- Project Runeberg -  Urd / 3. Aarg. 1899 /
58

(1897)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 6. Lørdag 11. Februar 1899 - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

58

URD

for Lægerne tilraadede et Ophold i det sydlige Frankrig.
Chopin kunde imidlertid ikke beslutte sig til at forlade Paris, om
ogsaa kun for nogle Maaneder, men da George Sand paa Grund
af Omhu for Sønnen, Moritz’ Sundhed, bestemte at reise til den
spanske 0 Majorka og tilbringe Vinteren 1838—1839 der, samt
bad Vennen ledsage hende dertil, formaaede Chopin ikke at
af-slaa den tilbedte Frues Bøn, og han foretog i November
sammen med hende denne Beise, som desværre skulde blive saa
skadelig for hans Sundhed. Neppe var han steget iland paa
Øen, før han blev farlig syg, og da man her maatte nøies med
at tage Ophold i et gammelt forladt Kartäuserkloster, thi der
fandtes nemlig intet andet Logi, savnede man alt, hvad der
fordredes til hans Pleie. Vinteren netop dette Aar var forfærdelig
streng, og Chopin lad derfor en Ovn bringe fra Marseille, for
dog iallefald tildels at være beskyttet mod Kulden. Da denne
omsider ankom, satte Begivenheden Øens Beboere i den største
Bevægelse, thi man troede, at den ukjendte Gjenstand var en
Helvedesmaskine, bestemt til at sprænge Øens Huse i Luften.
Imidlertid var Chopins S3rgdom tiltaget i en saa foruroligende
Grad, at han, da Ovnen, der skulde yde ham Varme, kom, var
forberedt paa alt. Allerede i Februar indfandt dog atter
Foraaret sig, og dette bragte den syge Komponist til at fatte nyt
Haab. Man pakkede sine Sager sammen og forberedte sig paa
at forlade dette uheldige Opholdssted, men pludselig brød der
løs et stormende Veir, som rasede i tre Uger, og som
umuliggjorde det Dampskibs Afgang, med hvilket Chopin og George
Sand havde havt til Hensigt at afseile til Marseille. Endelig
slog Forløsningens Time, og Chopin vendte i de første Dage af
Marts 1839 tilbage til Paris. Sommeren tilbragte han paa
George Sands Landgods i Nohant, hvor han, ildende den friske
Luft, lidt efter lidt kom sig noget. Her førte han et meget
behageligt og tiltalende Liv. Nohant besøgtes jevnlig af Vennerne
fra Paris, især af Frantz Liszt, den aandrige Sangerinde,
Pauline Garcia, Grevinde Pauline Piater, Delphine Potocka,
Baronesse C. v. Rothschild o. f. a. Paa Godset fandtes ogsaa et
Theater, ved Hjælp af hvilket der oftere arrangeredes smaa
Forestillinger, og ved disse agerede saa Chopin og Liszt Orkester.
En endnu høiere Nydelse forskaffede man sig undertiden ved,
at man bar et Piano ud i Haven og anbragte det paa et Sted,
hvorfra der hørtes et underbart Ekko, og her spilledes nu
Mu-siknummere passende for Anledningen, medens Tonerne gjenlød
i Dalen paa en isandhed trolddomsagtig Maade. En mild
Juniaften spillede Liszt det bekjendte Jægerkor af „Euryanthe", og
Ekkoet gjengav Tonerne saa klart, at Tilhørerne følte en
enthu-siastisk Gysen fare gjennem Legemet. Derpaa satte Chopin sig
til Instrumentet, idet Ekkoet paa lians Bud sang’ og’ klagede
Han komponerede i denne Tid en Inpromptu og spillede for
første Gang nogle Brudstykker af samme. Denne aandeagtige
Musik, der lignede Eolsharpens Klang, bragte Komponisten rent
fra sig selv; det forekom ham, som var lian traadt i direkte
Samkvem med Dalens Aander, og som om disse svævede hen til
ham, idet de omgav ham med sin Hvisken og sine magiske
Tryllesange. Først sent ud paa Natten endte denne
eiendommelige Koncert.

Uagtet dette Sommerophold havde bevirket en stor
Bedring med Hensyn til Chopins Sundhed, tilintetgjorde dog atter
Vinteren denne, da det var Komponisten umulig at give Afkald
paa det tiltrækkende Selskabsliv i Paris. Som en Følge heraf
tiltog hurtig den Lungeaffection, som allerede i længre Tid havde
plaget ham. Dette forstod ogsaa George Sand, og hun kom
ogsaa snart til den Overbevisning, at den Syge ikke mere stod
til at redde, og at han gik en tidlig Død imøde. Men
istedetfor at hun under disse Omstændigheder burde have
pleiet ham med endnu større Omhu og Opmerksomhed, blev
det daglige Samvær hende til en trykkende Byrde, som
Kjærligheden ikke længer gjorde lettere. Chopin bemerkede meget
snart den Forandring, som foregik med George Sand, og følte
sig paa det smerteligste berørt heraf, men lian formaaede ikke

at beslutte sig til at bryde med hende, hvem han engang saa
varmt havde tilbedt. Da udfandt George Sand et grusomt
Middel til at befri sig for den Syge. Hun skrev en Roman,
Lucretia Floriani, og skildrede i denne en vistnok nobel og
sympatisk, men tillige nervøs, skinsyg og sygelig Mand, Fyrst
Karl, der, om han end elskede sin unge Hustru inderlig, dog
pinte og plagede hende saaledes ved sine sygelige Luner, sin
nervøse Ophidselse og sine Vredesudbrud, at den arme Kone,
som taus og taalmodig taalte alt, endelig bukker under og dør.
Det var ikke til at tage feil af, at det var Chopin, som her
fremstilledes i Fyrst Karls Skikkelse, endskjønt Skildringen af
hans Karakter var saa overdreven, at det blev til en
Karikaturtegning. Alle gjenkjendte ham, og han selv følte sig dybt
saaret ved denne raffinerede Grusomhed.

Chopin overgav sig nu til sin Yndlingselev, Gutmann’s
Pleie, og denne passede og pleiede ham med en isandhed
rørende Opofrelse.

Resultatet heraf var overraskende; den Syges Kræfter
tiltog endog i saa høi Grad, at han atter kunde deltage i en
livligere Selskabelighed. Da vaktes atter Haabet om, at Chopin
kunde helbredes, tillive .hos George Sand, og der opsteg paa
samme Tid et Ønske hos hende om at forsone sig med
Komponisten. Imidlertid var det forbundet med store
Vanskeligheder at bringe denne til Udførelse, men hun skyede ingen Møie,
naaede hun blot Maalet. En Dag fik Chopin Indbydelse fra
Madame H. til at besøge hendes Salon. Han var først
tvilraa-dig, om lian skulde modtage den; thi det forekom ham, som
om han hørte en advarende Stemme, der raadede fra, men
besluttede saa dog endelig at sige ja.

Inden han indfandt sig, underholdt de hos Madame H.
allerede samlede Gjester sig med at tale om ham, og en
Musikkjender fortalte om sit Samvær med den feirede Kunstner i Nohant
og om hans underfulde Spil i de skjønne, maaneklare
Sommernætter, Hertil bemerkede en Dame af Selskabet: „I de bedste
af de Sandske Romaner merker man den Chopinske Aand." Lig
alle Skribenter, der er i Besiddelse af en livlig Fantasi, tabte
George Sand nemlig ofte Taalmodigheden under Arbeidet,
fordi hun, endnu inden liun var færdig med at udføre en Plan,
allerede beskjæftigede sig med en ny. For at fængsle sig selv
til Skrivebordet og for at kunne arbeide med større Flid, bad
hun den Elskede om at improvisere paa Pianoet, medens hun.
arbeidede, og hun skrev nu, inspireret af hans Spil, sine
bedste Romaner.

Et sagte, men dybt Suk, undslap ved disse Ord den Dames
Mund, der lydløst fra et Sideværelse var traadt ind i Salonen,
meu som ingen havde bemerket. Rødmen steg op i hendes
blege Ansigt, og hendes Øine fyldtes med Taarer. Hvad var
det, der bevægede hende saa mægtigt’?

I dette Øieblik viste Chopin sig, og Damen trak sig
tilbage, idet hun tog Plads bag den Epheuvæg, der dannede et saa
godt Skjulested. Over en Time blev hun siddende her,
ubemerket af de andre Gjester og kun iagttaget af Husets Frue,
som vidste og forstod, hvad hendes Adfærd betød.

Da Gjesternes Antal var tiltaget, reiste den omtalte Dame
sig og gik henimod Chopin med den hende eiendommelige,
svævende Gang, idet hun rakte Haanden frem som til Hilsen.

C?

„Friedrich", lød det fra hendes Læber, men saa sagte, at
kun han hørte det, og han saa atter efter en lang, bitter
Adskillelse George Sand staa foran sig, angerfuld og øiensynlig
bestræbende sig for at bringe en Forsoning istand. En
dødlig-nende Hvidhed lagde sig over hans fine, allerede før saa blege
Træk, og hans milde Blik mødte et Øieblik hendes Øine, som
spørgende var fæstet paa lians Ansigt; saa vendte han sig fra
hende og forlod taus Salonen.

George Sands mislykkede Forsøg paa at forsone ham havde
desværre de skadeligste Følger for Chopins Sundhed; det
ophidsede Kunstneren i saa høi Grad, at Lægen, der fandt, at en
betydelig Forandring tiPdet værre var indtraadt i hane Sygdom,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 12:27:51 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/urd/1899/0068.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free