store Krav uden dertil svarende ^Ansvarsfølelse og
Arbeidslyst, har dette og andet mere forandret hendes Stilling.
Med andre Ord, hun er gaaet over fra: at skrige op om alt nyt
paa Bekostning af den historiske Udvikling til at blive
Dæmnings-arbeider mod Ekstravagancerne i Tidens Strømninger, — gaaet
over til „at agte paa Historiens Hjerteslag ind i vor egen Tid".
Idet hun^forstaar, at Selvbevidsthed ikke er hende nok, men
at der ogsaa maa Selverkjendelse til, er hun kommet ind under
Selvkritikens gavnlige Paavirkning, paa samme Tid som hun er
modnet til kritisk Bedømmelse af hele sit Forhold til Manden.
Kort sagt, hun vandrer fremad paa Udviklingens Vei. —
Men — med de bevislige Fordele, vor Tids Kvinde har op-
naaet fremfor gamle Dages Kvinder —, kan det ogsaa siges, at
disse Fordele har ført til en høiere Udvikling af hendes Hjertes
Egenskaber — Religiøsitet og Moral? og har de gjort hendes Liv
rigere og lykkeligere i dybeste Forstand? Herpaa maa der svares:
Kan hun paa sit høiere Stade, med sit videre Syn, gaa klar af
alle de Anstødsstene, som i Form af al Verdens Gjøremaals
Herligheder lægges for hendes Fod, kan hun undgaa at forvirres af
Forfængelighedens viraksmættede Skyer, der drives op om hende
— kan hun undgaa Smitte fra mindre tiltalende Kvindetyper i
vor nyere Literatur og tage et fast og sikkert Støtte- og Hvilepunkt
i en barnlig Tro og Fortrøstning til Gud, et Støttepunkt, som gav saa
mangen Fortidens Kvinde Storhedspræget selv i de smaa Forhold,
— ■ ja da — maa det ganske vist siges, at vor Tids Kvinde er
baade rigere og tykkeligere end hende, og da har hun heller ikke,
trods sit større Kameratskab med Manden, bortødslet sin bedste
Morsarv, dette „das ewig weibliche", som sikkert staar i
umiddelbar Forbindelse med Gudsbilledet, og som karakteriseres
saaledes af Apostelen Petrus: „En stille Aands uforkrænkelige
Væsen", dette udefinerbare, som ved sin blotte Nærværelse formaar
at lægge Dæmper paa mandlig Raahed og at holde Tonen paa
et Niveau, der er hævet over al Plumphed og Usømmelighed. —
For at komme tilbage til ovennævnte Spørgsmaal: Selve
Udviklingens Fordele, indre og ydre, forhøiet Intelligens og friere Adr
gang til Erhverv bær store Muligheder i sig for Nutidskvindens
Afkristning og Fald, for Oprevethed og et forspildt ulykkeligt Liv.
Jeg tænker mig, at det først er forbeholdt Fremtidens Kvinde
i sit Liv at give et fyldestgjørende Svar i denne Sag.
Naar jeg nævner Nutidsliteraturens Kvinder, mener jeg ikke
saadanne som de omstridte Ibsenske; thi disse „Væsener" synes
mig ret forstaaet at maatte være Tidens tænkende Kvinde til
stor Hjælp paa Livsveien, — disse, om jeg saa maa sige,
kultiverede Lidenskabs-Ekstrakter, som Digteren har personificeret,
tør trods al deres Uvirkelighed kræve fuld Hjemstavnsret i vor
Tid. Hver ærlig Kvindesamvittighed vidner for dem:
„Du kunde havt, eller simpelt hen, du har en Rem
af den samme Hud, en Gnist af den samme Sjæl; dette er
dog trods alt Kjød af dit eget syndige Kjød, og Ben af dine egne
syndige Ben." — Men ikke destomindre er de blevet grundigt
misforstsaaet, disse samme Skikkelser, misforstaaet til fuld
Efterlevelse, og har ikke alene skabt en Kvindedigtning med
Kjøns-livet som det Centrale (Rita i Lille Eyolf), men maaske ogsaa
bevirket en degraderet Smagsretning med Hensyn til Kunstnydelser,
og en løssluppen materialistisk Nydelsestrang hos en hel Del af
vor Tids Kvinder, endog der, hvor man mindst skulde vente det.
Ved Skildringen af Nutidens Kvinde maa ikke dens specielle
Opfindelse, „Sportskvinden", forbigaaes — det kjække, sunde Barn
af vor Tid, som forhaabentlig vil evné at drage Størsteparten af
Ungdonisstevnerne ud fra Ballokalernes kvalme Atmosfære til
Naturens Høienloftssale. — Her som paa saa mange andre
Omraader staar Nutidskvinden ikke paa Post mod Modens og
Manerens Aander, de slipper ind og driver sit noksaa flotte Spil.
Sporten kan tage sin Kvinde med Hud og Haar; med raske
af-feiende Manerer og „aldeles blottet for den Selvbevidsthed, som
tidligere Dage tog Form af Undseelse", kan hun stikke et Par
Skisnuder ind i alle Forhold og lade det gaa. Hun kan
kulminere i „en Skraasikkerhed med Hensyn til Kjendsgjerninger, der
danner den løierligste Modsætning til fordums Tiders interessante
Hjælpeløshed". Vor Tid kan dog ogsaa fremvise Gjengangertyper,
eller rettere sagt, visse traditionelle Fremtoninger. Trods al
Emancipation flagrer de endnu om de lette Væsener, der har
levet under alle Verdens Himmelstrøg og til alle Vex-dens Tider,
fiyvende fra Blomst til Blomst, som om Jorden kun var til for
deres Skyld og Nuets Nydelse. — Vi har dem ogsaa de travle
Arbeidsbier, hvis Midler kun strækker til for Kuben, hvis Verden
den og den alene er, vi har dem lige fra den fattigste Træl til det
rige Hjems Herskerinde. Under denne Rubrik sorterer vistnok
endnu Flerheden af vore Bondekvinder, hvis da ikke en ulykkelig
Halvdannelse har gjort det af med deres gamle Smag for husligt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
