Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 9. Lørdag 4. Mars 1899 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
URD
91
Da/vilde vi sikkerlig snart komme til Sandhedens
Erkjendelse af, at vort fælles Løsen bør være:
„Enighed gjør sterk!" Og den nu saa ofte
beklagede Mangel paa Solidaritetsfølelse mellem os Kvinder
vilde da ganske naturlig indfinde sig af sig selv. —
Derfor — fraseet den store Hygge ved Samværet
en saadan Foreningsaften — maatte man inderlig
ønske, at der over hele Landet — i hver eneste liden
Flekke, kunde dannes denneslags Foreninger, der
kanske kunde blive som en beredende og
grundlæggende Vei til norske Kvinders gjensidige sunde
Udvikling, en Løften af det aandelige Niveau, og —
Sammenhold; det er dette, det først og fremst
gjælder om i vort Land. L. Br.
Visdomsord fra ,,Trompeten".
I Chr.a Totalafh. Forenings haandskrevne Avis „Trompeten"
for 1897 læses:
Manden bør ligesom Noah undfly den almindelige Syndflod;
men ei som Gubben Noah ta’ sig en Taar formeget.
En Mand bør være regelmæssig og paalidelig som et
Kronometer ; men ei som et saadant lade sig trække op og sætte igang
af hvemsomhelst.
En gift Mand bør være mild og skinnende i Ansigtet som
Maanen selv; men ei som denne stundom være fuld, eller ha’
Maaneskin paa Issen.
Han bør være virksom og fremadskridende som et
Lokomotiv; men ikke som dette tale i skjærende Tonefald, heller ikke
blæse saamegen Røg omkring sig
Prester bør i Egenskab af Hyrder beskytte sine Faar, men
ei som Faarehyrder ,,klippe" sine Lam, ialfald ikke for nære.
Alle Mennesker burde være Englenes Lige i Kjærlighed, Lys
og Lyksalighed; men ei som visse blandt disse af Hovmod lade
sig lokke til Affald fra Gud, Lysets Urbillede og al Lyksaligheds
Kilde.
Læger bør ligesom Presterne søge at udrydde alt ondt hos
Menneskene; men ei som disse hjælpe Folk ind i Himmeriget.
Urds Kogebog
vil udkomme i 4 Hefter, 1 Hefte i Kvartalet, og
hvert Hefte indeholder 3 16-sidige Ark.
Iste Hefte
vil foreligge færdig i Mars og blive sendt alle dem
af vore Abonnenter der har indsendt Kontingent for
Iste Kvartal 1899.
Svar.
— n —. Ja, det kan faaes paa ethvert Apothek uden Recept.
A.
En Abonnent. Børst Deres hvide Skindhue godt med sterkt
Sæbevand til den er ren, tør den saa med en ren, hvid Klud
og indgnid den med Haanden med Potetesmel Naar den er tør,
saa ryst den godt ud og børst eller red den til den er befriet
for Mel. M.
A. B. C. Faa en Læge til at brænde Roden ud med en
Elektrisk Naal. Det er det paalideligste Middel.
D . . .
Praktisk Raadgiuer.
Blækflekker
paa Mahogni Skriveborde fjernes ved et Par Draaber
Salpetersyre i en Spiseske Vand. Hæld en Draabe heraf paa Blækket
og gnid Flekken med et Klæde dyppet i Vand, men gjør det
straks, ellers bliver der en hvid Flek.
Kobberkjedler
pudses let paa følgende Maade: Fyld Kjedlen med kogende
Vand hvori lidt Soda, gnid Ydersiden godt med en Uldklud,
dyppet i sur Melk; tør tilsidst Kjedlen godt af og poler let
over med et Vaskeskind.
Ømme Fødder.
Tag to Dele Vand, en Del Laurbærspiritus og en
Spiseskefuld Ammoniak, hold Fødderne 10 Minuter heri, og tør dem
saa. At skifte Sko og Strømper efter først at have givet
Fødderne et varmt Bad gjør ogsaa godt. — Mod Ligtorne hjælper
følgende: hold Fødderne i varmt Vand en 20 Minuters Tid,
skjær Ligtornene med en skarp Kniv og smør Jod paa dem.
Værdien af Eggeskallene,
skriver „Fjærkræbl.", kan ikke sættes høit nok. Paa Grund af
deres rige Indhold af Kalk- og Fosforsalte danner de nemlig et
fortrinligt Næringsmiddel, ikke blot for Hønsene selv, men ogsaa
— pulveriserte og blandede i Foderet — for Kalve, Føl og andet
Ungkvæg. Man bør derfor aldrig kaste Skallene bort som
unyttigt Affald; ja, det turde endogsaa anbefales at afkjøbe Bagere,
Konditorer o. a. disse værdifulde Gjenstande.
Kulørte Broderier,
syet med vaskeægte Silke eller Bomuldsgarn, vaskes paa følgende
Maade:
Galdesæbe opløses i lunkent Vand, hvori Broderiet skylles
godt. Det maa ikke blive liggende i Sæbevandet, men strax efter
Skylningen tages op og vaskes først i rent, lunkent Vand,
derefter i koldt. Broderiet maa ikke vrides; læg det mellem rene,
tørre Klæder og tryk det med Hænderne. Stryg det med Retten
nedad paa et blødt Underlag. Brug ikke for hedt Jern.
H. D.
Middel mod Hæshed og Forkjølelse.
Man blander en Del Glycerin og en Del Kognac paa en
Flaske, lyster det godt og tager en Theske fuld heraf tre a fire
Gange daglig; helst foran hvert Maaltid.
Middel mod Galdestenssmerter.
Hinden skilles fra to Æggeblommer, som derpaa spises raa
en halv Time før man spiser om Morgenen. Dette simple
Middel liar vist sig at bringe en hurtig Bedring og Lindring af
Smerterne.
For Barneværelset.
Vi ved alle, hvor interesserte Børn er i Billeder, og
hvorledes de atter og atter gjennemser sine Rilledbøger, saa de
tilsidst kan dem udenad.
En Mor hørte fra Sideværelset sin lille niaarsgamle Gut
snakke halvhøit med sig selv om Morgenen. Det var en stor
Kalender, som hang over Sengen, han stavede sig igjennem.
Hun vilde skaffe ham noget bedre at beskjæftige sig med
end de tørre Navne og Tal og hang derfor op en god Kopi at’
Madonna della Sedia, men nævnte intet til Barnet.
Næste Morgen var det ganske stille i Barneværelset; men
da Moren kigede ind, saa hun Guttens Øine interessert fæstet
paa Billedet.
Siden den Gang har hun fra Tid til anden byttet Billede,
men ikke for ofte, for Børn trænger at se den samme Ting
mange Gange, saa den kan fæste sig godt i Hukommelsen. Og
nu er den lille Fyr blevet en stor Elsker af Malerier og glæder
sig meget hver Gang, han faar følge med sin Mor i
Malerisamlingen. — Aldrig er Barnet saa modtagelig for Indtryk som om
Morgenen. Den lille Hjerne er udhvilt og længes efter nye Indtryk.
V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
