Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 9. Lørdag 4. Mars 1899 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
URD
89
Børnenes Spalte.
Da Tante skulde reise med Jernbanen.
(Forts.) ’
Nelly.
Er Tante reist’?
Berte.
Ja, nu er hun reist.
Nelly.
(Synker rent opgivet ned i Lænestolen.) Aa, aa, det var det,
jeg vidste!
Berte.
Frøken, De skulde bare været der ! Jeg maatte kjøbe Billet
til 3die Plads, for de bare lo ad mig, da jeg bad om Billet til
Konduktørens Vogn. Saa fandt jeg en Kvindekupe, hvor der
var 8 Kvinder, som skulde i Begravelse, og der tænkte vi, det
maatte gaa an. Hun saa ud, som om hun var rent forstyrret,
og hun sa ikke et Ord, før Toget begyndte at gaa. Men da kan
De tro, der blev et Brøl af Latter over hele Stationen.
Doris.
Hvad gjorde hun da?
Berte
Aa, det var ikke stort. Hun bare ståk Hodet ud af Vinduet
og skreg: „Konduktør, er De. sikker paa, at Toget er paa
Skinnerne ?" Det sidste, jeg saa af hende, var de gamle, sorte
Hatte-baand, der flagred i Vinden. Aa, det var Moro. (Ler igjen.)
Nelly.
Det er det samme, nu er Olaf ødelagt!
Doris.
Vær nu ikke sentimental! Olaf kjender hende saa godt, at
han dreier hende oin sin Lillefinger.
Nelly.
Kanske det virkelig er hændt ham en Ulykke. (Fører
Lommetørklædet til Øinene.)
Doris.
Jeg mener du er en liden Gaas, jeg.
(Det ringer) Skjmd dig, Berte, det ringer! (Det ringer igjen.)
Berte.
Jeg hører det, men jeg orker ikke at skynde mig. (Gaar.)
Doris.
Vær nu fornuftig, Nelly; du skal nok se, at alt gaar godt.
Berte
(kommer ind igjen). Et Telegram, Frøken! (Nelly napper det
fra hende. Berte gaar.)
Nelly.
Aa Doris, jeg er sikker paa, at han er død!
Doris.
Javist! baade død og begravet! Læs det da vel!
Nelly (læser).
„Olaf til Nelly. Kommer straks! Maatte til Trondhjem i
Forretninger." (Slipper det ned.)
Den snille Gutten! Han kommer straks! (Forfærdet) Men,
Doris!
Do ri s.
Hvad er det nu igjen?
Nelly.
Tænk paa Tante!
Doris (jæper).
Hun gjør en liden Lysttur!
Nelly.
Aa, du kjender hende ikke. Nu tror hun, vi har lagt os
sammen for at faa hende væk, naar Olaf er her. (Hun vrider
sine Hænder.)
Doris.
Lad det gaa, som det vil med Tante! Gaa du op og sæt
op Haaret, til Olaf kommer, saa faar jeg Tid til at skrive et
Brev. (Nelly ser sig i Speilet.)
Nelly.
Ja, jeg ser temmelig pjusket ud.
Jeg blir ikke længe borte. (Gaar. Doris sætter sig ned og
begynder at skrive.)
Doris.
Naar Enden er god, saa er alting godt. Dette er bare som
en Storm i et Vandglas.
Hvor mange er Klokken? Det er sandt, denne gaar jo for
langsomt. Jeg maa regne efter — et Kvarter over 12 — lad
mig se — Nei. Regning har aldrig været min sterke Side. Jeg
maa skrive: To og tre og en; nei det er ikke rigtigt. (Gjør
storartede Beregninger paa Papiret.) Nei, jeg greier det ikke.
Nu har jeg det, den er et! Nei den er tre Kvarter over et; —
nei to; den mangler et Kvarter paa to, nu er det rigtigt!
Naturligvis, saa er det! Men der hører jeg en Vogn! Hvem kan
det være? (Gaar hen til Vinduets De hjælper en Dame ud af
Vognen! Aa, det er Frøken Jensen! Der kommer hun sandelig
igjen !
Frøken Jensen
(kommer ind, støttet til Bertes Arm.)
Lad mig sætte mig ned. Det er snart paa det sidste med
mig. (Sætter sig i Lænestolen.)
Doris.
Aa Frøken, er det hændt en Ulykke? Berte, skynd dig op
efter Nelly.
Frøken Jensen.
Jeg overlever det aldrig! (Rugger sig hid og did i Stolen.)
^Nelly kommer løbende ind, fulgt af Berte.)
Doris.
Aa sig, hvad der er hændt!
Nelly.
Hvad er det, Tante? (Lægger sig paa Ivnæ foran Stolen.
Doris staar ved siden af hende. Berte ved Døren.)
Frøken Jensen.
Nelly, nu vil du nok forstaa, at mine Anelser var sande.
Først maa jeg fortælle dere, at ved en skjæbnesvanger Feil
af Stationsfolkene gik Jernbaneuhret 3 Kvarter for fort! (Nelly
og Doris ser paa hinanden.)
Dere kan nok bli forfærdet! Men endda værre blev det, da
de putted mig ind i en Vogn, hvor der var 8 fæle
Kvindemennesker. De kasted saa rasende Blikke paa mig, at jeg skyndte
mig at fortælle dem, at jeg havde ligesaa god Ret til at være
der som nogen af dem. Men da kan dere tro, de blev gale!
Den fæleste af dem alle sammen underretted mig om, at de
skulde til Begravelse, og at de paa ingen Maade vilde taale
Grovheder af sligt et „windfolk!" Ja, hun brugte virkelig
Ordet „Kvindfolk!" (Gyser.)
(Forts)
Naar tyske Smaapiger hylder Nansen.
(En svensk „flicka" i et Pensionat i Schweiz sendte
fornylig til det svenske Ungdomsblad „Kamraten" nedenstaaende Brev,
som vi tror vil have sin store Interesse ogsaa for de norske „Kame
rater".)
— Sigrid! Sigrid! Eh! que voulez — vous? spør en
søvnig Stemme, og en ditto Person viser sig.
— Aa, vil du ikke komme ind paa mit Værelse for et
Øieblik og spise lidt Chokolade ?
Dette er nu en Sag som jeg aldrig har noget imod, og da
ovenstaaende Ordstrøm var tilende, stod Undertegnede paa sine
to Ben og styrtede i næste Øieblik opover Trapperne for at
adtyde den forføriske Røst. Efterat jeg var kommet ind i
Værelset og havde slaat mig ned paa Sengekanten hvilket selvfølgelig
er forbudt!) blev jeg, mindst sagt, lidt forbløffet — Døren
af-laastes! Naturligvis ogsaa forbudt! Undertegnede sad undrende
og spørgende; det kunde da vel ikke være nogen Forbrydelse at
spise lidt Knaskeri! Saa kom Chokoladen frem, og Snakketøiet
sattes i Bevægelse af min ærede Vertinde, som begyndte at tale
om Nansen.
— Hans Fødselsdag er den 10de Oktober.
— Jasaa, svarte jeg i en kold Tone, thi jeg var naturligvis
mere interessert i Chokoladen end i N.s Fødselsdag. Tant mieux
pour lui. J’espére qu’il recevra beaucoupde cadeaux,
— Vi, hun nævnte nogen Navne, vil skrive og lykønske
ham. —
— Haaber at han vil føie sig smigret.
— Ja, hm . . hm .... ja saa, saa tænkte vi at spørge
om ikke .... hm , . , , om ikkç du ogsaa vilde være med?
— Nei Tak! 4
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
